EU-ledere villige til at sætte penge og politik bag flygtningeaftale med Tyrkiet

VALLETTA: EU’s chefer er villige til at poste over 22 milliarder kroner i en aftale med Tyrkiet, hvorfra 5-6.000 flygtninge og migranter dagligt er stævnet ud med kurs mod Europa i løbet af den seneste tid.

Samtidig indvarsler chefen for EU-lederne i Det Europæiske Råd, Donald Tusk, et snarligt topmøde med tyrkerne, formodentligt inden månedens udgang, for at få slået de sidste søm i en såkaldt handlingsplan mellem de to parter.

Ud over penge vil der også være diskussioner om visaliberalisering og fremskridt i optagelsesforhandlingerne mellem de to parter på programmet.

”Vi er klar til at holde et topmøde mellem de 28 medlemslande og Tyrkiet så hurtigt som muligt,” siger formand for de europæiske stats- og regeringschefer, Donald Tusk, efter et topmøde mellem EU-landene i den maltesiske hovedstad Valletta afholdt i marginen af et todages flygtningetopmøde mellem EU og Afrika.

”Uret tikker. Vi er under pres, og vi må handle hurtigt,” understreger han.

357 millioner danske kroner
EU-Kommissionen har lavet et udkast til, hvordan landene skal dele regningen mellem sig, baseret på landenes bidrag til EU’s budgetter. Det er dog ikke alle, der er helt tilfredse med den løsning, og der forventes en del tovtrækkeri om detaljerne gennem den nærmeste fremtid.

”Vi har nogle problemer med finansieringen,” medgiver EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Ifølge udkastet skal Danmark stå for knap 48 millioner euro, hvilket beløber sig til omkring 357 millioner kr.

”Der er bred opbakning til at lave en aftale om, hvordan vi arbejder sammen om at tage presset af Europa og gør det muligt for Tyrkiet at løse den her opgave. Det kræver penge, og nogle beløb har været nævnt. Nu er der så en opgave med at finde ud af, hvordan det kan finansieres,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter mødet.

Han støtter varmt planen om at udlicitere dele af flygtningeansvaret til tyrkerne.

"Ser man lidt kynisk på det, så rækker pengene langt længere, hvis vi bruger dem i Tyrkiet i et samarbejde med Tyrkiet, frem for at sidde og vente på, at endnu flere mennesker trænger op igennem Europa," sagde han.

Schengen på spil
Mødet kommer på et tidspunkt, hvor flygtningepresset på mange lande er så stort, at det sætter hele det grænseløse Schengen-samarbejde under pres. Derfor må EU handle hurtigt, men uden at gå i panik, understreger formanden for EU-chefernes klub, Donald Tusk.

”Schengens redning er et kapløb med tiden,” sagde han.

”Hver eneste uge bliver der truffet beslutninger, der vidner om, hvor alvorlig situationen er. Der sker genindførsel af grænsekontrol eller tekniske barrierer ved grænserne. Det er et klart tegn på, at vi bliver nødt til at få genskabt kontrollen med de ydre grænser,” pointerer Tusk, der understreger, at det er hele grundlaget for, at der overhovedet kan være en europæisk migrationspolitik.

39 millioner flygtninge
Slovenien og Sverige er de to seneste i rækken af lande, der har måttet trække i nødbremsen og har indført henholdsvis hegn og grænsekontrol for at få styr på tilstrømningen af flygtninge og migranter til deres respektive lande.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, har bedt de øvrige EU-lande om at lade Sverige komme med i den omfordelingsmekanisme, der på sigt skal fordele 160.000 asylansøgere fra de mest udsatte lande.

Löfven gør klart, at der dagligt kommer omkring 2.000 mennesker til Sverige, hvilket er langt mere, end landets udlændingemyndigheder kan klare.

”Regner man det om på EU-plan, giver det per år 39 millioner flygtninge. Alle forstår, at den takt er fuldstændig uholdbar,” sagde Löfven efter mødet.

Klar i 2101
Lige nu ser det dog sløjt ud med at få omfordelingen af flygtninge til at fungere fra Italien og Grækenland. Indtil videre er kun 147 kommet videre ud i Europa fra Italien og Grækenland, pointerer kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

”Jeg er ikke spor tilfreds med hastigheden af omfordelingen i øjeblikket. I dette tempo kommer det til at tage indtil 2101 at omfordele 160.000 mennesker,” sagde kommissionsformanden.