EL: Den næste borgerkrig truer allerede Irak
DEBAT: Hvis vi ikke får stoppet undertrykkelsen fra den irakiske regering i Bagdad, vil Irak snart igen blive ramt af blodig borgerkrig, skriver Nikolaj Villumsen (EL).
Mikkel Bødker Olesen
RedaktionsassistentAf Nikolaj Villumsen (EL)
Politisk ordfører
Islamisk Stat er nedkæmpet i Irak, men vinder vi ikke freden, truer nye konflikter forude. Danmark bør derfor tage konsekvenserne af den irakiske regerings overgreb og krigsforbrydelser og lægge politisk pres på den irakiske regering ved at trække de danske soldater hjem.
I stedet skal vi fokusere på at styrke civilsamfund og opbygge demokratiske og inkluderende institutioner. Får vi ikke gjort op med den sekteriske undertrykkelse fra den irakiske regering i Bagdad, vil Irak snart igen blive ramt af blodig borgerkrig.
Mens de sidste IS-lommer er ved at blive lukket, er det afgørende altså, om vi kan lykkes i at vinde freden. Lige nu er jeg desværre pessimist. For den danske regering gentager fortidens fejl. Regeringen giver militær støtte til den irakiske regering trods utallige rapporter om overgreb og håber naivt, at tingene vil blive bedre.
Skriv til [email protected]
Interne spændinger truer Irak
Senest har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen meldt ud, at danske soldater med egne øjne har set soldater fra den irakiske hær mishandle en fange. Problemerne i den irakiske hær stikker så dybt, at de danske soldater med forsvarsministerens ord ville være i fare, hvis de havde prøvet at forhindre krigsforbrydelserne. Det siger ikke så lidt.
Undertrykkelsen fra den irakiske regering og iransk kontrollerede shiamilitser er en tikkende bombe, og afmonteres den ikke, vil den snart sprænge igen. For få uger siden kom det til åben krig mellem kurdiske peshmerga-styrker og den irakiske hær med støtte fra shiamilitser ved den olierige by Kirkuk.
Vi kan ikke skabe varig fred i Irak uden at skabe et stabilt, inkluderende og demokratisk irakisk samfund.
Nikolaj Villumsen (EL)
Politisk ordfører
Ligeledes hører vi gang på gang om overgreb og undertrykkelse af den sunnimuslimske del af den irakiske befolkning. Disse konflikter skyldes ikke tilfældigheder, men en bevidst sekterisk politik fra den irakiske regering i Bagdad.
Den irakiske regering er under kraftig kritik fra den kurdiske og sunnimuslimske del af befolkningen, men har også været mødt med store folkelige protester fra den shiamuslimske del af befolkningen i Irak, der er trætte af korruption og magtmisbrug.
Støt civilsamfundskræfterne, ikke militært
Problemerne i Irak kan ikke løses med militær støtte. Skal den sekteriske undertrykkelse ophøre, skal der lægges et aktivt politisk pres på den irakiske regering, og der er behov for støtte til civilsamfundskræfterne i Irak, der ønsker en inkluderende og ikke korrumperet politik. Her kan Danmark gøre en aktiv forskel.
Det er naivt at tro, at de 120 danske soldater lige nu gør en afgørende forskel. Ikke alene er de tydeligvis magtesløse over for krigsforbrydelser, men de udgør også blot en minimal brik i et kæmpe militært spil, hvor hundredtusinder af irakiske, iranske og amerikanske soldater indgår.
Den danske militære tilstedeværelse får uden tvivl ros fra den amerikanske præsident Trump, men bidrager samtidig til at legitimere en brutal irakisk regering, der gang på gang anklages for overgreb og krigsforbrydelser.
Det er på tide at lære af fortidens fejl. Vi kan ikke skabe varig fred i Irak uden at skabe et stabilt, inkluderende og demokratisk irakisk samfund. Det skabes ikke med et gevær, men med humanitær hjælp, politisk institutionsopbygning og civilsamfundsstøtte.
Det vil nok desværre ikke trække de store medieoverskrifter, men det vil forhindre den næste brutale borgerkrig.