Mogens Jensen: Handel og udvikling gavner dansk erhvervsliv

Danske virksomheder kan og bør indgå i samarbejdet med vækst- og udviklingslandene, fordi de har den erfaring, viden og teknologi, der efterspørges.

Mogens Jensen (S)
Handels- og udviklingsminister

Af Mogens Jensen (S)
Handels- og udviklingsminister

En stærkere kobling mellem handel og udvikling er afgørende for at bekæmpe fattigdom. Udviklingsbistand alene gør det ikke.

Der er behov for at skabe vækst og anstændige jobs i udviklingslandene. Og det er her, at dansk erhvervsliv kommer ind. Danske virksomheder kan og bør indgå i samarbejdet med vækst- og udviklingslandene, fordi de har den erfaring, viden og teknologi, der efterspørges.

Nogle vil ganske givet kritisere mig for at have for stort fokus på erhvervsdelen af bistanden. Men sagen er, at jeg på mine mange møder og rejser bliver mødt med et mantra om, at landene ønsker samhandel – og danske investeringer.

Forleden kunne Ugandas ambassadør fortælle mig, at Ugandas største udfordring er ungdomsarbejdsløshed. Landets fremtidige stabilitet afhænger simpelthen af, at der skabes tilstrækkelig mange jobs til de unge. Her spiller den private sektor en afgørende rolle. Indonesiens ambassadør kunne ved samme lejlighed fortælle mig, at landet med 250 millioner indbyggere har brug for handel og investeringer særligt inden for infrastruktur og landbrugsprodukter.

Den efterspørgsel kan jeg selvfølgelig ikke sidde overhørig. Det ville jo nærmest være omvendt imperialisme. Og hvorfor skulle danske virksomheder overlade nye vækstmarkeder til kinesere og andre, der jo ikke holder sig tilbage?

Dermed ikke sagt, at handel og investeringer er svaret på alle udviklingsproblemstillinger. Så langt fra. Og når man ser på sammensætningen af dansk udviklingssamarbejde, så udgør privatsektorstøtte i prioritetslandene og erhvervsinstrumenter stadigvæk kun en mindre del af indsatsen.

Men der er et utal af gode og meget forskellige eksempler på, at handel og udvikling spiller sammen til gavn for udviklingslandene og med muligheder for danske erhvervsinteresser. Indenfor de seneste måneder har jeg besøgt tre forskellige asiatiske prioritetslande, Vietnam, Bangladesh og Myanmar, der tegner et billede af forskellige stadier af sammenhængen eller synergien mellem handel og udvikling.

Vietnam – mere kommercielt samarbejde
Vietnam er længst fremme, landets BNI har passeret 2000 USD per indbygger, og vi har næsten udfaset udviklingssamarbejdet til fordel for kommercielt samarbejde. Det mangeårige udviklingssamarbejde og brugen af Danidas erhvervsinstrumenter har banet vejen for omkring 130 danske virksomheder inden for tekstil, IT, vand, fødevarer, fiskeri etc., og Danmark er i dag i EU’s top 3 for eksport per indbygger til Vietnam.

På mit besøg i januar stod jeg i spidsen for en erhvervsdelegation med 20 deltagende virksomheder, og undervejs blev der blandt andet indgået kontrakter indenfor salg af avlsgrise og miljøteknologi. Der var ikke noget Danida-projekt-besøg, men rundvisning på ScanComs møbelfabrik og åbning af Oranas anlæg til produktion af dansk frugtis til vietnamesiske forbrugere. Begge virksomheder, der tidligere har draget nytte af Danidas erhvervsinstrumenter. Og som Oranas direktør sagde: Havde det ikke været for Danida, havde vi ikke været til stede i Vietnam.

Jeg præsenterede vores nye initiativ med myndighedssamarbejde og vækstrådgivere inden for uddannelse/sundhed og grøn vækst/fødevarer. Myndighedssamarbejdet mellem danske fagministerier og vietnamesiske myndigheder skal sætte yderligere skub i udviklingen i Vietnam indenfor områder, hvor Danmark står stærkt, og være med til at åbne døre for dansk erhvervsliv. Jeg lancerede også et nyt vækstråd med deltagelse af danske virksomheder som Maersk, Novo Nordisk og Mascot.

Og meldingerne fra den vietnamesiske regering var ikke til at tage fejl af; mere kommercielt samarbejde, investeringer og efterspørgsel på danske løsninger.

Bangladesh – stadig behov for bistand
Bangladesh er ikke så langt som Vietnam. Landet har fortsat store udviklingsmæssige udfordringer, en BNI på beskedne 1000 USD per indbygger – og kæmper med politisk ustabilitet. Det danske udviklingssamarbejde har derfor fortsat fokus på fattigdomsbekæmpelse, klima og god regeringsførelse – men også fremme af kommercielt samarbejde.

Landet præsterer således årlige vækstrater på 5-6 procent, og på 10 år er antallet af bangladeshere under fattigdomsgrænsen reduceret fra halvdelen til knap en tredjedel af befolkningen.

Mit besøg i marts havde fokus på tekstilindustrien, der i høj grad står bag Bangladeshs økonomiske optur, men hvor den forfærdelige ulykke på Rana Plaza for to år siden mindede verden om de stærkt problematiske forhold i produktionen. Her gør vi en særlig indsats med blandt andet CSR-pulje og støtte til ILO, og danske brands går i spidsen og bidrager med højere standarder inden for arbejdsforhold, -sikkerhed og miljø.

Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet går nu i samarbejde med myndighederne i Bangladesh for at lægge yderligere vægt bag denne indsats. Det er også et eksempel på rigtig god synergi mellem handel og udvikling, og på hvordan danske offentlige og private aktører kan samarbejde til gavn for udviklingen i Bangladesh. Og til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne indenfor sektoren.

Der er i dag omkring 60 danske virksomheder i Bangladesh. Samhandlen er tredoblet siden 2009, så den i 2013 udgjorde 3,1 milliarder kroner – med et meget stort dansk handelsunderskud på grund af den store import af tøj og andre tekstiler. Men ingen tvivl om, at danske kompetencer på områder som CSR, energi, vand, klima og sundhed er tæt på skræddersyede til det bangladeshiske marked.

Myanmar – gode muligheder på sigt
Myanmar er et fattigt udviklingsland med en BNI per indbygger på under 1000 USD, der for nyligt var lukket for omverdenen, men hvor den økonomiske udvikling nu går rigtig stærkt.
Det danske fokus har ændret sig fra nødhjælp til flygtninge og eksilsamfundsgrupper til længerevarende udvikling inden for fiskerisektoren, arbejdsmiljø og med danske erhvervsinstrumenter og Industrialiseringsfonden for udviklingslande (IFU).

Det kommercielle har hidtil været nærmest ikke tilstedeværende i Myanmar, men der er gode muligheder – på sigt – for synergi mellem handel og udvikling.

På mit besøg i slutningen af 2014 åbnede jeg en dansk ambassade, men deltog også i åbningen af Carlsbergs nye bryggeri i Myanmar. Og jeg mødtes med en delegation af 17 danske virksomheder, der deltog i et første – men helt sikkert ikke sidste – dansk eksportfremmearrangement i det spændende sydøstasiatiske land.

Her står vi ved begyndelsen til det, der kan udvikle til den samme gode synergi-historie mellem udvikling og handel, som vi ser i Bangladesh og ikke mindst Vietnam.