Enhedslisten klager over Carl Holst

UDELUKKET: Nikolaj Villumsen (EL) klager til Folketingets formand, fordi han ikke blev inviteret med på et besøg hos danske tropper i Kuwait. Kun partierne bag forsvarsforliget var velkomne. Uacceptabel særbehandling, lyder det fra Villumsen.

Folketingets Præsidium skal nu forholde sig til, om Carl Holst har gjort forkert i ikke at invitere alle Folketingets partier med på en rejse til Kuwait.
Folketingets Præsidium skal nu forholde sig til, om Carl Holst har gjort forkert i ikke at invitere alle Folketingets partier med på en rejse til Kuwait.Foto: Claus Fisker/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Da forsvarsminister Carl Holst (V) tirsdag besøgte de danske F-16-piloter i Kuwait, havde han selskab af en række politikere fra Folketingets Forsvarsudvalg.

Enhedslistens medlem, forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, var dog ikke med på turen af den simple grund, at han ikke var inviteret.

Det er han blevet så fortørnet over, at han har klaget over ministeren til Folketingets Præsidium.

”Det er en fuldstændig uacceptabel særbehandling af nogle medlemmer af Folketinget, som grundlæggende skævvrider den demokratiske debat, og derfor rejser Enhedslisten nu sagen over for Folketingets Præsidium,” skriver Nikolaj Villumsen i en pressemeddelelse.

Jeg håber meget, folketingets præsidium vil rette en klar kritik af forsvarsministeren, da jeg mener han gør sig skyldig i en uværdig behandling af det danske folkestyre.

Nikolaj Villumsen (EL)
Forsvarsordfører

Håber på kritik
Enhedslisten står uden for forsvarsforliget, ligesom partiet er imod den danske indsats mod Islamisk Stat.

Det betyder dog ikke, at Nikolaj Villumsen ikke gerne ville have været med på turen. Hans kritik af ministeren går på, at de partier, der er uenige i krigsindsatsen, nægtes adgang til information.

”Jeg håber meget, at Folketingets Præsidium vil rette en klar kritik af forsvarsministeren, da jeg mener, han gør sig skyldig i en uværdig behandling af det danske folkestyre,” udtaler han.

Alternativet heller ikke inviteret
Alternativet var ikke valgt ind, da aftalerne blev indgået, og er således heller ikke at finde på deltagerlisten til rejsen.

Det ærgrer forsvarsordfører René Gade. Da det gik op for ham, at han ikke var inviteret, ringede han til ministeriet. Her fik han at vide, at det var for sent at komme med.

”Det er på alle måder ærgerligt for demokratiet og gennemsigtigheden, at der er nogen, man ikke vil have med,” siger René Gade.

Han vil ikke forholde sig til Enhedslistens klage, men håber i stedet på en god dialog fremadrettet.

Det er i øvrigt anden gang inden for kort tid, at Enhedslisten klager til Præsidiet over en minister. I sidste uge var årsagen, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke ville møde op til et samråd i Beskæftigelsesudvalget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

Nikolaj Villumsen

Politisk konsulent, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, fhv. MEP (EL)
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

René Gade

Sekretariatschef, Danske Skoleelever, medlem, Dataetisk Råd
BA.mag. i dansk og medievidenskab (Københavns Uni. 2005)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024