V: Regeringen gemmer sig bag konjunkturer

Det ville klæde ministeren og hendes støttepartier at anerkende denne præmis. Ikke fordi politik er den eneste forklarende variabel, men fordi politik er en af de få variabler, vi rent faktisk kan påvirke.

Martin Geertsen
Integrationsordfører for Venstre

Af Martin Geertsen
Integrationsordfører for Venstre

Regeringen afviser pure, at der er en sammenhæng mellem lempelser på udlændingeområdet og stigningen i antallet af asylansøgere. Næh, stigningen skyldes krig og konflikt, blandt andet i Syrien, Afghanistan og Somalia.

Ifølge regeringen er der altså ingen sammenhæng mellem regeringens lempelser og stigningen i asylansøgere.

Inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg gerne indlede med at slå fast, at jeg fuldt ud anerkender betydningen af krig og ufred på tilstrømningen af asylansøgere. Det er klart, at udbryder der krig i vores nærområde, så kan det mærkes. Og så skal vi selvfølgelig tage ansvar. Og ja, langt størstedelen af flygtninge opholder sig i nabolandene til konfliktzonerne.

Det er jo netop også derfor, at Venstre ønsker at prioritere at hjælpe netop der. For det er indlysende, at kommer der pludselig i hundrede tusinder flygtninge til et i forvejen fattigt land, så skaber det pres på værtslandet både økonomisk, men så sandelig også i forhold til lokalbefolkningen, der pludselig oplever konkurrence om sparsomme lokale ressourcer som mad, vand og brænde.

Politik og asyltilstrømning følges ad
Ser vi imidlertid bort fra spontane udbrud af krig og konflikt rundt om i verden – eller ”konjunkturerne”, som Thomas Gammeltoft kalder det i sit indlæg her på Altinget den 30. april (for dem kan vi jo næppe påvirke nævneværdigt) - så er der ingen tvivl om, at et lands udlændingepolitik har betydning. Nok ikke som eneste forklarende variabel, men i det mindste som en intervenerende variabel.

Imens har justitsministeren travlt med at fraskrive sig alt ansvar for den øgede tilstrømning. Den skyldes udelukkende konjunkturer, kan man forstå. Dykker man imidlertid ned i tallene og prøver at korrigere for konjunkturer ved at udelade de hårdest ramte konfliktområder, såsom Syrien, Afghanistan og Somalia, så vil man se en interessant udvikling.

Nedenstående graf viser den årlige procentvise ændring i antallet af asylansøgere opgjort som hhv. det samlede antal asylansøgere og antallet fraregnet ansøgere fra Syrien, Somalia og Afghanistan. De internationale konjunkturer fremgår tydeligt.

Men hvad, der måske er mere interessant, er, at de to kurver følges ad! Stigningen i antallet af asylansøgere, der ikke kommer fra de hårdest ramte konfliktområder, er steget stort set lige så meget som antallet fra Syrien etc. Dette tyder på, at det ikke kun er konjunkturafhængigt, men at også politik spiller en rolle.

<img align="left" src="@nyimg=16515@" />

Kilde: Eurostat og Justitsministerens besvarelse af udvalgsspørgsmål UUI 435 (2013/14)

VK regeringens stramninger betød relativt større fald i antallet af asylansøgere, der søgte til Danmark end til resten af EU og særligt til Sverige. Det har altså betydning, når man strammer, og derfor har det det selvfølgelig også, når man lemper igen.

Således er antallet af asylansøgere fra lande undtaget de tre ovennævnte steget med 94 procent i Danmark og 92 procent i Sverige. Forskellen på de to landes stigninger er imidlertid, at stigningen i Danmark primært er sket fra 2011 til 2013, mens Sverige har haft en mere jævn stigning. Således er antallet af asylansøgere (undtaget Syrien etc.) til Danmark steget med 71 procent, siden regeringen trådte til, mens stigningen i Sverige i samme periode kun var 48 procent. Hvis konjunkturer var eneste forklarende faktor, ville den årlige ændring vel være ens i begge lande?
 
<img align="left" src="@nyimg=16516@" />

Kilde: Eurostat samt besvarelse af udvalgsspørgsmål UUI 435

Forsømmer indsats
Det ville klæde ministeren og hendes støttepartier at anerkende denne præmis. Ikke fordi politik er den eneste forklarende variabel, men fordi politik er en af de få variabler, vi rent faktisk kan påvirke.

Når man som politiker insisterer på at trække politik ud af debatten, forsømmer man at tage stilling til de helt grundlæggende spørgsmål, navnlig hvordan vi a) hjælper folk i nød bedst og b) opnår den bedste integration af de mennesker, der opnår permanent ophold her i landet. For antal har jo som bekendt betydning for integrationen.

Jeg tror på, at vi bedst kan hjælpe så mange som muligt ved at styrke indsatsen i nærområderne i stedet for at bruge uforholdsmæssigt mange midler på de relativt få, der kommer til Europa.

Og så tror jeg på, at hvis man vil opholde sig i Danmark, så skal man anerkende de helt grundlæggende værdier i vores samfund – også når det kommer til vores straffelovgivning (asylansøgere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne).

Og endelig tror jeg på, at når grundlaget for ens midlertidige ophold forsvinder, så skal man tilbage til sit hjemland så hurtigt som muligt, men det er en politisk diskussion, som jeg glæder mig til at tage, så snart vi får de grundlæggende præmisser på plads.