Politisk hastværk truer lovkvaliteten, mener ekspert. Han peger på tre fatale fejl

Stress og hastværk presser danske folketingsmedlemmer. Men fremfor blot at justere Folketingets arbejde, handler det også om at tæmme embedsværket, mener ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen

Morten Jarlbæk Pedersen har siden april 2024 stået for et projekt i Tænketanken Prospekt, der sætter fokus på lovbehandling. 
Morten Jarlbæk Pedersen har siden april 2024 stået for et projekt i Tænketanken Prospekt, der sætter fokus på lovbehandling. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Andreas Baumann

SF’eren Jacob Mark er blot den seneste i rækken af fremtrædende danske folketingsmedlemmer, der har været stresset af sit politiske arbejde og sagt stop.

Men hvis man vil hastværket i politik til livs, er det slet ikke nok at ændre på arbejdsgangene i Folketinget alene.

Problemet ligger dybere i embedsværket, mener ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen, der er adjungeret rådgiver for Tænketanken Prospekt, og i et nyt notat efterspørger et grundlæggende eftersyn af lovmøllen.

"Den største udfordring for, at de her problemer bliver løst, det er, at Folketinget begynder at stille krav til embedsværket," siger Morten Jarlbæk Pedersen til Mandag Morgen.

Læs mere

Denne artikel kommer fra Altingets søstermedie Mandag Morgen, som dækker omstillingen i velfærdssamfundet med undersøgende og analytisk journalistik. Klik her hvis du vil læse mere.

I sit nye notat ’Den blinde vinkel’ identificerer han tre hovedudfordringer, der trænger til eftersyn. Det er henholdsvis 1. konsekvensvurderinger, 2. høringsprocessens hastværk og 3. manglende lovevalueringer. Alle tre forhold kompromitterer lovkvaliteten i Danmark og medvirker til hastværk og stress.

"Min pointe med det her notat er, at måden man har designet systemet på, ikke fungerer som et korrektiv til, at det går for stærkt på Christiansborg. Snarere tværtimod."

Uafhængige konsekvensvurderinger

De såkaldte konsekvensvurderinger foregår i dag internt i ministerierne i en tåget proces. Og de er ikke uafhængige og har ikke altid politikernes tillid.

"Den politiske logik, hvor det går stærkt, og folk går ned med stress, trumfer ofte den faglige logik om at vurdere, hvad konsekvenserne rent faktisk er for et lovforslag," siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Læs også

Han henviser til en ny rapport fra Tænketanken Justitia, der påviser mistillid blandt folketingsmedlemmer til ministeriernes konsekvensvurderinger. 

"Det er jo et tegn på, at det her ikke bliver oplevet som en nøgtern vurdering af et lovforslag. Det bliver oplevet som en regering, som godt vil have vedtaget et lovforslag, og derfor præsenterer det på den mest favorable måde," siger Morten Jarlbæk Pedersen.

Han anbefaler derfor en instans under Folketinget, som kan validere de faglige konsekvensvurderinger – ligesom i Sverige og Tyskland, hvor lovråd gennemgår forslag før den politiske behandling.

"Jeg plejer at kalde det en præventiv rigsrevision. Eller en one-stop-shop for konsekvensvurderinger, om man vil. Det afgørende er, at det foregår uafhængigt, og det er gennemsigtigt. Og det i sig selv har en stor demokratisk værdi."

Læs hele interviewet i Mandag Morgen her

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Jarlbæk Pedersen

Analysechef, De Samvirkende Købmænd, DSK, medlem, evalueringspanelet vedrørende høringssvar, adjungeret rådgiver, Tænketanken Prospekt
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011), ph.d. statskundskab (Københavns Uni. 2017)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024