Zenia Stampe fører valgkamp mod Rwanda-planen: Hvorfor skulle vi underlægge os den form for ekstrem politik?
Planen om et dansk asylcenter i Rwanda har forpestet forholdet mellem Socialdemokratiet og Radikale, og nu kan det gamle magtparti ende helt udenfor indflydelse. Hvis vi går på kompromis her, mister vi vores integritet, lyder det fra Zenia Stampe. Hun ser en parallel mellem den nuværende situation og partiets fødsel i 1905.
Malte Bruhn
JournalistZenia Stampe har ikke fået lavet nye valgplakater i denne omgang.
Derfor er kontrafejet, der pryder lygtepælene i Roskilde og omegn, omtrent fire år yngre end den udgave, der står og uddeler juicebrikker og pjecer foran byens katedralskole på den sidste fredag inden efterårsferien.
Den radikale folketingspolitiker har dog fundet tiden og kreativiteten til at give nyt liv til nogle af de gamle plakater.
"STOP RWANDA ZENIA STAMPE", står der med store hjemmemalede bogstaver på én af hendes medbragte plakaters grønne baggrund.
Uheldigvis har hun skrevet ordene STOP og ZENIA med hvid, selvlysende maling. Derfor giver plakaten et misvisende budskab, når mørket falder på.
"Vi havde allerede hængt plakaterne op, da vi opdagede, at der bare stod STOP ZENIA, når det bliver mørkt. Det er der egentlig sikkert mange, der går ind for," siger Zenia Stampe.
Men i dagslys er plakaten helt i overensstemmelse med et af de budskaber, der skal få hende valgt til Folketinget for fjerde gang: Socialdemokraternes plan om et dansk asylcenter i Rwanda skal stoppes, koste hvad det vil.
Selvom Zenia Stampe ikke er ordfører på udlændingepolitikken, bliver hun af iagttagere fremhævet som en helt central aktør i det forløb, der endte med, at Radikale nu er fanget i en historisk dårlig relation med de gamle frænder i Socialdemokratiet.
I september slog hun nemlig fast med syvtommersøm, at en regering aktivt skal droppe planerne om et modtagecenter i det centralafrikanske land for at få radikal støtte efter valget.
Oprindeligt var den gængse opfattelse på Christiansborg ellers, at støtten først ville ryge, når eller hvis projektet rent faktisk blev til virkelighed. Men for de ikke-indviede blev der skruet en tand op for truslen, da Stampe udlagde den radikale linje i en sms til Politiken:
"Det betyder, at vi efter et valg ikke kan støtte eller deltage i en regering, der fortsætter med at arbejde for et modtagecenter i Rwanda eller andre steder for den sags skyld."
Efterfølgende blev Zenia Stampes melding sanktioneret af den politiske ordfører Andreas Steenberg og politisk leder Sofie Carsten Nielsen.
Vi er ikke bare pragmatisme. Vi er også principper. Hvis vi fjernede principperne, ville vi bare være Centrumdemokraterne
Zenia Stampe (R)
Medlem af Folketinget
Socialdemokratiets menneskesyn
Da Zenia Stampe er færdig med at tale med morgenfriske gymnasieelever, går vi i Kvickly og køber kaffe.
Altinget er kommet til Roskilde, hvor Zenia Stampe er født, opvokset og opstillet, for at gøre status på den radikale valgkamp.
Men også for at høre, hvorfor Zenia Stampe mener, at den kompromisløse linje i værdi- og udlændingepolitikken – det er den, der har kastet det gamle magtparti langt væk fra magtens centrum – ligger i direkte tråd med selvforståelsen og historien for partiet, der traditionelt har været et vigtigt regeringsbærende parti. Men som nu – måske – kan ende med at stå helt uden for indflydelse.
I den seneste Epinion står Radikale til en halvering og fire procent af stemmerne.
Zenia Stampe, hvori består jeres problem?
"For det første fik vi et ordentligt dyk, fordi der var nogle, der synes, at det var utidigt, at vi skulle til valg nu. Og når kurven først går nedad i en valgkamp, så er det svært at vende bøtten. Men det er ikke mere end nogle uger siden, der var mange flere, der var venligt stemte overfor os, så dem tror jeg på, at vi kan vinde tilbage."
Hun henviser til, at Radikale truede med et mistillidsvotum, hvis ikke Mette Frederiksen havde udskrevet valg senest i forbindelse med Folketingets åbning.
Hvordan vil I vende bøtten?
"Ved at tale om klima, unges trivsel og den manglende humanisme i udlændingepolitikken".
Okay, lad os fokusere på punkt tre. Diskussion om Rwanda har fyldt meget i forholdet mellem Socialdemokratiet og Radikale. Hvorfor mener du, at det en god idé at vælte regeringen, bare den arbejder videre med Rwanda? Enhedslisten har jo for eksempel sagt, de først vil trække tæppet, hvis projektet rent faktisk bliver til virkelighed...
"Vi har jo gjort det her, fordi vi mener det. Jeg går ikke så meget op i, om det er strategisk smart. Vi siger, hvad vi mener, og hvad vi som parti kan holde til, og så lægger vi strategien efter det."
Sofie Carsten Nielsen indtog egentlig sin formandspost med meldingen om, at hun ville droppe Morten Østergaards ultimative krav. Er det ikke en fejl, at I har åbnet for den mulighed igen?
"Morten Østergaard var ultimativ på klimapolitikken. Jeg må sige, at vi fik ret mange resultater på det. Ja, han kørte en hård linje i værdipolitikken, men det var ikke der, vi lavede ultimative krav."
Men efter tre år ved regeringsmagten har der åbnet sig en afgrundsdyb forskel i "menneskesynet" mellem Socialdemokratiet og Radikale, fortæller hun. Det er derfor kravene igen er blevet ultimative.
"Målet er selvfølgelig at få indflydelse og forhindre Rwanda-planen i at blive til virkelighed. Men i sidste ende er det jo menneskesynet, det handler om, og som jeg gerne vil have folk til at forholde sig til."
Som et eksempel fremhæver hun statsministerens bemærkning i forbindelse med valgudskrivelsen om, at hun "vil huske på dig, der ikke tør gå ned i vaskekælderen på grund af nogle utilpassede unge, som forpester din hverdag."
"Der er folk, der sidder på den anden side af skærmen og tænker ’åh nej, nu troede jeg lige, der var en god tale, som jeg kunne føle mig som en del af, og nu føler jeg igen, at jeg bliver mistænkeliggjort og skåret over en kam," siger hun.
Principper, der binder
I valgkampen er det dog primært Rwanda, der har trukket overskrifterne og dannet ramme om konflikten mellem Socialdemokratiet og Radikale. Kort fortalt går idéen ud på at etablere et modtagecenter i Rwanda. Det skal både huse asylansøgere, imens de får behandlet deres ansøgning, og flygtninge, der har modtaget asyl af Danmark.
Socialdemokratiet mener selv, at det kan stoppe menneskesmuglerne og den humane katastrofe på Middelhavet. Her er mere end 22.000 flygtninge døde, siden flygtningekrisen for alvor gik i gang i 2014.
Zenia Stampe kalder regeringens plan "et bluffnummer."
"De forsøger at flytte al beskyttelse af flygtninge ud af Europa og ned til Afrika. Ideen med Rwanda-projektet er – og her er man nødt til at skære igennem og kalde regeringens bluff – at afskrække flygtninge fra overhovedet at søge mod Danmark."
Er det holdbart for radikale, at jeres politik har den konsekvens, at ingen partier vil i regering med jer?
"Der er ting, man bare ikke kan stå inde for og holde til, fordi man for vores vedkommende er et humanistisk, internationalt og europæisk orienteret parti. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan vi skulle være støtteparti eller sidde i en regering, der arbejder på en idé, der bliver fordømt af et samlet EU og af FN, fordi det undergraver det internationale flygtningesystem. Systemet er alt andet end perfekt, men det bliver ikke bedre af at de rige lande tørre ansvaret af på de fattige."
Det er så voldsomt, at I er klar til helt at droppe rollen som et magtparti, der kan komme i regering?
"Det er det, der hedder integritet. Det er det, der hedder, at man har principper, som binder en. Jeg ved godt, at man ikke kan se det på målingerne. Men på lang sigt tror jeg, at det er noget, der skaber respekt."
Men verden har jo også ændret sig, og det forsøger Socialdemokratiet jo at tage bestik af med deres politik. Der er jo også et stort flertal, der støtter idéen...
"Og det er lige præcis derfor, jeg er radikal. Vi er ikke opportunister. Vi går ikke derhen, hvor flertallet er. Vi er klichéen på Svend Brinkmanns budskab om, at man skal stå fast. Det er jeg stolt af".
"Vi er ikke bare pragmatisme. Vi er også principper. Hvis vi fjernede principperne, ville vi bare være Centrumdemokraterne," fortsætter hun.
Født den 30. marts 1979 i Roskilde og kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet i 2009.
Medlem af Folketinget for Radikale siden 2011. Er i dag ordfører for natur, miljø, landbrug og kultur.
Har tidligere været næstformand for partiet og var fra 2003 til 2006 formand for Radikal Ungdom.
Er gift med teaterdirektør Martin Lyngbo. Sammen har de fire sammenbragte børn, hvoraf hun er mor til de tre.
Rwanda er ekstremt
Hun går tilbage til partiets skabelsesberetning og fortællingen om, hvordan en fraktion i Venstre i 1905 brød ud af det gamle bondeparti og stiftede Det Radikale Venstre. På partiets egen hjemmeside står der, at Venstre - ifølge udbryderne - havde "svigtet den demokratiske liberalisme og var drejet mod højre."
"Det var en 20 år lang diskussion om, hvorvidt man skulle stå fast på sine værdier eller bøje sig mod Højre. Det nuværende Venstre troede, at man kunne få indflydelse ved at vinde Højres tillid, men det endte bare med, at Højre tog røven på dem. Vi var det ægte Venstre, Det Radikale Venstre, der stod turde stå fast på værdierne."
Så det er et argument for at hoppe ud i den parlamentariske intethed?
"Nej, det gik jo sådan set meget godt".
Men I er blevet en politisk paria, som ingen vil samarbejde med?
"Lad os nu se. Og det ironiske er jo, at vi forsøger at holde Danmark fast på en linje, der gør, at vi ikke bliver paria i resten af EU. Man kan ikke se dansk politik som en boble. Hvis man løfter blikket til et europæisk perspektiv, så er Rwanda ikke mainstream. Det er ekstremt."
Vil det sige, at danskerne er ekstreme i udlændingepolitikken?
"Nej, det er de ikke."
Hvorfor er der så kun fire procent, der gider stemme på jer? Der står ‘STOP RWANDA’ på dine plakater, og I har stillet det som et ultimativt krav overfor alle fremtidige regeringer...
"Sidst jeg så en måling, var cirka en tredjedel af befolkningen imod. Støtten slår også sprækker i både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative. Og Løkke anser projektet for fuldkommen urealistisk. Det siger jo noget om, hvor ekstremt det er. Hvorfor skulle vi underlægge os den form for ekstrem politik, bare fordi regeringen foreslår den?"
Ser du på ingen måder et politisk spillerum for dig, hvor S og R kan finde et kompromis på det her i forhandlinger om et nyt forståelsespapir eller et regeringsgrundlag?
"Nej, ikke hvis det er dansk enegang. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil kigge på flygtningesystemet. Kan vi gå til EU og arbejde for nogle nye løsninger, der er internationalt solidariske, så vil vi gerne det."
Hvad gør du, hvis Sofie Carsten Nielsen laver en aftale, hvor regeringen arbejder videre i både et dansk og europæisk spor?
"Det er jeg fuldstændig overbevist om, at hun ikke gør."
Er det egentlig dig, der lægger linjen i Rwanda-politikken overfor regeringen?
"Nej, det gør jeg ikke. Men jeg ved, at der er mange udenfor partiet, der har en interesse i at skabe den fortælling. Jeg er hverken medlem af ledelsen, forretningsudvalget eller hovedbestyrelsen. Jeg trækker ikke i nogle tråde."