Hver dag ankommer nye migranter til Europa, men der er stadig langt til 2015. Få overblik her

Flere forsøger at krydse grænserne til EU illegalt

Presset på EU's ydre grænser er steget: Der sket en markant stigning i antallet af forsøg på at komme ind i EU det seneste år. 

Omtrent 330.000 irregulære grænsekrydsninger til EU blev registreret i 2022. Det er en stigning på 64 procent i forhold til 2021. Og det nåede dermed et niveau, der er ikke set siden flygtningekrisen i 2015-16. 

Tendensen har været den samme i de første måneder af 2023, hvor Frontex har registreret 54.000 irregulære grænsekrydsninger. Det er 23 procent flere end i de tre første måneder af 2022. Alene i marts ligger det tal på 22.500, hvilket er 60 procent flere end i 2022. 

Selvom en enkelt migrant egentlig kan tælle for flere forsøg på at krydse grænsen, er tendensen også klar, når det kommer til antallet: Flere og flere migranter presser på ved Europas ydre grænser.

Det er især Italien, som mange migranter har søgt mod de seneste måneder. Faktisk er der aldrig før kommet så mange migranter til Italien så tidligt på året. Det har nemlig ofte først været senere på året, at migranterne har forsøgt at krydse Middelhavet, hvor forholdene som regel vil være bedre. Vejret varmere, vinden mildere. 

Alene på Den centrale middelhavsrute har der været 28.000 ulovlige grænsekrydsninger i de første tre måneder af 2023. Det er tre gange så mange som i de tre første måneder af 2022.

Ser vi isoleret på marts i år, er stigningen endnu mere eksplosiv: Der var ni gange så mange forsøg på at krydse grænsen ulovligt, som der var i marts 2022.

Italien er da også et af de lande, som mange har blikket rettet mod lige nu. Her gik premierminister Giorgia Meloni nemlig for blot et halvt år siden til valg på at stoppe migrantstrømmene til Italien. Men det er altså foreløbigt gået den helt modsatte vej.

Flygtningecentrene og lejrene på de italienske øer Lampedusa og Sicilien, hvor mange migranter ankommer, er allerede overfyldte. Og i april erklærende den italienske regering seks måneders nødretstilstand:  

Det betyder, at det blandt andet blevet gjort ulovligt for ngo'er, der samler nødstedte bådflygtninge op i Middelhavet, at samle mere end én migrantbåd op ad gangen. 

Ngo'ernes redningsfartøjer bliver nu tvunget til at søge mod byer længere væk fra redningszonen i stedet for at sejle til den nærmeste havn med migranterne. Samtidig skal redningsfartøjet sejle mod byerne lige efter den første redningsaktion.  

I 2015-16 var det især Den østlige middelhavsrute og Vestbalkanruten, der blev benyttet. Men den blev stort set lukket, efter EU i marts 2016 indgik en flygtningeaftale med Tyrkiet, der forpligter tyrkerne til en effektiv grænsebevogtning. 

Det er altså endnu langt til den tilstrømning, vi så under flygtningekrisen i 2015-16, men den stiger – og den gør det ifølge flere eksperter på en måde, der ligner begyndelsen på flygtningekrisen i 2015. 

Nu kommer migranterne fra mange forskellige lande

I 2015-16 under flygtningekrisen kom langt de fleste migranter fra Syrien, hvor en borgerkrig tvang millioner på flugt. 

Borgerkrigen hærger fortsat i Syrien, og Afghanistan er præget af alvorlig uro, især efter alle de vestlige lande trak sig ud af landet i september sidste år, da Taliban overtog magten.

Og i Tunesien truer et økonomisk og politisk kollaps, efter landets præsident, Kais Saied, blandt andet har opløst parlamentet, fyret flere dommere og erstattet Tunesiens tidligere forfatning med en ny, der sender mere magt tilbage til ham selv. 

Den tunesiske præsident har derudover anklaget de mange migranter fra især lande syd for Sahara, der har opholdt sig i Tunesien, for at være skyld i den alvorlige krise, landet befinder sig i. Det gælder blandt andet migranter fra Guinea og Elfenbenskysten, der nu bliver presset ud af Tunesien. En del af dem er flygtet mod Europa.    

Situationen i Tunesien er derfor ifølge EU’s udenrigschef, Josep Borrell, "meget, meget farlig" for EU. For hvis landet kollapser økonomisk, vil det presse Europa yderligere.  

"Den situation skal vi undgå," lød det fra Josep Borrell i marts i år.

Langt de fleste af de migranter, der er kommet til et EU-land, er mænd: Kun hver tiende migrant, der blev registreret af Frontex i 2022, var kvinde. Og mindreårige udgjorde i 2022 kun omtrent ni procent af alle migranter, der forsøgte at krydse en grænse til EU illegalt.

Flere søger asyl i EU, men fortsat få kommer til Danmark

Når vi sammenligner den nuværende situation med årene 2015 og 2016, er især én ting markant anderledes:  

Antallet af migranter, der søger om beskyttelse i Danmark. 

Mens Danmark tidligere har været et af de lande, der modtog flest asylansøgere per indbygger, er det langtfra tilfældet i dag. 

I 2014 var Danmark eksempelvis det land, der modtog 5. flest asylansøgere per indbygger. Men nu ligger Danmark på en 19. plads i EU.  

Der er dog overordnet sket en stigning i, hvor mange migranter der har søgt asyl i et EU-land. Under covid-pandemien, hvor hele Europa lukkede ned, var tilstrømningen meget lav, men ellers lå antallet i flere år stabilt, lavt på omtrent 50.000 asylansøgere månedligt. 

Det lader det nu til at have stabiliseret sig på et noget højere niveau. 

Der er fortsat et stykke til 2015-16, men Italien har de seneste måneder modtaget næsten 10.000 asylansøgere, Tyskland har flere måneder i træk ligget på mellem 25.000 og 30.000, og i både Frankrig og Spanien har et sted mellem 12.000 og 15.000 søgt asyl hver måned det seneste halve år. 

Efter Rusland invaderede Ukraine, var der en stigning i antallet af asylansøgere fra Ukraine. 2.105 søgte asyl i februar, og 12.0190 søgte i marts. Men siden er antallet faldet måned for måned – og i januar 2023 søgte 1.030 asyl.  

Der er imidlertid kommet langt flere ukrainere til EU i den periode: Omtrent otte millioner anslås at være kommet til et EU-land, mens knap 40.000 har søgt ophold i Danmark. Men de fremgår ikke af den her opgørelse, fordi langt de fleste har søgt om såkaldt midlertidig beskyttelse. Det er det, vi i Danmark har vedtaget med særloven.