Ny EU-aftale med ulande på trapperne: Flere skal hjemtage afviste asylansøgere
BRUXELLES: Central handels- og bistandsaftale mellem EU og 79 lande i Afrika, Stillehavet og Vestindien skal snart genforhandles. En central hjørnesten for Danmark er, at en række lande med mange migranter forpligter sig til i højere grad at hjemtage afviste asylansøgere.
![Anders Samuelsen (LA) og resten af EU's udenrigsministre mødes mandag for at vedtage et endeligt mandat forud for forhandlingerne med de 79 AVS-lande.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/169171/42031.jpg)
![Rasmus Dahl Løppenthin](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4847-rasmus-dahl-loeppenthin-2-48.jpg)
Rasmus Dahl Løppenthin
Journalist![Kristoffer Kvalvik](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4989-kristoffer-kvalvik-2-48.jpg)
Kristoffer Kvalvik
JournalistpraktikantDer er en rigtig fin og afbalanceret tekst om migration og hjemtagelse af egne borgere. Det har været vigtigt for mig.
Ulla Tørnæs
Udviklingsminister (V)
EU's udviklingssamarbejde, Cotonou-aftalen, med 79 lande i Afrika, Stillehavet og Vestindien skal fornys, og mandag mødes udenrigsministrene i Bruxelles for at finde fælles fodslag om det endelige forhandlingsmandat.
Det nye samarbejde får tilnavnet Post-Cotonou og regulerer blandt andet ulandsbistand og handelsaftaler mellem EU og de 79 stater, der har den samlede betegnelse AVS-landene.
Det er imidlertid forventningen, at mødet mandag reelt er en formalitet. Allerede i denne uge mødtes udviklingsministrene i Bruxelles, og Danmarks udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), er særdeles positiv over for det foreløbige resultat.