Debat

K-ordfører: Opret et internationalt gældsregister, der kan sikre større ansvarlighed

DEBAT: Med coronakrisen er behovet for investeringer i sundhed, uddannelse og sociale sikkerhedsnet steget. Det samme er gældsbetalingerne. Det er uholdbart, skriver Konservatives udviklingsordfører, Katarina Ammitzbøll.

Det er ikke nok, at udskyde rentebetalingen. Noget af gælden må afskrives, hvis vi skal ud af gældskrisen, skriver Katarina Ammitzbøll.
Det er ikke nok, at udskyde rentebetalingen. Noget af gælden må afskrives, hvis vi skal ud af gældskrisen, skriver Katarina Ammitzbøll.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæggets overskrift og manchet er ændret, og det samme er et afsnit i indlægget. Tidligere fremgik det, at gældsafskrivning burde være en del af løsningen, men det er ikke Konservatives politik.

Af Katarina Ammitzbøll (K)
Udviklingsordfører  

Coronakrisen har ført til en verdensomspændende økonomisk krise, der særligt rammer i udviklingslande. De har ikke de samme økonomiske muligheder for at beskytte virksomheder og arbejdspladser, som vi har i Danmark.

Op mod 150 millioner mennesker kan blive kastet ud i ekstrem fattigdom og mange flere kommer til at mange basale fornødenheder.

Der skal langt større gennemsigtighed omkring gæld. Det er en dagsorden, som de nordiske lande med fordel kan løfte sammen, fordi vi har en stor troværdighed både blandt långivere og låntagere.   

Katarina Ammitzbøll (K)
Udviklingsordfører  

Det fører til en omfattende gældskrise. Op mod hvert fjerde land i verden står i gældsproblemer.

Fra økonomisk krise til gældskrise
Problemet var undervejs før coronakrisen, men er nu eksploderet. Negativ vækst, nedlukninger, faldende eksport faldende priser på råvarer, overførsler fra migranter styrtdykker og ingen turisme rammer hårdt.

Gælden i udenlandsk valuta bliver dyrere når den lokale valuta bliver devalueret. Og den internationale kapital har trukket sig "hjem" og tager ingen risici.

Den økonomiske krise bliver til en gældskrise. Udgifter til renter og afdrag er den største byrde på mange landes budget. Allerede inden corona-krisen brugte 64 lande mere på at betale renter og afdrag på gæld, end de brugte på sundhed. 

Med coronakrisen er behovet for investeringer i sundhed, uddannelse og sociale sikkerhedsnet steget. Det samme er gældsbetalingerne. Det er uholdbart.

De nordiske lande har ikke store udestående lån i udviklingslandene. Men alligevel kan vi sammen bidrage til at håndtere gældskrisen langt bedre de næste år.

Ansvarlighed ved optagelse af gæld
Udviklingslande er nødt til at optage gæld for at kunne finansiere investeringer i udvikling, infrastruktur, sundhed og uddannelse. I nogle tilfælde – eksempelvis Mozambique - har en lokal elite omkring den tidligere regering i hemmelighed optaget lån for 13 milliarder kroner

Det illustrerer vigtigheden af gennemsigtighed og ansvarlighed ved optagelse af gæld.

I Mozambique var det nogle få folk omkring finansministeren, der underskrev gælden og stjal milliarder. Parlamentet blev ikke hørt, og først flere år efter blev regering, parlament og civilsamfund klar over den store regning, de skulle betale.

Det skete på bekostning af investeringer i uddannelse og sundhed til de millioner fattige mennesker i landet. Lånene var også holdt skjult for Den Internationale Valutafond (IMF). Nu er Mozambique gået i betalingsstandsning, mens fattigdom og vold stiger.

Mozambiques gæld er et eksempel på, hvordan udenlandske kreditorer kan spille en helt uforsvarlig og muligvis kriminel rolle. Bankerne vidste godt, at de projekter, de lånte penge til, var luftkasteller. Men alligevel lavede de lånene og tog 10 procent i kommission og solgte obligationerne videre til blandt andet danske pensionsselskaber.

Gennemsigtighed i lån og gæld
Der skal langt større gennemsigtighed omkring gæld. Det er en dagsorden, som de nordiske lande med fordel kan løfte sammen, fordi vi har en stor troværdighed både blandt långivere og låntagere.

Lande, der optager gæld, skal kun kunne gøre det efter grundig debat i parlamentet og en offentlig debat med fuld gennemsigtighed.

Internationalt skal der etableres et register over alle typer af statslig gæld, både gæld til andre lande, til internationale organisationer som Verdensbanken, IMF og til private kreditorer. Det vil sikre en langt større ansvarlighed.

Alle kreditorer skal med
G20-landene har netop forlænget udsættelse af renter på gælden for 73 lande i yderligere seks måneder. Der er en bred international erkendelse af, at mange lande ikke vil kunne betale renter og afdrag på gælden efter coronakrisen. Det er ikke nok at udskyde renter.

Et helt afgørende udfordring er at få alle typer af kreditorer med i gældsbehandling. Det er i noget omfang lykkedes af få Kina med. Det er vigtigt. Kina er på vej mod at blive den største kreditor, særligt i Afrika.

Den store udfordring er at få de private kreditorer med. Gældslettelse kun for gæld til andre lande bliver undermineret, hvis private kreditorer i stedet får bedre mulighed for at opkræve deres fulde udeståender.

De private kreditorer skal presses til at acceptere de vilkår for genforhandling af gæld, der svarer til den bilaterale gæld til lande. Det er på papiret et potentielt stort tab. Men den risiko er faktisk årsagen til, at de kan opkræve renter på lån til udviklingslandene. Og det er kun et tab på papiret.

I virkeligheden kommer mange lande aldrig til at betale hele gælden.

Gæld forhindrer udvikling mod verdensmålene
I dag er det IMF, der laver såkaldte Analyser af bæredygtighed af gæld. Udgangspunktet er, hvor stor en del af statsbudgettet, der kan bruges til at servicere gælden, uden at økonomien bryder helt sammen.

Her kunne de nordiske lande sammen bidrage til at sætte en anden standard for, hvad en bæredygtig gæld er med udgangspunkt i verdensmålene.

Læs også

Alle lande i verden har tilsluttet sig 2030-målene. Hvis de fattigste lande skal nå at udrydde fattigdom, sikre uddannelse og mad til alle, og ordentlig sundhed til piger og kvinder, så kræver det massive investeringer. 

I stedet går store dele af statsbudgetterne til at betale af på gælden. En gæld kan kun betragtes som reelt bæredygtig, hvis den giver landene mulighed for at investere i de nødvendige sociale og fysiske udvikling frem mod 2030-målene. 

Nordiske lande må gå sammen
Jeg har anbefalet finansministeren, inden hans møde i ECOFIN med hans kolleger fra andre lande, at der tages hensyn til investeringsbehovet, når der tales om gældstiltag. 

Ellers kan man risikere at en bremsning af afbetaling af gæld kommer dels private og kinesiske låntagere til gode og sker på bekostning af behovet for at investere i sundhed, skole, overholdelse af menneskerettigheder, jobs og beskyttelse af naturressourcer.

De nordiske lande kan også sammen bidrage til at etablere en mekanisme til at behandle gæld på en mere organiseret og ansvarlig måde.

De næste år vil vi se det ene fattige land efter det andet falde ned i en betalingsstandsning på gælden, hvorfra de desperat skal søge at forhandle med private kreditorer i hundredvis, andre lande og multinationale organisationer som Verdensbanken og IMF.

Vi bør i stedet etablere en mekanisme, der kan håndtere gældsomlægning, så alle kreditorer behandles ens og uden tilfældige hovsa-løsninger.

Debatindlæggets overskrift og manchet er ændret, og det samme er et afsnit i indlægget. Tidligere fremgik det, at gældsafskrivning burde være en del af løsningen, men det er ikke Konservatives politik.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan afværger vi en global gældskrise? 

Verden er på vej mod en global gældskrise, der ser ud til særligt at ramme vækst- og udviklingslande hårdest. Her er gælden siden 2008 tredoblet, og 52 lande står overfor et truende statsbankerot.

Hos både G20-landene, Den Internationale Valutafond og FN står spørgsmålet højt på dagsordenen. Men hvordan tackler vi den truende krise? Hvad kan Danmark gøre, og hvad skal verdenssamfundet gøre?

Det spørger Altinget Udvikling om i denne temadebat.

Her er debattørerne:

  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Camilla Brückner, direktør, UNDP's nordiske kontor
  • Erik Bjørsted, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Daniel Toft Jakobsen (S), udviklingsordfører
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea
  • Kristian Weise & Hannah Brejnholt, generalsekretær og politisk rådgiver, Oxfam IBIS
  • Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K), fhv. FN diplomat
cand.scient.soc. (RUC 1997), LLM, Master international jura (Warwick University 2004-2005).

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024