Debat

DI: Danmark skal inspirere til offentlig-private partnerskaber i udviklingslande

DEBAT: Vi kan skabe store resultater med dansk udviklingssamarbejde, selvom vi er et lille land. Derfor skal vi med den nye udviklingsstrategi blandt andet inspirere til flere offentlig-private partnerskaber i udviklingslandene , skriver Marie Gad.

Vi skal bruge udviklingsbistanden som løftestang for de private midler, der skal til for at finansiere verdensmålene i udviklingslande, skriver Marie Gad.
Vi skal bruge udviklingsbistanden som løftestang for de private midler, der skal til for at finansiere verdensmålene i udviklingslande, skriver Marie Gad.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En ny  dansk udviklingspolitisk strategi skal først og fremmest skabe resultater. Danmark er et lille land, og derfor skal vi bruge alle de redskaber og ressourcer, vi har til rådighed til at gøre en forskel for fattigdom og bæredygtig udvikling.

Når vi om et par år ser tilbage på den udviklingspolitiske strategi, der lige nu er under udvikling, håber jeg, at vi vil sige:

Vi skabte muligheder for unge
Vi lykkedes med at skabe muligheder for den største ungegeneration nogensinde. 40 procent af verdens befolkning er mellem 10 og 24 år, og 90 procent af dem bor i udviklingslande. Disse unge ser lige nu ind i en fremtid, der særligt er farvet af to kriser: klimakrisen og den økonomiske krise, der følger covid-19.

Med en beskeden størrelse både geografisk og målt i udviklingsbistand skal vi vælge vores kampe med omhu. Men arbejdet med taskforcen for job og faglærte i Afrika har vist, at der er en større koalition af partnere, der kan og vil arbejde for at sikre relevant uddannelse og skabe arbejdspladser til unge, og at vi fra dansk side har noget særligt at bidrage med.

Det er ingen hemmelighed, at verdensmålene har et finansieringsbehov i udviklingslande, der langt overstiger de offentlige midler, der er til rådighed. Med udviklingsbistanden som løftestang kan vi tilvejebringe en stor del af de private midler, der er brug for.  

Marie Gad
Chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri

Vi bekæmpede korruption
Vi lykkedes med at bekæmpe korruption. I den forgangne uge kom Danmark igen ud på en (godt nok delt, men alligevel flot) førsteplads på Transparency Internationals Corruption Perception Index. Det er værd at fejre.

Mange af de lande, der modtager dansk bistand befinder sig i den modsatte ende af listen til stor skade for deres videre udvikling. Vi skal bekæmpe korruption med digitalisering, reformer og mere åbne processer.

Vi understøttede bæredygtighed
Vi understøttede kvantespring for bæredygtighed. Der er opfundet et væld af teknologier (mere og mindre high-tech), som har potentialet til at skabe kvantespring for bæredygtig udvikling. De mangler bare at blive rullet ud og skaleret op i udviklingslande.

Tænk på hvad mobiltelefonen har gjort for millioner af mennesker i udviklingslande, og overvej så, hvor meget vand og CO2 der kan spares med den viden og teknologi, vi allerede har til rådighed.

Barriererne er kendte: mangel på finansiering, dårlig logistik og afsætningsmuligheder og mangel på infrastruktur. Men barrierer kan brydes ned.

Vi brugte udviklingsbistanden som løftestang
Vi inspirerede til offentlig-private partnerskaber. Da den danske statsminister sidste år inviterede til et offentlig-privat partnerskab for at nå 70 procent-målsætningen troppede virksomhederne op i massevis.

Meget kan lade sig gøre, når offentlige og private partnere går sammen om et fælles mål, og Danmark kan skubbe på for flere offentlig-private partnerskaber for bæredygtig udvikling.

Læs også

Det er ingen hemmelighed, at verdensmålene har et finansieringsbehov i udviklingslande, der langt overstiger de offentlige midler, der er til rådighed. Med udviklingsbistanden som løftestang kan vi tilvejebringe en stor del af de private midler, der er brug for.

Der kan skabes store resultater med dansk udviklingssamarbejde, uanset hvor lille en dråbe pengene end udgør. Men ved hjælp af et engageret civilsamfund, virksomheder med globalt udsyn og deres medarbejdere samt mange andre stærke og dedikerede aktører i det danske samfund, kan et lille land gøre en stor forskel.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi se ud?

Danmarks nuværende udviklingspolitiske strategi udløber i 2021. Derfor har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) sat gang i arbejdet med en ny strategi.

Det stod allerede klart med indgåelsen af forståelsespapiret, at klimabistand skal være et centralt fokus. Desuden har tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (S) forklaret, at der skal fokuseres mere på Afrika og mindre på Asien.

Så hvad skal strategien egentlig indeholde? Det spørger Altinget Udvikling om i denne debat.

Her er debattørerne:

  • Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Nanna Callisen Bang, direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel
  • Peter Seier Christensen (NB), udviklingsordfører
  • Anna Frellsen og Anne Smith Petersen, hhv. direktør, Maternity Foundation og vicedirektør, PlanBørnefonden
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Jarl Krausing, international chef, Concito
  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
  • Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam Ibis
  • Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Rasmus Nordqvist (SF), ordfører for international udvikling
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
  • Kathrin Wessendorf, Thorkild Olesen og Line Brøgger Kjærgaard, hhv. direktør, IWGIA, formand, Danske Handicaporganisationer og konstitueret direktør, AIDS-fondet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024