EU sender milliardbeløb til flygtninge i nærområder

FLYGTNINGEKRISE: EU vil nu tilføre over en milliard euro til FN’s Fødevarehjælp og andre organisationer, der arbejder i nærområderne omkring Syrien. Pengene falder på et tørt sted, og det vil få færre flygtninge til at tage turen over Middelhavet, siger Anne Poulsen, direktør for FN’s Fødevarehjælps nordiske kontor.

Foto: Freedom House
Lise-Lotte Skjoldan

BRUXELLES: I september har FN’s Fødevareprogram måttet skære fødevarehjælpen væk for 360.000 syriske flygtninge i Jordan og Libanon. For de resterende 1,3 millioner i regionen, der stadig modtager fødevarehjælp, er støtten blevet halveret.

FN’s Fødevareprogram mangler desperat penge. Konsekvensen er, at flygtningelejrene er fyldt med syrere, der ikke får dækket basale behov som mad, drikkevand og lægemidler.

Men nu kommer der en saltvandsindsprøjtning fra EU, der gerne vil sikre, at flere syriske flygtninge får hjælp til mad og andre basale fornødenheder. Både for at hjælpe syrerne – men også for at stoppe dem fra at tage mod Europa.

På et ekstraordinært EU-topmøde onsdag i Bruxelles blev EU’s 28 stats- og regeringsledere enige om, at EU skal sætte mindst en milliard euro – eller 7,5 milliarder kroner – af til flygtningehjælp i nærområderne omkring Syrien. Pengene skal både komme fra EU’s budget og fra de enkelte medlemslande, hvoraf flere i dagene op til topmødet har forpligtet sig til at yde mere.

Jeg er fuldstændigt overbevist om, at hvis det var muligt for os eller andre organisationer at imødekomme de her fundamentale behov, så ville flere blive. Så tror jeg ikke, at de ville sætte sig ud i gummibåde og krydse Middelhavet med livet som indsats.

Penge falder på tørt sted
De 7,5 milliarder kroner skal gå til FN’s flygtningeagentur UNHCR, FN’s Fødevareprogram og andre organisationer, der yder hjælp til de flygtningelejre, som ligger i Syriens nabolande.

Pengene falder på et meget tørt sted, siger direktøren for FN’s Fødevareprograms nordiske kontor Anne Poulsen.

”Vi hilser det enormt varmt velkomment, for der er ingen tvivl om, at situationen har været spændt til bristepunktet. Vi har desværre stået i en situation, hvor vi har måttet skære drastisk i støtten til de mennesker, som er ofre for konflikten i Syrien,” siger Anne Poulsen.

Nødhjælp skal stoppe flygtningestrømmen
Efter den bitre strid om fordeling af 160.000 af de flygtninge, der allerede er kommet til Europa, blev afsluttet tirsdag, har mange europæiske politikere været ivrige efter at gå til roden af problemerne og begynde en diskussion om, hvordan tilstrømningen til Europa skal standses. Mere hjælp til nærområderne er et tiltag, som de europæiske ledere onsdag stod i kø for at fremhæve fordelene ved.

Storbritannien er et af de mange lande, som onsdag har givet løfte om at øge støtten til ofrene for konflikten i Syrien. Konkret ankom premierminister David Cameron til topmødet med en pengepose på 100 millioner pund ekstra, hvoraf 40 millioner pund skal gå direkte til FN’s Fødevareprogram.

Formålet med de ekstra midler er at få stoppe flygtningetilstrømningen til Europa, slog David Cameron fast før topmødets begyndelse.

”Vi er nødt til at sørge for, at mennesker i flygtningelejre får nok mad og bliver ordentligt passet på. Ikke mindst for at hjælpe dem, men også for at stoppe de folk, der overvejer at tage den meget svære og farlige rejse til Europa.”

Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastslår, at mere hjælp til nærområderne betyder færre flygtninge til Europa. Han påpegede før topmødet, at jo mere, der bliver gjort i nærområderne, ”jo mindre pigtråd skal der til at beskytte Europas grænser.”

Analysen er rigtig
Anne Poulsen fra FN’s Fødevareprogram er enig i analysen af, at færre vil tage rejsen over Middelhavet, hvis forholdene i flygtningelejrene bliver forbedret.

”Hvis du sidder i en flygtningelejr på fjerde år og står over for at miste adgangen til de mest basale ting som mad, lægemidler, rent drikkevand og skolegang til dine børn, så er du i en situation, hvor du træffer nogle desperate valg – såsom at betale en menneskesmugler for at tage dig ud på en farlig rejse over Middelhavet,” siger Anne Poulsen og fortsætter:

”Jeg er fuldstændigt overbevist om, at hvis det var muligt for os eller andre organisationer at imødekomme de her fundamentale behov, så ville flere blive. Så tror jeg ikke, at de ville sætte sig ud i gummibåde og krydse Middelhavet med livet som indsats.”

Flere penge sendes af sted
Ud over de 7,5 milliarder til FN’s Fødevareprogram og andre organisationer i nærområderne, vil EU også sende flere til en lang række fonde, der skal afhjælpe flygtningekrisen.

Det gælder blandt andet en særlig krisefond til håndteringen af den syriske krise, hvis midler skal gå til særligt Libanon, Jordan og Tyrkiet, og en ny fond, der skal sikre stabilitet i de dele af Afrika, hvorfra der kommer mange flygtninge og migranter.

EU’s stats- og regeringsledere vil tage flygtningekrisen op igen på næste topmøde 15.-16. oktober.

Dokumentation

FAKTA: Det er de 28 EU-ledere blevet enige om

EU vil øge støtten til FN’s fødevareprogram, FN’s flygtningeagentur UNHCR og andre organisationer, der yder bistand til flygtninge i nærområderne, med mindst 7,5 milliarder kroner ekstra.

Libanon, Tyrkiet, Jordan og andre lande, der er under pres fra den syriske flygtningekrise, skal støttes, blandt andet ved hjælp af flere midler til en eksisterende regional krisefond til håndteringen af konflikten i Syrien.

Dialogen med Tyrkiet skal forstærkes på alle niveauer, særligt ved et kommende besøg fra den tyrkiske præsident 5. oktober, for at styrke samarbejdet om at håndtere og bremse flygtningetilstrømningen.

De vestlige balkanlande skal have hjælp til at håndtere flygtningestrømmene. EU vil afholde en konference 8. oktober om flygtningeruten, der går gennem det vestlige Balkan.

EU vil tilføre flere midler til en krisefond, der skal sikre stabilitet i usikre dele af Afrika og gøre noget ved de grundlæggende årsager til den store tilstrømning af migranter fra Afrika. Samtidig vil EU prioritere en god forberedelse af et topmøde om flygtninge, der skal afholdes i Maltas hovedstad Valletta 11.-12. november.

For at sikre de ydre grænser bedre, skal politisamarbejdet Europol, EU's grænseagentur Frontex og EU's asylagentur EASO styrkes med flere midler, personale og udstyr fra medlemslandene.

Senest i slutningen af november i år skal EU have oprettet modtagelseslejre i de såkaldte hotspots – altså EU's frontlinjelande, hvor flygtningepresset er særdeles højt. Disse lejre har til formål at sikre, at alle flygtninge og migranter bliver identificeret, registreret og får taget fingeraftryk efter reglerne.

Endelig vil EU give flere midler til en krisefond for asyl, integration og migration samt en fond for den indre sikkerhed.

Læs hele topmøde-aftaleteksten her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Cameron

Udenrigsminister, Storbritannien, president, AlzheimerResearch UK
master i filosofi, politik og økonomi (PPE) (Oxford 1988)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024