Ny flygtningeaftale med Afrika skuffer

VALLETTA: En fond på 14 milliarder kroner var ikke nok til at overbevise afrikanske ledere om, at de havde fået en god aftale med sig fra den maltesiske hovedstad Valletta efter et todages topmøde med europæiske ledere.

Topmødet havde som mål at tage afrikanske ledere i ed for at få dem til at hjælpe EU-landene med at stoppe flygtningestrømmene over Middelhavet.

Det udmundede i en handlingsplan, der skal bekæmpe de underliggende årsager til, at folk flygter eller bliver presset til at udvandre. Samtidig skal den begrænse antallet af migranter, der bevæger sig mod Europa og få afrikanerne til at samarbejde mere om at tage dem af deres borgere tilbage, der ikke har ret til ophold i Europa.

Ikke der problemet ligger
Men flere afrikanske ledere undrede sig højlydt over, hvorfor EU-landene fokuserer så meget på de migranter og flygtninge, som stævner ud fra Afrika.

”Antallet, der tager til EU, udgør en lillebitte minoritet af dem, der er fordrevne i Afrika. Afrikanerne påtager sig ansvaret for et langt større antal migranter, og vi har endnu færre ressourcer,” sagde kommissionsformanden for den Afrikanske Union, Nkosazana Dlamini-Zuma.

Senegals præsident, Macky Sall, der også har formandskabet for de vestafrikanske landes sammenslutning, ECOWAS, var skuffet over, at EU-landene fokuserer så meget på at kunne sende afrikanske borgere tilbage, hvor de kommer fra.

”Europa insisterer alt for meget på det,” siger Sall.

”Hvorfor bruge al den energi på afrikanske migranter? Det er ikke rimeligt,” sagde han, med henvisning til at afrikanske migranter kun udgør en brøkdel af de flygtninge og migranter, der kommer til Europa lige nu.

Noget for noget
Fra dansk side var der dog ingen slinger i valsen.

”Alle har den samme holdning. Nemlig at vi skal begrænse tilstrømningen. Det er også det, der er perspektivet i det her EU-Afrika-topmøde,” lød det fra den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).

Han hæftede sig ved, at de afrikanske ledere forpligter sig til at gøre mere for at tage deres egne borgere tilbage, hvis de kommer til EU uden krav på beskyttelse.

”Det, der er nøgleordet, er konditionalitet. Eller noget for noget, hvis man skal sige det på dansk, hvor vi selvfølgelig støtter og hjælper og prøver at fremme en udvikling, men så presser vi også hele tiden på for at få afrikanerne med på at leve op til deres forpligtelser,” siger den danske statsminister.

Send flere penge
Hjørnestenen i aftalen er en såkaldt krisefond for Afrika, som skal finansiere tiltagene i handlingsplanen. EU-Kommissionen har fundet lidt over 13 milliarder kroner på EU-budgetterne til fonden med forventningen om, at det beløb ville blive matchet af medlemslandene.

Ved mødets slutning var der dog kun givet lovning på lidt over 600 millioner kroner, hvilket efterlader et hul på 12,5 milliarder kroner, som de færreste forventer, at EU-landene vil fylde. Det skuffer EU-Kommissionen.

”For at Afrika-fonden og vores svar skal være troværdigt, så vil jeg se flere lande bidrage,” sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Samme besked lød fra Sydsudans udenrigsminister, Barnaba Marial Benjamin.

”Fonden er selvfølgelig ikke nok,” sagde han og fortsatte:

”Det er vigtigt, at Europa forpligter sig yderligere.

Fra dansk side Lars Løkke Rasmussen skæpper cirka 45 millioner kroner i fonden.

Som en skrædder i helvede
Blandt de lande, der er særligt i søgelyset, er Niger, fordi tusindvis af flygtninge krydser igennem landet for at komme til Libyen og videre til Europa. Men landets præsident tvivler stærkt på, at der kan gøres meget ved situationen.

”Vi kan sætte sikkerhedsforanstaltninger i værk, men strømmen vil være svær at stoppe, så længe der ikke bliver taget skridt til at reducere fattigdom,” lød det fra præsident Mhamadou Issoufou.

Et af punkterne i handlingsplanen er et såkaldt ”multi-funktionelt center” i netop Niger, der både skal informere migranter om faren ved den rejse, de bevæger sig ud på, men også skal fungere som registreringscenter og som center, hvortil udviste afrikanere kan sendes tilbage. Særligt det sidste mødes med stor skepsis.

”Vi er åbne over for at tale om det. Men alt afhænger af de betingelser, der vil blive skabt for dem, når de ankommer,” sagde Nigers præsident Mhamadou Issoufou.

Fond er bestikkelse
Handlingsplanen møder heller ikke begejstring i organisationskredse.

Sara Tesorieri, der er migrationsrådgiver hos den store udviklingsorganisation Oxfam, som danske Ibis er medlem af, er stærkt kritisk over for planens fokus på sikkerhedselementer som grænsekontrol og overvågning.

”Sikkerhed handler om, hvad der holder folk uden for fare. Ikke hvad der afholder dem fra at komme til Europa,” siger hun.

Hun mener, at det er problematisk, at EU forsøger at købe sig til håndtering af sine migrationsudfordringer over udviklingsbudgetterne.

”EU’s udviklingsstøtte skal gå til at bekæmpe fattigdom. Det er ikke ment som bestikkelse,” siger Sara Tesorieri

”Hvis de penge bliver lagt på bordet for at gå til hjemsendelse og tilbagetagelse, så er det ikke korrekt brug af de penge,” understreger hun.