Kenya kan blive vigtig for de danske ambitioner på COP28. En solcelle på et staffeli i en lille flække viser hvorfor
I de kenyanske lokalsamfund vinder grønne løsninger med solceller, rent drikkevand og biodiversitet frem. Blandt andet derfor er landet en oplagt og vigtig allieret, hvis de danske ambitioner på COP28 skal indfries.
Line Høvik Søby
JournalistChristina Houlind
JournalistHusene er lavet af ler, og der er hverken rindende vand eller kloakering på den lille ø uden navn i Lamu-regionen i Kenya.
Men de har en solcelle på et vakkelvornt staffeli, med ledninger som guirlander til de omkringliggende hytter. Det er øboernes eneste kilde til strøm.
Strøm der blandt andet bruges til at flittigt scrolle gennem TikToks, imens de kvindelige blækspruttejægere venter på, at tidevandet bliver lavt, og dagens jagt kan gå i gang.
Solcellen på staffeliet er sikret ved at binde cellen fast med ledninger. Den er ene kilde til elektricitet på den lille ø. Tryk play, og hør øens kvinder synge velkommen fra forsamlingshuset i baggrunden. Foto/lyd: Line Høvik Søby/Altinget.
Det er dog ikke kun på den lille ø ved Kenyas østkyst, der får strøm fra vedvarende energi. På sejlturen langs den mangrovebeklædte kyst ser man lygtepæle drevet af solenergi, og tage dækket med solceller.
Kenya er en central, hvis ikke den mest centrale brik.
Klimaforsker, Københavns Universitet
I Kenya kommer 93 procent af strømforbruget fra vedvarende energi, og landet har sat et mål om, at det tal skal være 100 procent i 2030.
Samtidig er det et udviklingsland, der ifølge Udenrigsministeriet modtager cirka én milliard kroner i dansk bistand gennem det danske landeprogram for Kenya, hvoraf 37 procent går til grøn, bæredygtig og inkluderende vækst.
Og nu står det næste klimatopmøde for døren; et møde hvor Kenya kan være nøglen til et samarbejde om grøn udvikling mellem Vesten og Afrika, siger Jakob Dreyer, som er klimaforsker ved Københavns Universitet, hvor han også underviser i klimadiplomati.
Hvis mødet skal ende med et godt og ambitiøst resultat på reduktionssiden, som blandt andet Danmark arbejder for, kræver det nemlig, at de ambitiøse lande i syd og de ambitiøse lande i nord laver en alliance for at lægge pres på de store udviklingsøkonomier.
"Hvis man skal lave en sådan en alliance, er Kenya en central, hvis ikke den mest centrale brik," siger han og fortsætter:
"I kraft af deres størrelse og økonomi har de en stærk stemme blandt de afrikanske lande. Samtidig er de sammenlignet med andre lande på kontinentet langt fremme med den grønne omstilling. Derudover er de konstruktive, når det kommer til klimadiplomati, og de kan være med til at bygge bro til resten af kontinentet."
Udviklingsminister Dan Jørgensen kalder en mail til Altinget Kenya for en "vigtig allieret i klimakampen".
"Vi har brug for et stærkt Afrika i klimadebatten, og her er Kenyas rolle afgørende," skriver han og uddyber:
"Med Præsident Ruto i spidsen har vi fået et Kenya og et Afrika, der både stiller krav til os og andre rige lande, men også til de store vækstøkonomier som Kina og Indien."
Kenya som grøn aktør
Et udviklingsland i udvikling
Kenya er præget af en besynderlig dualitet mellem at være et land i vækst, men også et på mange områder klassisk udviklingsland. I 2022 steg landets bruttonationalprodukt (bnp) med 4,8 procentpoint, hvilket er en smule mere end Danmarks, der steg med 4,5 procentpoint.
Men væksten i Kenya modvirkes dog af den høje inflation på otte procent, og dertil ligger landet nummer 123 som det mest korrupte land i verden ifølge organisationen Transparency International.
Indtil videre lytter præsident Ruto til befolkningens ønsker.
Administrerende direktør, Water Sector Trust Fund
Derudover har landet ifølge Udenrigsministeriet en offentlig gæld på 68 procent af bnp. Til sammenligning er Danmarks offentlige gæld 30,1 procent af bnp.
Men i en afrikansk kontekst er der tale om et relativt stabilt land, der kan være med til at sætte dagsorden på kontinentet. Tilbage i september var Kenya vært for det første afrikanske klimatopmøde, hvor de afrikanske lande blev enige om en række prioriteringer for forhandlingerne til det kommende internationale klimatopmøde, COP28.
Og den kenyanske regeringen med præsident William Ruto i spidsen har vakt håb om en grøn fremtid i Kenya, lyder det fra den administrerende direktør for dansk-støttede Water Sector Trust Fund (WSTF), der arbejder for at udbrede rent drikkevand til kenyanerne.
"Regeringen gik til valg med grønne prioriteter, der også fokuserer på udvikling. Og det valgte folk at stemme på. Politikerne har sat en lang række projekter i gang, og eksempelvis vand er den tredjestørste budgetpost for regeringen," siger topchefen Willis Ombei og uddyber:
"Så indtil videre lytter præsident Ruto til befolkningens ønsker."
Ifølge Jakob Dreyer har præsident William Ruto virkelig sat fokus på klimadagsordnen, efter han kom til som præsident i 2022.
"Han har været ekstremt aktiv både i forhold til at opbygge en fælles afrikansk stemme, men også ved at sætte Kenya på det klimadiplomatiske landkort. Det så vi blandt andet i september, da der blev holdt det første afrikanske klimatopmøde nogensinde med Kenya som vært," siger han.
I horisonten ses et af WSTF's vandtårne, der er tilkoblet et rensningsanlæg, der med hjælp fra solenergi fjerner saltet fra havvand, så det kan drikkes. Forrest går byens ældste, som leder vej gennem havnen. Tryk play og hør, hvordan det lyder på havnen. Foto/lyd: Line Høvik Søby.
Dansk ambassadør: Det grønne og sociale hænger sammen
Kenyas klimahandlinger er ikke kun af det gode hjertes lyst. Befolkningen kan se forandringerne i deres liv. En af dem er Vivian Chobiwott Kangogo, som er blikkenslager i en landsby uden for Eldorat i det nordlige Kenya.
"Fordi træerne var fældet, og der oftere kom stormflod, havde vi tit jordskred. Det gik også ud over vores vandløb, hvor vandet blev beskidt på grund af jorden," siger hun.
Det tvang beboerne i lokalsamfundet til at skride til handling. Gennem en lokal ngo og Folkekirkens Nødhjælp fik de penge til at så og sælge træer.
Siden da har Vivienne Chobiwott Kangogos lokalsamfund plantet og solgt cirka 7.500 træer, hvilket har givet dem råd til blandt andet en regnvandstank, så de har rent vand under de klimaforårsagede tørkeperioder, og en solcelle til at pumpe vand fra bunden af bjerget til deres landsby.
Men der er også sociale fordele ved projektet, fortæller Vivienne Chobiwott Kangogos.
"Vi har lært at gøre en forskel i samfundet. At tale med én stemme og deltage politisk, så lokalsamfundet kan blive hørt," siger hun.
Vivienne Chobiwott Kangogos nabo planter et træ i træreservatet uden for Eldoret i Mwangaza-regionen. Foto: Line Høvik Søby/Altinget.
Og ifølge den danske ambassadør i Kenya, Stephan Schønemann, handler de grønne projekter også om at løse de sociale udfordringer, der stadig er i landet.
"Hvis man eksempelvis får adgang til rent drikkevand, vil det ofte betyde, at kvinder får mere frihed og tid til andre ting. Eller hvis et lokalsamfund får elektricitet og internet, kan det mindske CO2-udledningen, samtidigt med, at flere kan få et arbejde fordi store og små virksomheder etableres," siger han.
De afledte effekter, ambassadøren nævner, kan også ses tilbage i Lamu-regionen på den lille unavngivne ø, hvor ebben endeligt afslører en savanne af koraller og spejlblankt havvand, der reflekterer en himmel med en skarp formiddagssol.
Nu kan jægerkvinderne gå på jagt efter blæksprutter i koralrevet, de har genopbygget med hjælp fra dansk udviklingsbistand.
Tryk play og hør, hvordan det lød, da Mama Octopus fandt en blæksprutte. "Pweza" betyder blæksprutte på swahili. Foto/lyd: Line Høvik Søby/Altinget.
Koralrevene uden for Lamus kyst er nedbrudt på grund af blandt andet for højt syreindhold i vandet, der er en direkte konsekvens af for høj CO2-udledning, fordi havvandet optager CO2'en. Det hindrer korallernes vækst og trivsel.
Det betyder, at der ikke er lige så mange fisk og blæksprutter – og de, der er, er meget små – hvilket går ud over lokalbefolkningens fødevaresikkerhed og indkomst fra salg af fangst.
Men nu arbejder kvinderne og en kenyansk, dansk-støttet ngo for at genoprette koralrevene, for at forbedre havmiljøet og kvindernes levevilkår.
Andre steder i Kenya er de afhængige af kaffe, te eller bomuld. Her er vi afhængige af, at havet er sundt.
Amina Ahmed
Mama Octopus, fisker
Mama Octopus, med det civile navn Amina Ahmed, er blandt de 12 kvinder i farvestrålende tørklæder, som hanker op i kjolekanten og bevæger sig ud over den våde savanne med spyd i hænderne.
Hun tildelt den ærefulde titel Mama, der gives gennem folkemunde til kvindelige frontløbere i Kenya. Amina Ahmed startede genopbygningen af koralrevet.
"Andre steder i Kenya er de afhængige af kaffe, te eller bomuld. Her er vi afhængige af, at havet er sundt. Vores liv afhænger af det," siger hun og uddyber:
"Vi er et meget fattigt samfund herude, og den eneste måde, vi kan komme ud af fattigdom, er gennem uddannelse. Men hvis vi ikke tjener penge, kan vi ikke bygge en skole. Og vi kan ikke tjene penge uden havet," forklarer hun.
Det kan altså i sidste ende modvirke fattigdom, hvis der arbejdes for et bedre miljø, mener Mama Octopus.
Den lille ø i Lamu-regionen, hvor blæksspruttefiskerne bor. Tryk play og hør, hvordan naturen lyder omkring øen. Foto/lyd: Line Høvik Søby/Altinget.
Kenya er vigtig, men ...
Snart flyver verdens ledere til Dubai og COP28. Kenya som en del af forhandlingsgruppen G77, hvor Kina og andre store udviklingsøkonomier er med til at sætte dagsordenen. Og Danmark som en del af EU’s forhandlingsgruppe.
Kenya er en oplagt og vigtig partner, fordi de er ambitiøse på det grønne.
Klimaforsker, Københavns Universitet
Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at danne en alliance, der går på tværs af det globale nord og det globale syd. Her bliver det ifølge Jakob Dreyer vigtigt at holde øje med, om Kenya kan gøre sig gældende som en brobygger mellem Europa og det afrikanske kontinent.
"Kenya er en oplagt og vigtig partner, fordi de er store og er ambitiøse på det grønne. Men det er vigtigt at huske, at alliancen ikke er gjort med Kenya alene. Det er også vigtigt at have de mindst udviklede afrikanske lande med, og økonomierne med stor fossil energiproduktion, som eksempelvis Sydafrika," siger han.
Altinget har rejst til Kenya mellem 13.-18. oktober 2023 med en delegation fra det danske udenrigsministerium. Al transport er betalt af ministeriet gennem et rejsestipendium. Ministeriet har også betalt for dele af forplejning samt hotelophold. Altinget har selv betalt den resterende forplejning.