Tyrkiet og EU indgår aftale om grænser og flygtninge

BRUXELLES: Tyrkiet-EU 2.0. Sådan beskrev en begejstret tyrkisk delegation den aftale, som søndag aften blev indgået ved et højst usædvanligt topmøde mellem EU’s 28 stats- og regeringschefer og den nys genvalgte tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, i Bruxelles.

Aftalen indeholder blandt andet tre milliarder euro, mere fart på visumliberalisering for tyrkere, der vil rejse ind i EU, samt ny vind i sejlene på Tyrkiets henslumrende EU-optagelsesproces.

“Vi vil være en del af EU-familien,” sagde den nyslåede premierminister, der gjorde klart, at det tættere samarbejde mellem de to “vil være med til at skabe en helt ny region, vil gøre Tyrkiet til EU-medlem og skabe en ny æra i EU-processen”.

Inde eller ude?
Det er flygtningekrisen, der har fået EU-lederne til at gøre stormkur til tyrkerne, efter at anslået 800.000 er krydset mellem de to blokke alene i år. Det har givet en pludselig tvungen forbrødring i forholdet mellem EU-landene og Tyrkiet, efter at landets optagelsesforhandlinger med Unionen nærmest blev lagt på is, lige så snart de kom i gang for ti år siden, på grund af udbredt skepsis fra en række EU-lande mod at give tyrkerne et reelt optagelsesperspektiv.

Mange EU-ledere har dog stadig svært ved at finde en passende grimasse over for landet, hvor en stadig mere magtfuldkommen præsident, Recep Tayyip Erdogan, har brilleret med sin alternative fortolkning af håndhævelse af demokratiske frihedsrettigheder, hvilket blandt andet er gået hårdt ud over journalister og det kurdiske mindretal.

Sidste uges nedskydning af et russisk fly ved den syriske grænse har heller ikke gjort tyrkerne til en nemmere sengepartner for europæerne. Men Tyrkiet ses som nøglen til at få flygtningesituationen under kontrol.

Vil se færre i bådene
Formand for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd, Donald Tusk, gjorde klart ved mødet, at han i bytte for aftalen forventer af tyrkerne, at der vil ske en “øjeblikkelig og betydelig reduktion i antallet af ulovlige indvandrere, der ankommer til Europa”.

“Vores aftale lægger en klar plan for den betimelige genetablering af orden ved vores fælles grænse,” sagde formanden.

Det skal ske gennem en styrkelse af kontrollen med de tyrkiske grænser, øget kystbevogtning, bedre fungerende tilbagesendelsesaftaler for tredjelandsborgere, der ikke har krav på asyl i EU, og ved at skabe bedre leveforhold for de 2,2 millioner flygtninge, der allerede er i Tyrkiet, så de ikke føler sig nødsaget til at søge mod Europa.

Europas problem
Topmødeerklæringen mellem parterne afspejler dog primært EU-landenes betydelige desperation efter at få bremset flygtningestrømmene. På en lang række områder er der givet indrømmelser til Tyrkiet.

Tyrkerne får stillet i udsigt, at de allerede et år fra nu kan rejse visumfrit ind i Schengen-området, hvis de lever op til en række krav. Og de tre milliarder euro i bidrag til at støtte syriske flygtninge i Tyrkiet beskrives som et “indledningsvist” beløb, der kan øges over tid.

Dertil kommer de mere politiske tilkendegivelser. Tyrkiet kan nu se frem til at skulle holde to årlige topmøder med EU, hvilket intet andet kandidatland gør. Der sker også fremskridt i processen hen mod at blive EU-medlem, da EU-Kommissionen nu til december vil åbne et nyt kapitel i forhandlingerne, der omhandler EU’s økonomiske og monetære samarbejde, mens et forberedelsesarbejde mod at åbne en håndfuld flere af de i alt 35 forhandlingskapitler, der udgør EU-lovgrundlaget, også vil blive igangsat.

Ingen garantier
Den tyrkiske premierminister ville dog ikke lægge hovedet på blokken og love, at EU-landenes største ønske om færre flygtninge og migranter til Europa går i opfyldelse, til trods for at det er hele grunden til, at EU og Tyrkiet laver en aftale nu.

“Ingen kan garantere noget som helst, når det kommer til problemet i Syrien. Jeg ville gerne sige til jer, at antallet af migranter vil falde, men det kan vi ikke sige noget om, for vi ved ikke, hvad der kan ske i Syrien,” sagde Ahmet Davutoglu, der til gengæld garanterede, at Tyrkiet vil leve op til alle løfterne i handlingsplanen.

Små slag
Den danske statsminister understregede efter mødet, at det er et noget for noget-forhold, som tyrkerne og europæerne indgår med den nye aftale, og at der skal komme resultater ud af det.

“Der er ikke bare tale om, at vi afleverer en check på tre milliarder euro. Det er et tilsagn, og så skal det følges ganske tæt det her,” sagde han.

Statsministeren var også hurtig til at nedtone betydningen af tilnærmelsen mellem de to parter, når det kommer til et egentligt tyrkisk medlemskab af Unionen.

“De får en dialog med Europa, som de er interesserede i at have. Og som vi også er interesserede i at have med tyrkerne,” siger han, men understreger også, at han har svært ved at se for sig, at Tyrkiet bliver EU-medlem.

Rettigheder i fokus
Unionen er kommet under hård kritik for at lægge sig fladt sig ned for tyrkerne og tie med kritikken af de brud på menneskerettighederne, der finder sted i nabolandet. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, lovede dog efter topmødet, at der ikke vil blive givet køb på EU’s grundlæggende værdier.

“De aftaler, vi kom frem til i dag mellem premierministeren og de europæiske myndigheder og medlemslande, vil ikke føre til en situation, hvor vi glemmer de forskelle, vi har med Tyrkiet, når det gælder menneskerettigheder og pressefrihed,” sagde Jean-Claude Juncker og understregede, at disse spørgsmål vil blive taget op igen og igen.