Regeringen bruger konsulenthjælp til at få flere syrere til at rejse hjem

Syrere savner familien derhjemme
Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjælp, har tidligere sagt, at der er flere årsager til, at stadigt flere syrere vælger at gøre brug af repatrieringsordningen. 

"De synes, at det er rigtig svært at få adgang til arbejdsmarkedet. Økonomisk er det meget svært for dem at have et fornuftigt og værdigt liv. Og så er der vanskeligheder med familiesammenføring for nogle af dem."

"Ikke nødvendigvis fordi det er deres koner og børn, men også andre familiemedlemmer, som de ikke kan få til Danmark, og som de savner og føler et ansvar for," forklarede hun til DR i august.

EL: Kan være, man opdager problemer 
I regeringens støtteparti Enhedslisten kommer det ikke bag på nogen, at regeringen vil undersøge, hvordan man kan få flere til at repatriere.

"Vi har jo desværre en regering og en minister, der gerne vil have, at folk rejser ud af Danmark," siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.

Hun mener dog, at det kan være "fornuftigt at lave den her slags undersøgelser".

"Det kan betyde, at man opdager, hvor dårlige forhold folk lever under. Så man kan håbe, at undersøgelsen kan medføre, at der er nogle folk, der får forlænget deres opholdstilladelse," siger hun og fortsætter:

"Men man kan undre sig over, at ministeriet bruger eksterne konsulenter til opgaven, når Socialdemokratiet har turet så meget frem med, at staten skal bruge færre konsulenter."

Dyrt ud fra "almindelig jysk nærighedsprincip"
Andreas Steenberg fra Radikale vurderer også, at det kan være fint at få mere viden om, hvorfor nogle syrere dropper Danmark.

"Undersøgelsen kan også underbygge nogle af mine holdninger, der går på, at syrere, der har fået job og lært dansk, skal have lov til at blive. Det er godt at finde ud af det, hvis der er nogle syrere, der forlader landet, fordi de ikke føler sig velkomne," siger han og fortsætter:

"Men ud fra almindelig jysk nærighedsbetragtning, så synes jeg, at 400.000 er meget for at interviewe 15 mennesker."

Den radikale udlændingeordfører undrer sig også over, at opgaven med at interviewe de 15 syrere ikke bliver varetaget af myndighederne selv.

"I ministeriet eller i Udlændingestyrelsen må der være nogen, der kender de her folk. Det forekommer mig, at man kunne have gjort det temmelig meget billigere på den måde," siger han.

Ifølge aktindsigten skal opgaven foretages af eksterne konsulenter, fordi der kan være risiko for, "at personer i flygtningegruppen generelt mangler tillid til myndighederne".

Staten går ikke med uniform
René Christensen, finansordfører i Dansk Folkeparti, mener også, at staten selv burde have kompetencerne til at stå for opgaven.

"Hvis man ikke har kompetencerne i huset, hvilket kan undre, så må man købe dem udefra. Vi kunne godt bruge nogle fastansatte folk til at undersøge, hvordan vi får andre nationaliteter til at gøre mere brug af ordningen," siger René Christensen.

Han køber heller ikke ministeriets bekymring om, at syrerne måske mangler tillid til myndighederne, der derfor ikke selv vil tage opgaven på sig.

"Det kunne man nok godt håndtere. Vores medarbejdere i staten er trods alt holdt op med at gå i uniform med guldknapper og kasket," siger René Christensen.

Højt på ministerens dagsorden
I mailen anerkender Mattias Tesfaye, at 400.000 er "mange penge" at betale.

Han slår også fast, at det er en "vigtig prioritet for regeringen at skære ned på konsulentforbruget."

Men alligevel har han sagt god for undersøgelsen med åbne øjne.

"Der er et behov for at blive klogere på, hvad der motiverer til frivillig hjemrejse. Og også fordi der kan være en stor risiko for, at nogle af de her flygtninge vil have det svært med at åbne op for myndighederne og ikke vil stille op til interviews."

Ministeriet oplyser, interviewene med de 15 syrere er gået i gang. Konsulenternes rapport forventes at være klar i løbet af foråret.