Klimatopmøde i Glasgow: Klokken er et minut i midnat for verdens ledere

Tusindvis af delegerede er samlet til FN's klimakonference COP26 i Skotland, men hvad står egentlig på spil? Hvad vil Kina, Indien og USA - og hvad er Europas og Danmarks roller? Lyt til særudgaven af Altingets europæiske podcast for at få svar.

Klima-aktivister med masker af Boris Johnson og andre ledere demonstrerer ved FN's klimakonference i Glasgow, Skotland. 
Klima-aktivister med masker af Boris Johnson og andre ledere demonstrerer ved FN's klimakonference i Glasgow, Skotland. Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

”Klokken er et minut i midnat på dommedags-uret, og vi er nødt til at handle nu.”

Sådan sagde Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, da han som vært åbnede FN’s to uger lange internationale klimakonference i Skotland mandag.

Konferencen ved navn COP26 blev skudt i gang ved et topmøde med deltagelse af stats- og regeringsledere fra over 100 små og store lande på tværs af planeten.

Statsminister Mette Frederiksen var med, Angela Merkel var med (ja, hun er stadig Tysklands kansler lidt endnu) og USA’s præsident, Joe Biden, var også med. Men hverken Ruslands eller Kinas topledere mødte op. 

Læs også

Er der nogen som helst chance for at holde klodens feberstigning nede på mellem 1,5 og 2 grader, sådan som videnskaben siger, at vi skal? Hvad er Europas og Danmarks roller i COP26 – og hvorfor pokker hedder det overhovedet COP26?

Disse og mange andre spørgsmål søger vi svar på i en temaudgave af Altingets europæiske podcast, som i denne uge er optaget i både Bruxelles og København.

Ud over EU-redaktør Rikke Albrechtsen har værten Thomas Lauritzen besøg af Altingets grønne duo: Udviklingsredaktør Maja Hagedorn Hansen og klimaredaktør Morten Øyen. De er begge på vej til Glasgow lige om lidt.

 

 

Foto:
Udsendelsen er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Boris Johnson

Fhv. premierminister, Storbritannien, Conservative Party

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Rikke Albrechtsen

EU-korrespondent, Altinget
journalist (DJH 2003), cand.public. (SDU 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024