Fra alliancer til rammer

Med etableringen af CISU som den bevilgende og administrative myndighed i forbindelse med enkeltansøgninger og et Udenrigsministerium, der kun arbejder med rammeorganisationer, er der skabt mulighed for at øge synergi og strategisk fokus i udviklingsbistanden. Det kan blandt andet ske ved i højere grad at inddrage rammeorganisationerne og deres partnerorganisationers kapacitet i Syd i den generelle bistand. Alt sammen under den overordnede målsætning: At udrydde fattigdom.

I den forbindelse ville det være en god ide, at der samtidigt tages fat i nogle af de paradokser, som virkeligheden altid byder på:

• Hvordan sikres ejerskab og demokratiudvikling i Syd - når kravene i Danmark til målsætninger og resultatovervågning i bistanden bliver stadig skærpet? 

• Hvordan udryddes fattigdom, når flertallet af de fattigste bor i mellemindkomstlande?

Frie rammer
Som det nok er de fleste bekendt, så mistede Ulandssekretariatet sin rammestatus i 2004 og oplevede samtidig en stor nedskæring af bevillingerne fra Udenrigsministeriet. Det var naturligvis en vanskelig og ubehagelig situation, men det tvang Ulandssekretariatet til at tænke nyt og udvikle sig.

Det har bl.a. medført rekvirerede indsatser fra de danske ambassader, samarbejde med DI, KL, Håndværksrådet og fokus på EU. Da vi var rammeorganisation, var vi både i egen og andres forestilling i den grad "rammet ind".

Pointen er, at det er mit indtryk, at den del af civilsamfundsbistanden (og det er langt den største), som kanaliseres gennem rammeorganisationerne, tenderer til at leve sit eget liv uden megen kontakt til Danmarks øvrige indsatser i ulandene. Det er uhensigtsmæssigt, for både i forhold til landeprogrammer og sektorprogrammer er der lavt hængende frugter at hente ved at inddrage civilsamfundet og deres danske partnerorganisationer, herunder også DI og Håndværksrådet og deres søsterorganisationer i Syd.

Det kræver ikke nødvendigvis politisk enighed, hverken i Syd eller i Danmark, det kræver kun et nogenlunde fælles værdigrundlag. Det grundlag, som en rettighedsbaseret tilgang er et udtryk for. 

Pointen er, at det er mit indtryk, at den del af civilsamfundsbistanden (og det er langt den største), som kanaliseres gennem rammeorganisationerne, tenderer til at leve sit eget liv uden megen kontakt til Danmarks øvrige indsatser i ulandene.

Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder i Ulandssekretariatet

Allianceprojekter savnes
Det er altså vigtigt, at man som rammeorganisation kan bevæge sig ud af boksen konceptuelt. Det er fx ærgerligt, at en facilitet som allianceprojekterne er lukket ned, netop fordi det gav mulighed for at blande kortene på en anderledes måde og samarbejde med andre interessenter end de traditionelle. 

Muligheden for samfinansiering med andre organisationer er tænkt som en af måderne at håndtere egenfinansieringskravet på, og det er udmærket. Måske kan konceptet tænkes videre, så de spændende muligheder, alliancefaciliteten gav, kan fortsættes på en ny måde.

Det er naturligvis fortsat hensigtsmæssigt, at rammeorganisationerne har mulighed for at bevæge sig uden for de programsamarbejdslande, som Danmark har entreret med, ikke mindst fordi de ofte fungerer som en fortrop for den egentlige statslige bistand, og på den måde skaber viden og kontakter.

Fra fattigdom til ulighed
Men især ville det være en rigtig god ide at få ændret det nuværende fattigdomskriterium til et ulighedskriterium. Det ville skabe mulighed for at komme de fattigste til undsætning i de lande, hvor de er flest, at sætte positive vækstspiraler i gang til gavn for alle, og sidst men ikke mindst at reducere konfliktpotentialet i en række lande.

Samtidig er det i fx mellemindkomstlandene, at avanceret dansk miljø knowhow er mest relevant, fordi miljøproblemerne i forbindelse med industri og urbanisering er voldsomme, men ressourcerne til at finde løsninger er også til stede. Da støvet efter det hedengangne DANCED havde lagt sig, havde mere end 40 danske virksomheder fået fodfæste i Malaysia. 

Man skal vel være et skarn for ikke at ville blive målt på sine resultater, så det synspunkt tilslutter jeg mig naturligvis. Men resultater kommer også an på øjnene, der ser, og i den forbindelse ser jeg frem til en god debat om de kriterier, som rammeorganisationerne skal måles på, og som skal danne grundlag for tildelingen af rammemidler i fremtiden.