Globalt Fokus til Rasmus Prehn: Forkert at prioritere Afrika over Asien

Forholdet 1:6
Jeg vil dog alligevel forsøge at spille med på Rasmus Prehns præmis; det handler ikke kun om kroner og ører, der går til udviklingsarbejdet. Det handler ifølge ministeren om, ”hvor meget udvikling vi er i stand til at generere”.

Det er jeg fuldstændig enig i, for det er netop Globalt Fokus’ medlemsorganisationers rasion d’ëtre at generere så meget udvikling som muligt for de midler, vi har til rådighed – og i mine øjne er danske NGO’er nogle af verdens bedste til det.

Samtidig er vores medlemsorganisationer også verdensmestre i at få én krone i dansk udviklingsbistand til at vokse.  

Jeg vil hævde, at vi i civilsamfundet som minimum sikrer en gearing på 1:6; altså for hver krone civilsamfundet modtager i udviklingsbistand, genererer vi seks kroner yderligere.

Det ses for eksempel ved, at Globalt Fokus’ medlemsorganisationer modtager omkring 1,2 milliarder kroner i dansk udviklingsbistand, men har en omsætning på mere end otte milliarder kroner.

Danmarks stærke civilsamfund har altså både en evne til at få yderligere midler ud af dansk udviklingsbistand samtidig med, at civilsamfundet har en enorm forandringskraft.

Fokuser på civilsamfundets forandringskraft
Og det er jo præcis det, det hele handler om. At bidrage til at de der er dårligere stillet end os, får det bedre.

I interviewet lægger Rasmus Prehn op til, at forandringskraften i Danmarks udviklingspolitik mindskes af at være spredt for tyndt ud. At Danmark ikke både kan gøre en forskel i Asien og Afrika på samme tid, men at midler må tages fra Asien for at kunne gå all in og skabe pionerprojekter i Afrika. Danmark må med Rasmus Prehns ord fokusere.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi må gå all in, ligesom vi i civilsamfundet år for år skaber pionerprojekter i samarbejde med aktører på tværs af emneområder, sektorer og landegrænser.

Det er også hele essensen af 2030-dagsordenen og opnåelsen af Verdensmålene for bæredygtig udvikling, som har været rygraden for det danske civilsamfund, siden før Verdensmålene blev defineret.

Jeg er også enig med ministeren i, at vi må fokusere - men vi skal fokusere på det rigtige. I mine øjne er det ikke at droppe arbejdet i Asien til fordel for et mere snævert fokus på Afrika. Danske NGO’ers forandringskraft slår igennem i hele verden.

Globalt Fokus’ medlemsorganisationers samarbejde med lokale partnerorganisationer har bidraget til samfundsudvikling og en styrkelse af borgeres rettigheder i Bangladesh, Vietnam, Brasilien, Kenya – ja, listen synes uendelig.

Brug civilsamfundet
Derfor bør brugen af Danmarks udviklingsbistand i langt højere grad fokusere på det danske civilsamfunds forandringskraft og i den forbindelse fokusere på samarbejdet med lokale aktører.

På områder som klima, miljø, uddannelse, ligestilling, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum kan dansk civilsamfunds ekspertise bruges til at implementere udviklingsprojekter i samarbejde med lokale kræfter.

Et samarbejde, der også vil gøre de positive effekter af Danmarks udviklingsbistand langvarige og samtidig modgå det pres, som autoritære regimer lægger på det lokale civilsamfund med spredningen af covid-19 som undskyldning.

Helt konkret foreslår vi i Globalt Fokus, at Rasmus Prehn arbejder for en stigning af udviklingsbistanden op til 1 procent af BNI; at Prehn arbejder for, at det danske civilsamfund modtager 25 procent af Danmarks udviklingsbistand, hvilket langt fra er tilfældet i dag; samt at Prehn arbejder for et større fokus på lokalisering i dansk udviklingspolitik.

På den måde kan vi flytte dialogen og sætte befolkningerne i udviklingslandene i førersædet for udviklingen af deres samfund.

Ministerens eftermæle
En sådan tilgang til Danmarks udviklingsbistand vil ikke blot medføre enorme potentialer for at forandre via Danmarks styrkepositioner – det vil også give genlyd i hele verden og styrke det internationale civilsamfunds arbejde på et særligt udsat og presset tidspunkt.  

Det kan virke underligt allerede at snakke om eftermæle efter kun ét år i ministerstolen, men Prehn gør sig alligevel nogle tanker om netop det i interviewet, herunder sin rolle som solidaritetsmininister.

Som jeg ser det, vil en omlægning af bistanden, som vi her foreslår, give Prehn et eftermæle som en reel solidaritetsminister. En minister, der under pres udviste solidaritet på Danmarks vegne, da verden virkelig havde behov for det.

En minister, der gik forrest, da mange andre sakkede bagud. Dét er et eftermæle, som jeg gerne vil støtte op om, og jeg håber, at ministeren vil kunne se tilbage på det, når han engang om mange år evaluerer sit arbejde i Danmarks og verdens borgeres tjeneste.