Udenrigsministeriet bekræfter: Danmark har igen afsat for lidt til verdens fattigste

Danmark afsatte for lidt til udviklingsbistand på finansloven for 2022. Det betyder, at det million-efterslæb, der allerede ligger fra 2021, vokser.

“Vi bør indhente det meget hurtigt. Der er udfordringer nok, så det er ikke fordi, vi ikke kan finde områder at bruge penge på,” siger Christian Friis Bach, udviklingsordfører for Radikale. 
<h4>&nbsp;</h4>
“Vi bør indhente det meget hurtigt. Der er udfordringer nok, så det er ikke fordi, vi ikke kan finde områder at bruge penge på,” siger Christian Friis Bach, udviklingsordfører for Radikale. 

 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

For andet år i træk har Danmark afsat for få penge til verdens fattigste lande og mennesker. 

Fakta

Baggrunden for efterslæbet 


Hver år sigter man på finansloven mod at afsætte 0,7 procent af bni til udviklingsbistand.

Men fordi det er notorisk svært at forudsige, hvor stort bni bliver, og den danske bistand skal ramme præcis 0,7 procent – hverken mere eller mindre – har man indført en såkaldt reguleringsmekanisme, der betyder, at man efterregulerer på den efterfølgende finanslov.   

I 2021 var der et efterslæb på 1,2 milliarder kroner. Partierne bag finansloven (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliancen, Dansk Folkeparti og Radikale) besluttede at dele regningen op over flere år.

Det betyder, at der i 2023, 2024 og 2025 bliver afsat 400 millioner kroner til bistand ud over de forventede 0,7 procent af bni for året.  

Udenrigsministeriet kender endnu ikke beløbet for efterslæbet i 2022.

Dog kan ministeriet allerede på baggrund af den store vækst i bni konkludere, at der ikke er afsat 0,7 procent af bni til ulandsbistand på finansloven for 2022.  

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for Altinget.  

Og det kan blive et problem, hvis Danmark på sigt fortsat skal leve op til FN-målet om at give 0,7 procent af bni til udviklingsbistand.

Når Folketinget kommer tilbage efter sommerferien og starter forhandlingerne om den kommende finanslov, møder de altså ind til en regning, der er vokset.

Et flertal i Folketinget har nemlig allerede aftalt, at et lignende efterslæb fra 2021 skal lægges oveni de mere end 18 milliarder kroner, som skal afsættes til ulandshjælp på finansloven for 2024.  

Både Radikale og SF er ærgerlige over, at der kommer et efterslæb for andet år i træk, og begge partier mener, at pengene skal afsættes på først kommende finanslov. 

“Vi bør indhente det meget hurtigt. Der er udfordringer nok, så det er ikke fordi, vi ikke kan finde områder at bruge penge på,” siger Christian Friis Bach, udviklingsordfører for Radikale. 

Kan stadig nå centralt bistandsmål 

Årsagen til efterslæbet for 2022 er den store vækst i bni. Ministeriet arbejder stadig på den endelige opgørelse og kender derfor ikke det præcise beløb.

Når man ikke giver tilsagn for 0,7 procent, er det klart, at vi kommer bagefter før eller siden.

Christian Friis Bach
Udviklingsordfører (R)

Men selvom Danmark igen ender med at have afsat mindre end 0,7 procent af bni til udviklingsbistand på finansloven, vil regeringen måske alligevel fortsat kunne kalde sig en del af den lille eksklusive klub på fem lande, der bruger mindst 0,7 procent af deres bni på ulandsbistand.

For her tæller ét tal. Og kun ét tal. 

Og det er det tal, som Danmark – og resten af medlemslandene – indberetter til OECD-DAC, der opgør landenes bistand. Her har man valgt, at den såkaldte bistandsprocent beregnes ud fra, hvor meget lande som Danmark reelt har brugt på projekter og nødhjælp i det pågældende år. 

Kort sagt: er pengene reelt sendt ud af matriklen på Asiatisk Plads for at arbejde og hjælpe i verdens fattigste lande?  

Derfor kan regeringen måske alligevel ånde lettet op, fordi der stadig er en chance for at holde sig inden for FN-målet i netop dét regnestykke.  

Læs også

Et problem på sigt 

Men selv hvis det viser sig, at Danmark også i 2022 fastholder sin position blandt de lande, der bruger mindst 0,7 procent af bni på ulandsbistand om året, mener Christian Friis Bach, at det er problematisk, at der for andet år i træk er afsat for lidt på finansloven. 

“Hvis man vil være sikker på, at vi kan udbetale 0,7 procent af bni til udviklingsbistanden, skal vi faktisk være lidt foran med tilsagnene på finansloven. Når man ikke giver tilsagn for 0,7 procent, er det klart, at vi kommer bagefter før eller siden,” siger han. 

Og i år er der faktisk tvivl om, hvorvidt Danmark når målet. Det har fået udviklingsminister Dan Jørgensen (S) til at varsle udviklingsordførerne. Ministeren har dog allerede meldt ud, at regeringen er klar til at udbetale et ekstra beløb i år for at kompensere, hvis det viser sig, at Danmark har brugt mindre end 0,7 procent af sit bni på ulandsbistand i 2022. 

Alligevel fik udmeldingen i sidste uge flere af Folketingets partier til at kalde Dan Jørgensen i samråd. Og her skal han ifølge SF's udviklingsordfører, Marianne Bigum, både forholde sig til, hvor meget der er afsat på finansloven, og hvor meget der er blevet udbetalt til ulandsbistand.  

Samrådet skal ifølge Bigum afholdes efter sommerferien. 

“Så passer det med, at der ligger specifikke økonomiske tal på det,” skriver hun i sms til Altinget. 

Fakta

To måder at opgøre bistand på


Tilsagnsmetoden:

Her ser man på, hvor stor en del af del af det danske bni, som politikerne har afsat til udviklingsbistand på finansloven. 

Udbetalingsmetoden:

Her ser man på, hvor stor en del af det danske bni, der faktisk er blevet udbetalt som udviklingsbistand. Det er den opgørelse, som OECD bruger og derfor den metode, som afgør, hvorvidt Danmark kan regne sig blandt de lande, der lever op til FN’s minimumsanbefaling om at bruge 0,7 procent af bni på udviklingsbistand.

DF: Ikke mere bistand uden en evaluering 

I Dansk Folkeparti, mener udviklingsordfører Anders Vistisen ikke, at der skal afsættes flere penge til bistanden på den kommende finanslov, før man har lavet en grundig evaluering af bistanden og dens effekt.

“Det er uansvarligt at fortsætte med at øge bevillingerne, før vi har et overblik over, hvordan vi sikrer, at de penge, der allerede bliver brugt, også bliver brugt effektivt,” siger han og henviser til historierne om fejlslagne bistandsprojekter for flere millioner, der er kommet frem på baggrund af en evaluering af Danida Sustainable Infrastructure Finance Programme - DSIF.

Både Radikale og SF har dog allerede flere bud på, hvad pengene skal bruges på i den kommende finanslov. Her ønsker de to partier blandt andet at bruge flere penge på både uddannelse og grøn bistand.  

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra udviklingsminister Dan Jørgensen inden deadline. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (V), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Marianne Bigum

MF (SF), formand for 2030-netværket, ordfører for bl.a. EU, global klimapolitik, natur og udvikling
cand.polyt. (DTU 2009), ph.d. (DTU 2014)

Anders Vistisen

MEP (DF)
cand.jur. (Aarhus Uni. 2013)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024