Forsker: Udviklingsøkonomier kan blive de store tabere af Vestens statsstøtte-kapløb

De omfattende statsstøtteprogrammer for grønne teknologier, der for nyligt er vedtaget i EU og USA vil sandsynligvis medføre en hjemtagning af produktionen af komponenter til solceller, elbiler og vindmøller.

Ny forskning på DTU peger på, at udviklingslande i Sydøstasien kan ende med at blive de store tabere i dette grønne statsstøtte-kapløb mellem EU og USA som følge af nedlukning og færre investeringer eksempelvis i solcellefabrikker.

I de store udviklingsorganisationer såsom Verdensbanken og i regelsættet for international handel under Verdenshandelsorganisationen (WTO) har der i mange årtier været et altoverskyggende fokus på frihandel og fjernelse af handelsbarrierer mellem lande.

Dette har medvirket til, at handelsbarrierer gradvist er blevet mindsket globalt set, hvilket har muliggjort, at udflytningen af produktionen af varer til lavindkomstlande har kunnet finde sted. Fremkomsten af globale værdikæder inden for nær sagt alle slags industrier og varegrupper er en naturlig konsekvens af denne økonomiske globalisering og internationale arbejdsdeling.

Dramatisk industriprotektionisme

Der er dog i de senere år opstået en modbevægelse til globaliseringen i form af en stigende anvendelse af protektionistiske tiltag i en række lande. Ikke mindst i USA, hvor Trump-administrationens ’America First’-politik har haft til hensigt at tilbagetage de jobs, der tidligere var blevet udflyttet og som gjorde mange amerikanske fabriksarbejdere arbejdsløse.

Corona-pandemien gjorde det desuden meget klart, at det er særdeles sårbart at være afhængig af produktionen i andre lande set i lyset af de flaskehalse, der opstod i forsyningskæderne for sundhedsudstyr og beskyttelsesmidler. Noget tilsvarende gør sig gældende for mikrochips som anvendes i elektronikindustrien, og kun produceres i meget få lande, såsom Taiwan.

Vedtagelsen af IRA-lovpakken medførte tidligere på året en krise i det politiske system i Europa

Ulrich Elmer Hansen
Senior forsker, DTU Wind and Energy Systems

I den grønne industri udspiller der sig i øjeblikket en særlig dramatisk form for industriprotektionisme i relation til produktionen af solceller, elbiler og vindmøller. I USA er der netop vedtaget en stor lovpakke kaldet ’Inflation Reduction Act (IRA)’, der med en række økonomiske incitamenter har til hensigt at fremme produktionen af komponenter til den grønne industri i USA.

Særligt er der fokus på at opbygge hjemlige forsyningskæder med alt fra batterier til elbiler, solcellepaneler og komponenter til vindmølleindustrien i de kommende år.

Vedtagelsen af IRA-lovpakken medførte tidligere på året en krise i det politiske system i Europa, og et modsvar i form af den såkaldte ’EU Green Deal Industrial Plan’ er efterfølgende blevet vedtaget. Denne plan har samme fokus på at beskytte og fremme de hjemlige industrier samt at ville accelerere den grønne omstilling i Europa.

Således er der opstået et støtteordnings-kapløb mellem EU og USA, der mestendels handler om, hvem der vil vinde markedsandele og blive teknologisk førende på det voksende marked for grønne teknologier.

Det er skrappe industripolitiske sager, og det ligner en reel ’game changer’ i den globale økonomi, som muligvis kan sætte en stopper for globaliseringen, som vi kender den eller i hvert fald ændre den radikalt for så vidt angår grøn teknologi. I et igangværende forskningsprojekt på DTU undersøger vi i øjeblikket, hvilke overvejelser de førende producenter af solceller gør sig i forhold til den fremtidige lokalisering af produktionen.

I den forbindelse kom det på en nylig afholdt konference for solcelleproducenter i Berlin frem, at der en udbredt forventning blandt de europæiske producenter om en renæssance for solcelleproduktion i Europa. Grunden til dette er, at det meste af produktionen af solceller indtil omkring 2012 foregik i Europa.

Det ændrede sig dog efterfølgende og på nuværende tidspunkt produceres og forarbejdes størstedelen af de materialer og komponenter, der anvendes i solceller primært i Kina samt i lande som Malaysia, Vietnam og Thailand. Det er denne udvikling, som de europæiske producenter håber på at kunne vende i et eller andet omfang.

Gunstige støtteordninger

Faktisk er kinesiske producenter førende på stort set alle dele af værdikæden fra input-materialer såsom litium til færdige moduler, og de har i stigende omfang placeret deres produktion af solcellepaneler i Sydøstasien med henblik på at omgå importrestriktioner i USA og Europa.

Der er tegn på at hjemtagningen af produktionen af solceller til USA og Europa allerede er i gang

Ulrich Elmer Hansen
Senior forsker, DTU Wind and Energy Systems

Der er på denne baggrund opbygget en omfattende produktionsindustri for solceller i Kina og Sydøstasien, der medvirker til at skabe grønne industrijobs både i selve produktion og i de mange tilknyttede sidehverv. Solcelleindustrien anses typisk som en strategisk vigtig sektor i disse lande i forhold til at fremme den økonomiske udvikling og industrialiseringsprocessen.

Der er tegn på at hjemtagningen af produktionen af solceller til USA og Europa allerede er i gang. Eksempelvis har tre af de største kinesiske solcelleproducenter, LONGi, JINKO og JA Solar, for nyligt offentliggjort, at de planlægger at etablere solcellefabrikker i USA, henholdsvis i Ohio, Jacksonville og Phoenix.

Flere andre producenter såsom det koreanske firma Hanwha Qcells overvejer det samme. Det er for tidligt at sige, om de kinesiske, amerikanske og europæiske solcelleproducenter i Sydøstasien, herunder det amerikanske firma First Solar, vil flytte deres fabrikker til USA eller Europa. Men de vil have et stærkt økonomisk incitament til at gøre dette med de gunstige støtteordninger.

Spørgsmålet er så, om dette vil føre til en tilsvarende nedlukning af solcellefabrikker i den Sydøstasiatiske region, og dermed om lande som Malaysia og Vietnam vil forbigå muligheden for at opbygge konkurrencedygtige grønne eksportindustrier. I hvert fald er det sandsynligt, at en del af de investeringer, der vil foretages i de kommende år i nye solcellefabrikker og i udvidelsen af den eksisterende produktionskapacitet vil ske i USA og Europa.

Kapløbets store tabere

I et udviklingsmæssigt perspektiv er et centralt spørgsmål derfor, om Sydøstasien og andre udviklingsøkonomier bliver de store tabere i det grønne industriprotektionistiske statsstøtte-kapløb. I et kommende forskningsprojekt i Vietnam vil vi på DTU kigge nærmere på dette spørgsmål.

Vi vil også se på, om vi i Europa er villige til at betale en overpris på den grønne omstilling som følge af, at produktionen flyttes tilbage og produceres under europæisk arbejds- og miljølovgivning.

Men spørgsmålet er selvfølgelig også, om det giver mening ikke at udnytte globaliseringens muligheder, hvor teknologiudviklingen foregår i Europa og USA og samtidig gavner de lande, hvor delkomponenterne og de færdige produkter produceres.

I mange udviklingslande er der et rimeligt krav om at få en del af kagen, der forsøges sikret eksempelvis via krav om lokal produktion. Tiden vil vise, hvorvidt disse krav kan opfyldes, når der for alvor kommer gang i den grønne omstilling.