I iveren efter klimahandling må Danmark ikke glemme de ødelæggende konsekvenser af tabt biodiversitet

I regeringens nyligt lancerede Afrika-strategi er klima også en topprioritet.

I den 40 sider lange strategi er ordet 'klima' nævnt 39 gange. I regeringens udviklingspolitiske prioriteter for 2025 er 35 procent af den samlede bistandsramme øremærket grønne indsatser. Og her er klima nævnt 27 gange.

Trods biodiversitetskrisens alvor nævnes biodiversitet og naturindsatser kun samlet seks gange i regeringens Afrika-strategi og udviklingspolitiske prioriteter. Dette er blot et eksempel på ubalancen mellem fokusset på klimakrisen og biodiversitetskrisen i Danmarks politiske programmer.

I 2022 blev 196 lande enige om en række nye internationale mål for biodiversitet. I 2030 skal 30 procent af jordens overflade være beskyttet natur. 

Men præcis ligesom med Parisaftalen, så er flotte mål ikke meget værd, hvis ikke der mobiliseres midler til at opnå målet.

For at nå aftalens mål er der et finansieringshul på 700 milliarder dollars.

Biodiversitet er ikke blot en miljømæssig bekymring. Det er en økonomisk og social nødvendighed, især i udviklingslande.

Lise Coermann Nygaard
FN-ungdomsdelegat og forperson, Ungeklimarådet

Aftalen fra 2022 indebærer et mål om at mobilisere 20 milliarder dollars fra global udviklingsbistand per år fra 2025, og dette skal øges til mindst 30 milliarder dollars i 2030. Men i perioden fra 2015 til 2022 er dette tal ikke engang tæt på at ramme ti milliarder dollars årligt. 

Biodiversitet er ikke blot en miljømæssig bekymring. Det er en økonomisk og social nødvendighed, især i udviklingslande.

Mange af verdens mest sårbare befolkninger er direkte afhængige af naturressourcer til deres daglige livsgrundlag. 

Tænk på småbønder, der er afhængige af frugtbare jorde, rene vandløb og pollinatorer som bier til at sikre deres høst. De samme bønder bliver ramt af faldende landbrugsproduktivitet, hvilket resulterer i øget fattigdom og sult. Når økosystemer svækkes, stiger risikoen for jordforringelse og naturkatastrofer, hvilket tvinger familier til at forlade deres hjem.

Fiskeriet, som millioner af mennesker i udviklingslandene er afhængige af, er også truet af tabet af sunde marine økosystemer. Korallerne, der understøtter fiskebestande, er allerede hårdt ramt af klimaforandringer og forurening, og dette biodiversitetstab forværres kun yderligere, hvis det ikke prioriteres. Når marine økosystemer kollapser, kollapser også de økonomier, der er bygget op omkring dem.

Biodiversitetstab har dermed en enorm betydning for både social og økonomisk stabilitet – især i det globale syd. Ligesom klimakrisen rammer de fattigste hårdest, er ofrene for biodiversiteten også dem, der allerede har mindst og sværest ved at finde nye veje til at brødføde sig selv og sin familie. 

Disse udfordringer rammer uforholdsmæssigt hårdt i udviklingslandene, hvor befolkninger ofte er mere direkte afhængige af naturlige ressourcer og har mindre modstandsdygtighed over for chok.

Det gør det afgørende at integrere biodiversitetsbeskyttelse som en del af udviklingsbistanden for at skabe langsigtet økonomisk stabilitet og social retfærdighed.

Danmark har en unik mulighed for at lede vejen og sikre, at biodiversitet bliver en central del af udviklingsbistanden på linje med klimaindsatsen.

For eksempel ved øremærkning af bistandsmidler til biodiversitetsbeskyttelse. Det kan inkludere støtte til beskyttede områder, genoprettelse af økosystemer, og initiativer der fremmer bæredygtig brug af naturressourcer.

Samtidig har flere peget på, at potentialerne i at fremme naturbaserede løsninger som en del af udviklingsarbejdet.

Naturbaserede løsninger som skovrejsning, vådområderehabilitering og beskyttelse af økosystemer bør være integrerede elementer i Danmarks internationale udviklingsprogrammer. Disse løsninger kan samtidig afhjælpe klimaforandringer og understøtte klimatilpasning.

COP29 vil uden tvivl blive en kampplads for klimafinansiering, hvor lande skal forhandle sig igennem de enorme finansieringshuller, der stadig udfordrer vores evne til at nå de globale klimamål.

Men mens vi arbejder for at styrke klimahandlingen, må vi ikke glemme biodiversiteten.

Biodiversitet skal integreres som en central søjle i udviklingspolitikken.

Lise Coermann Nygaard
FN-ungdomsdelegat og forperson, Ungeklimarådet

De to kriser er tæt forbundet, og uden sunde økosystemer vil klimatilpasning og modstandsdygtighed blive umulig.

Vi står midt i nogle af civilisationens hidtil største kriser. Klimakrisen er én af dem, og det er heldigvis gået op for mange.

Men i iveren efter klimahandling må vi ikke glemme de ødelæggende konsekvenser af tabet af biodiversitet.

Det er afgørende, at vores ledere indser alvoren i denne dobbeltkrise. Derfor handler også COP16 om at lukke finansieringshullet og rejse de uundværlige midler til at bekæmpe biodiversitetskrisen. Også her har Danmark sammen med resten af EU en stor del af ansvaret for at gå forrest.

Biodiversitet skal integreres som en central søjle i udviklingspolitikken, så kommende generationer kan arve en planet med bevarede økosystemer og mulighed for bæredygtig udvikling.