K-ordfører: Opret et internationalt gældsregister, der kan sikre større ansvarlighed

Debatindlæggets overskrift og manchet er ændret, og det samme er et afsnit i indlægget. Tidligere fremgik det, at gældsafskrivning burde være en del af løsningen, men det er ikke Konservatives politik.

Af Katarina Ammitzbøll (K)
Udviklingsordfører  

Coronakrisen har ført til en verdensomspændende økonomisk krise, der særligt rammer i udviklingslande. De har ikke de samme økonomiske muligheder for at beskytte virksomheder og arbejdspladser, som vi har i Danmark.

Op mod 150 millioner mennesker kan blive kastet ud i ekstrem fattigdom og mange flere kommer til at mange basale fornødenheder.

Der skal langt større gennemsigtighed omkring gæld. Det er en dagsorden, som de nordiske lande med fordel kan løfte sammen, fordi vi har en stor troværdighed både blandt långivere og låntagere.   

Katarina Ammitzbøll (K)
Udviklingsordfører  

Det fører til en omfattende gældskrise. Op mod hvert fjerde land i verden står i gældsproblemer.

Fra økonomisk krise til gældskrise
Problemet var undervejs før coronakrisen, men er nu eksploderet. Negativ vækst, nedlukninger, faldende eksport faldende priser på råvarer, overførsler fra migranter styrtdykker og ingen turisme rammer hårdt.

Gælden i udenlandsk valuta bliver dyrere når den lokale valuta bliver devalueret. Og den internationale kapital har trukket sig "hjem" og tager ingen risici.

Den økonomiske krise bliver til en gældskrise. Udgifter til renter og afdrag er den største byrde på mange landes budget. Allerede inden corona-krisen brugte 64 lande mere på at betale renter og afdrag på gæld, end de brugte på sundhed. 

Med coronakrisen er behovet for investeringer i sundhed, uddannelse og sociale sikkerhedsnet steget. Det samme er gældsbetalingerne. Det er uholdbart.

De nordiske lande har ikke store udestående lån i udviklingslandene. Men alligevel kan vi sammen bidrage til at håndtere gældskrisen langt bedre de næste år.

Ansvarlighed ved optagelse af gæld
Udviklingslande er nødt til at optage gæld for at kunne finansiere investeringer i udvikling, infrastruktur, sundhed og uddannelse. I nogle tilfælde – eksempelvis Mozambique - har en lokal elite omkring den tidligere regering i hemmelighed optaget lån for 13 milliarder kroner. 

Det illustrerer vigtigheden af gennemsigtighed og ansvarlighed ved optagelse af gæld.

I Mozambique var det nogle få folk omkring finansministeren, der underskrev gælden og stjal milliarder. Parlamentet blev ikke hørt, og først flere år efter blev regering, parlament og civilsamfund klar over den store regning, de skulle betale.

Det skete på bekostning af investeringer i uddannelse og sundhed til de millioner fattige mennesker i landet. Lånene var også holdt skjult for Den Internationale Valutafond (IMF). Nu er Mozambique gået i betalingsstandsning, mens fattigdom og vold stiger.

Mozambiques gæld er et eksempel på, hvordan udenlandske kreditorer kan spille en helt uforsvarlig og muligvis kriminel rolle. Bankerne vidste godt, at de projekter, de lånte penge til, var luftkasteller. Men alligevel lavede de lånene og tog 10 procent i kommission og solgte obligationerne videre til blandt andet danske pensionsselskaber.

Gennemsigtighed i lån og gæld
Der skal langt større gennemsigtighed omkring gæld. Det er en dagsorden, som de nordiske lande med fordel kan løfte sammen, fordi vi har en stor troværdighed både blandt långivere og låntagere.

Lande, der optager gæld, skal kun kunne gøre det efter grundig debat i parlamentet og en offentlig debat med fuld gennemsigtighed.

Internationalt skal der etableres et register over alle typer af statslig gæld, både gæld til andre lande, til internationale organisationer som Verdensbanken, IMF og til private kreditorer. Det vil sikre en langt større ansvarlighed.

Alle kreditorer skal med
G20-landene har netop forlænget udsættelse af renter på gælden for 73 lande i yderligere seks måneder. Der er en bred international erkendelse af, at mange lande ikke vil kunne betale renter og afdrag på gælden efter coronakrisen. Det er ikke nok at udskyde renter.

Et helt afgørende udfordring er at få alle typer af kreditorer med i gældsbehandling. Det er i noget omfang lykkedes af få Kina med. Det er vigtigt. Kina er på vej mod at blive den største kreditor, særligt i Afrika.

Den store udfordring er at få de private kreditorer med. Gældslettelse kun for gæld til andre lande bliver undermineret, hvis private kreditorer i stedet får bedre mulighed for at opkræve deres fulde udeståender.

De private kreditorer skal presses til at acceptere de vilkår for genforhandling af gæld, der svarer til den bilaterale gæld til lande. Det er på papiret et potentielt stort tab. Men den risiko er faktisk årsagen til, at de kan opkræve renter på lån til udviklingslandene. Og det er kun et tab på papiret.

I virkeligheden kommer mange lande aldrig til at betale hele gælden.

Gæld forhindrer udvikling mod verdensmålene
I dag er det IMF, der laver såkaldte Analyser af bæredygtighed af gæld. Udgangspunktet er, hvor stor en del af statsbudgettet, der kan bruges til at servicere gælden, uden at økonomien bryder helt sammen.

Her kunne de nordiske lande sammen bidrage til at sætte en anden standard for, hvad en bæredygtig gæld er med udgangspunkt i verdensmålene.