Giv os i dag vores dårlige klimanyhed

Der er langt mellem de gode nyheder om globale klimaproblemer. På det seneste er der nærmest tale om en dårlig klimanyhed på daglig basis fra den ene eller anden kant.

Fredag den 17. september var der ikke mindre end to af slagsen pakket ind i nye rapporter fra henholdsvis FN og OECD. Og tidligere samme ugen var det tal fra Verdensbanken, der udgjorde den dårlige klimanyhed.

FN's klimasekretariat har kigget på de nye klimaplaner, som verdens lande ifølge Paris-aftalen er forpligtet til at udarbejde for at begrænse deres udledninger. Og det ser ikke godt ud.

Selv hvis planerne fra de 113 lande, der foreløbigt har lavet lektien, bliver til virkelighed, så stiger den globale temperatur med ikke mindre end 2,7 grader. Langt fra målet i Paris-aftalen om at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning med halvanden grader.

Den anden dårlige nyhed kommer fra OECD's opgørelse over klimastøtten til udviklingslandene. De rige lande har forpligtet sig til årligt at levere 100 milliarder dollars til ulandene i klimastøtte.

Men tallene fra 2020 viser, at der i 2019 manglede 20 milliarder dollars. Der manglede altså 20 procent af finansieringen, og intet tyder på, at OECD-landene levede op til løfterne i 2020 (tallene for 2020 kommer først næste år).

OECD's tal viser også, at selv om de rige lande har øget deres fokus på klimatilpasning, så er det stadigvæk langt fra den "balance" mellem tilpasning og reduktion af udledninger, som FN-aftalerne henviser til (i 2019 gik 25 procent gik til tilpasning, og 64 procent gik til reduktion af udledninger).

Endelig forudser en rapport fra Verdensbanken, udgivet 13. september, at mere end 200 millioner mennesker på tværs af seks regioner i Afrika, Latinamerika og Asien risikerer at blive fordrevet på grund af klimaforandringer frem mod 2050.

Den daglige, men dårlige klimanyhed er jo også et udtryk for den globale opmærksomhed og behovet for handling

Mattias Söderberg
Kommentarskribent

Stigningen i intern klimamigration forventes altså at stige kraftigt i de næste årtier, og det vil blive langt værre i den anden halvdel af dette århundrede. Med mindre verden får reduceret CO2-udledninger og opbygget robuste samfund med støtte fra verdens rige lande. Men som de første rapporter peger på: Ingen af delene ser ud til at gå i opfyldelse. Kort sagt ser det rigtigt, rigtigt skidt ud.

Men der findes stadigvæk håb. Den daglige, men dårlige klimanyhed er jo også et udtryk for den globale opmærksomhed og behovet for handling. Og FN-rapporten peger på, at det stadigvæk er muligt at nå halvandengradersmålet og at håndtere klimakrisen, hvis der handles nu.

Derfor er det helt afgørende, at alle lande og specielt rige lande som Danmark genbesøger deres klimaplaner og skruer op for ambitionerne. At klimastøtten til ulandene skrues op – og at der kommer større prioritering af klimapasningsprojekter.

For ligegyldigt hvilket scenario vi opererer med, så er og bliver udfordringerne med ekstremt vejr en realitet med høje temperaturer og tørke på den ene side – og smeltende gletsjere, oversvømmelser, tyfoner og orkaner på den anden.