Lokalt ejerskab trues af nyt målesystem
Maria Bierbaum Oehlenschläger
SprogkonsulentAf Niels Tofte
Generalsekretær, CARE Danmark
"Den bedste måde at slå en ide ihjel på er ved at måle den."
Udsagnet kommer ikke fra en generalsekretær, hvis organisation presses af det aktuelle målehysteri. Det kommer fra en syddeltager under de nyligt afholdte Danida Development Days.
Deltageren uddybede tanken og fortalte, at den bedste måde at dræbe en jordreform på i en afrikansk sammenhæng er ved at nedsætte en jordreformkommission, som blandt andet skal måle på konsekvenserne af reformens gennemførelse.
Lokalt ejerskab trues af nyt målesystem
Evalueringen af civilsamfundsstrategien nævner i flere omgange, at de nordlige NGO'er skal blive bedre til at måle resultaterne af deres arbejde. Det er svært at være uenig i, både fordi vi altid har målt på effekten af vores arbejde - om end ikke nødvendigvis på samme måde og derfor ikke på sammenlignelig vis - og fordi vi gerne vil blive bedre til at måle noget så svært måleligt som partnerskaber og civilsamfundsstyrkelse.
Se præsentation af månedens debattører.
Du er velkommen til at blande dig i debatten. Skriv til [email protected].
På det seneste har vi bestræbt os på at lade vores resultatmåling basere sig på partnernes systemer i ånden fra Parisdeklarationen. Men nu introducerer Danida et målesystem bestående af mellem 25 til 40 indikatorer, som skal lægges ned over alle atten rammeorganisationer. Det kan slå grundideen om lokalt ejerskab i civilsamfundsstrategien helt ihjel.
Lokalt ejerskab i partnerskaberne handler om, at indholdet af samarbejdet defineres af partnernes egne planer. Og at partnernes egne systemer bruges i videst mulig udstrækning, herunder også deres resultatsmålingssystemer. Der er i de fleste tilfælde tale om partenere, som er lokale foreninger med det formål at repræsentere undertrykte og udsatte grupper. De fungerer sjældent ud fra en forretningslogik om måling af deres politiske arbejde for at demonstrere 'value for money'.
Brug af partneres målestystemer åbner dialog
Derfor lever Syd-partnernes målesystemer heller ikke op til donorkrav om at være SMARTe, en betegnelse, som dækker over en række kvalitetskrav til målesystemer, herunder at målene skal være både kvantificerbare og afgrænsede i tid.
Nu introducerer Danida et målesystem bestående af mellem 25 til 40 indikatorer, som skal lægges ned over alle atten rammeorganisationer. Det kan slå grundideen om lokalt ejerskab i civilsamfundsstrategien helt ihjel.
Niels Tofte
Generalsekretær, CARE Danmark
Brug af partnernes u-perfekte systemer tjener et dobbelt formål. For det første at støtte partnerne i at få målt på arbejdet, så de kan være ansvarlige overfor deres medlemmer. Og for det andet at indgå i en samtale om, hvorledes selve systemet kan forbedres, hvilket er en vigtig del af kapacitetsopbygningen.
Formålet med kapacitetsopbygningen, som defineret i civilsamfundsstrategien, er at bidrage til at skabe et stærkt og diversificeret civilsamfund både som mål og som middel. Mål, fordi det fra en dansk synsvinkel har værdi i sig selv, at udsatte befolkningsgrupper får en stemme og et talerør gennem foreningslivet. Og middel, fordi sådanne foreninger kan være med til at lægge pres på politiske ledere for at levere på fattigdomsorienterede politikker.
Civilsamfundet har værdi i sig selv
Evalueringen afkræfter antagelsen om, at et stærkt civilsamfund skaber mere fattigdomsorienterede politikker, derfor står vi efter evalueringen tilbage med, at forenings- og forsamlingsliv er værdifuldt i sig selv. Det har stor betydning for, hvordan vi måler, da det peger mod, at der skal måles mere på styrkelse af foreningslivet.
Men det holder op med at give mening, hvis det sker ud fra et målesystem defineret i København langt fra Syd og fra grundtanken i civilsamfundsstrategien om lokalt ejerskab.