Tidligere fagboss om pensionsudspil: Jeg har kun armene halvt oppe efter Mette Frederiksens udmelding

De højtuddannede lever længst og scorer derfor langt flere leveår og dermed flere år på folkepension end de forudsatte 14,5 år, mens ufaglærte og kortuddannede opnår betydeligt færre pensionsår end det forudsatte antal.

De, der har tjent mindst i arbejdslivet, sponserer med andre ord finansieringen af de ekstra år på pension for dem, der har tjent mest på vejen til pensionsalderen.

Det er så at sige regnearkenes gennemsnitsbetragtninger skåret ud i rustfrit stål. Og ulighed demonstreret med ubehagelig tydelighed.

Det er i velhaver-ghettoerne, at levetiden vokser hurtigt.

Dennis Kristensen

Og uligheden skaber ikke blot marginale forskelle mellem arbejdsmarkedets bedst og dårligst stillede.

Hvis man i 2016 slentrede en tur over Dronning Louises Bro midt i København, voksede den gennemsnitlige levetid med omkring syv år. Hvis man vel at mærke huskede at vende ryggen til Nørrebro.

På det tidspunkt udgjorde forskellen på levetid næsten ti år for den bedst og dårligst stillede fjerdedel af de danske mænd. For kvinder var forskellen seks år.

Det er i velhaver-ghettoerne, at levetiden vokser hurtigt, mens det går anderledes langsomt i de områder, hvor ufaglærte og kortuddannede bor. Levetid er imidlertid én ting, livskvalitet en anden.

Den højtuddannede og dermed højtlønnede havde på samme tid udsigt til godt 14 år uden funktionsnedsættelser og dermed aktivitetsbegrænsninger, når han fyldte 60 år.

Den ufaglærte eller kortuddannede måtte nøjes med at se frem til godt ti år.

Med en pensionsalder på 68 år betyder det en udsigt til gode pensionistår, der er næsten tre gange bedre for akademikeren, som kan se frem til 6,4 år uden at skulle banke på sundhedsvæsenets eller ældreplejens dør, for den ufaglærte/kortuddannede er det 2,4 år.

Denne enorme forskel kompenserede efterlønsordningen tidligere delvist for. Og det er den forskel Arne-pensionen skulle være med til at lappe lidt på.

Det tyder på, at statsministeren har erkendt, at gennemsnit kan snyde godt og grundigt. Som det meget godt kommer til udtryk i et gammelt mundheld, om at man med benene i en dybfryser og hovedet i en gasovn godt kan få en god gennemsnitstemperatur. Det er blot ikke sikkert, at man når at få glæde af det.

Og diskussionen om den automatiske forhøjelse af pensionsalderen bør netop handle om, at alle skal have samme antal år på folkepension i det virkelige liv uden for Christiansborgs tykke mure og ikke blot i regnearkenes gennemsnit.

Mette Frederiksen har i første omgang ikke løftet sløret for, hvad der skal erstatte automatikken, men træerne får næppe lov til at vokse ind i himlen.

Velfærdsaftalens formål med automatikken var at forøge det såkaldt økonomiske råderum og sikre finansiering af velfærd med en betydelig vækst i antallet af ældre.

Den målsætning slipper Socialdemokratiet næppe helt. Heller ikke selvom finansministeren bliver ved med at snuble over oversete milliarder i Finansministeriets snørklede gange og kældre.

I de kommende dage og uger vil vi uden tvivl se både partier og kommentatorer tale om valgflæsk.

Dennis Kristensen

Jeg har armene halvt oppe efter Mette Frederiksens melding, men de mangler det sidste nøk for at afspejle begejstring og ikke blot positiv interesse.

Om armene skal helt op må afhænge af, om et kommende socialdemokratisk udspil om fremtidens pensionsalder kasserer tanken om, at lønmodtagerne skal knokle, til de falder om. Og om et ændret system gør op med skævvridning mellem arbejdsmarkedets økonomisk elite og de lavere og lavestlønnede.

Med andre ord om de socialt skævvridende gennemsnitsbetragtninger sendes på pension.

Det tog Arne-pensionen hul på. Forhåbentlig forsætter et pensionsalder-udspil fra Socialdemokratiet i samme spor.

Man kan godt være lidt bekymret, når vejen hertil har indeholdt forslag og tanker om både en hurtigere stigning i pensionsalderen end aftalt i 2006 og en længere arbejdsuge. Begge dele faldt heldigvis på stengrund.

I de kommende dage og uger vil vi uden tvivl se både partier og kommentatorer tale om valgflæsk og afvise, at Mette Frederiksens melding overhovedet kan føres ud i livet.

De samme toner lød til Mette Frederiksens første meldinger om Arne-pensionen og lønløftet til de offentligt ansatte. Ikke desto mindre fik Arne en ny pensionsmulighed og de offentligt ansatte en ekstra pose penge.