Organisationer: FN's nye generationskontrakt skal forankres politisk, hvis ikke den skal blive et tomt løfte

Ny pagt viser vej ud af kriser

Deklarationen etablerer dermed et nyt etisk princip i global politik. Havde man fulgt det tidligere, ville klimakrisen og trivselskrisen have været modvirket, måske endda undgået.

FN-deklarationen er ikke løsningen, men rummer potentialet til en ny vej ud af kriserne – afhængigt af, hvordan den modtages af nationalstaterne.  

Om den nye deklaration ender som et nyt paradigme eller endnu et højstemt pseudo-dokument fyldt med tomme løfter og sproglige guirlander, afgøres af, om den bliver håndhævet.

Uden reel institutionel forankring ender den nye deklaration som en forspildt mulighed.

Instituttet for Fremtidsforskning, UN Global Compact Danmark, Globalt Fokus og Wela

Ideelt skal erhvervslivet og civilsamfundet involveres for at sikre bred opbakning. Men det mest afgørende er, at deklarationen bakkes op af reel politisk handling på tværs af regeringsperioder. 

Danmark kan hente inspiration fra naboer

I vores egen baghave er der flere eksempler på, hvordan reel politisk forankring kan se ud. I Wales har man i mange år haft en fremtidskommissær til at stå vagt om de ufødtes trivsel.

Denne fungerer som en slags fremtidens ombudsmand, der analyserer de langsigtede konsekvenser af ny lovgivning og på den baggrund kan rådgive politikerne, så nye politiske initiativer ikke skader fremtidens samfund.   

I Finland har de oprettet en foresight-enhed i statsministeriet, der i begyndelsen af hver valgperiode udarbejder en fremtidsrapport, som klarlægger de langsigtede udfordringer, der kræver regeringens opmærksomhed.   

Og i den nyligt præsenterede Europa-Kommission har man for første gang udnævnt en kommissær med et særligt ansvar for intergenerationel retfærdighed, ungdom og strategisk fremsyn, der har som mission at tænke mere langsigtet på tværs af traditionelt opdelte politikområder.  

I Danmark har vi intet gjort.    

Institutionel forankring

Hvis vi på nogen måde skal genvinde vores position som internationalt foregangsland, kræver det handling, og at fremtiden får en institutionel forankring.

Om det bliver en kommissær, en ombudsmand, en slags vismand eller et statsligt kontor, bør overvejes og drøftes grundigt med et mål om at have danskernes og resten af verdens befolknings fremtid for øje.

Generationskontrakter får kun virkning af at blive overholdt. 

Instituttet for Fremtidsforskning, UN Global Compact Danmark, Globalt Fokus og Wela

Det afgørende er, at vi får et kompetent organ med mandat og finansiering til at varetage de fremtidige generationers interesser og sikre, at ny lovgivning efterlever den nye deklaration, foruden Verdensmålene og Parisaftalen, som den genbekræfter. 

Sidst, men ikke mindst, skal denne funktion engagere på tværs af sektorer ved at involvere både offentlige institutioner, den private sektor og civilsamfundet, så alle bidrager til gode liv for både nulevende og fremtidige generationer inden for de planetære grænser.   

Uden reel institutionel forankring ender den nye deklaration som en forspildt mulighed og fremtidige generationer vil lide under, at de ikke var der til at tale deres egen sag. 

Modsat tidligere ved vi, at det, vi foretager os i dag, får betydning i mange flere årtier fremover, end vi hidtil troede. Den viden pålægger os et ansvar for at etablere en ny kontrakt med fremtiden. Og som med andre kontrakter gælder det, at generationskontrakter kun får virkning af at blive overholdt.