Velment voksenbelæring og nyt udstyr får næppe unge til at vælge erhvervsuddannelserne

Og hvorfor er virksomhederne og sektorerne ikke meget mere tydelige, markante og deltagende i promoveringen af erhvervsuddannelserne overfor de unge?

Som jeg har været inde på i et tidligere indlæg på Altinget, vil det blot være at bekræfte de unges skepsis at begynde at spærre for adgang til gymnasierne med forhøjede karakterkrav og dermed lade erhvervsuddannelserne være det fortsatte opsamlingssted for restgruppen.

Det vil være katastrofalt og blot være mere af alt det, der aldrig får skabt den nødvendige forandring. I stedet skal vi turde gøre noget helt andet, anderledes og nyt.

Drøm derfor med mig for en stund …

Tesen har generelt været, at hvis de unge blot vidste og forstod bedre, ville de vælge anderledes og afklaret.

Ulrik Bak Nielsen
rektor, Maskinmesterskolen København

Forestil dig en fagligt orienteret teknisk uddannelsescampus, hvor elektrikerelever, procesoperatørelever og industriteknikerelever (”lærlinge”) går sammen studerende på elinstallatøruddannelsen, procesteknologuddannelsen og automationsteknologuddannelsen.

Hvor de møder maskinmesterstuderende og ingeniørstuderende fra studieretninger indenfor maskinteknik og elektrisk energiteknologi. Et uddannelsesfællesskab, hvor sammenhængskraften og fællesidentiteten er teknisk kernefaglighed og nysgerrighed.

Hvor alle deler og udveksler teknisk faglig viden og kompetencer og lærer noget af hinanden. Hvor faglæren fra elektrikeruddannelsen jævnligt kommer forbi elinstallatøruddannelsens værkstedsundervisning, og hvor undervisere (maskinmestre, diplomingeniører, civilingeniører med flere) fra maskinmester- og ingeniøruddannelserne kommer forbi elektrikeruddannelsens hovedforløb og holder oplæg.

Et uddannelsesfællesskab, hvor eleverne på de tekniske erhvervsuddannelser også indgår i forsknings- og udviklingsprojekter med deres konkrete håndværkskompetencer og skaber nye muligheder i de tekniske vidensproducerende miljøer.

Det hele bindes sammen af en teknisk faglig interesse, der skaber en meningsfuld faglig fællesmængde. Her dyrkes både respekten for det faglige tekniske håndværk i erhvervsuddannelserne og for den tekniske teoretiske viden og indsigt på de videregående uddannelser.

Unge, som kigger ind i disse fagstærke uddannelsesmiljøer, vil derfor kunne se en tydelig og meningsfuld faglig identitet og profil med et utal af muligheder og veje at følge. De vil blive fagligt (og dermed også socialt) motiveret og stimuleret, og de vil kunne se, at de kan starte på en erhvervsuddannelse og senere læse videre, hvis interessen skulle melde sig.

Forestil dig samtidig, at en erhvervsuddannelse – for eksempel elektriker – ikke blot giver adgang til, men ligefrem giver merit på en elinstallatøruddannelse. Og at en automations- eller procesteknolog giver væsentlig merit til en maskinmesteruddannelse eller diplomingeniøruddannelse.

Hvad forhindrer dette i at blive til virkelighed?

Der skal jongleres med to forskellige ministerier, et tilsvarende antal styrelser, en såkaldt kvalifikationsramme og fire-fem uddannelsesniveauer, som strækker sig fra erhvervsuddannelser til uddannelse på bachelor- og kandidatniveau.

Det eneste, indsatsen ikke kan eller må, er at fortsætte som nu. Nye og andre måder at tænke uddannelserne på bør afprøves.

Ulrik Bak Nielsen
rektor, Maskinmesterskolen København

Det vil desuden kræve en håndfuld forskellige uddannelsesinstitutionstyper at bringe eksemplerne i spil: En erhvervsskole, et erhvervsakademi og en professionshøjskole. Dertil kan lægges et universitet (for eksempel ingeniøruddannelse) og en maritim uddannelsesinstitution (for eksempel maskinmester).

Men på trods af denne filtrede struktur, kan uddannelsesinstitutionerne allerede gøre det i dag. Det vil kræve et hidtil uset tæt samarbejde, en gensidig udviklingsmodenhed og forandringslyst samt modet til at hæve blikket fra økonomiske regneark, uddannelsesimperier og nidkært beskyttede geografiske uddannelsesterritorier. Det vil koste afgivelse af uddannelsesinstitutionel suverænitet og monopoltænkning. Det vil tage tid, og det vil være besværligt.

Topledelserne på uddannelsesinstitutionerne vil skulle tale sammen og arbejde strategisk sammen på helt nye måder. Og det vil jo nok også give mening at kigge på nogle (uddannelsespolitiske og økonomiske) incitamentsstrukturer og nye uddannelsesinstitutionstyper.

Vinderne vil være eleverne, de studerende og – i sidste ende – de brancher, sektorer og aftagervirksomheder, der lige nu skriger højere og højere på flere færdiguddannede med tekniske kompetencer. Fra hele uddannelsesspektret og fra alle uddannelsesniveauer

Vi har gennem årtier set, hvordan de unges interesse for erhvervsuddannelserne er skrumpet år for år i årtier. Tesen har generelt været, at hvis de unge blot vidste og forstod bedre, ville de vælge anderledes og afklaret.

Kampagnerne har derfor typisk været præget af velment, men misforstået overtalelsesretorik, formaning og voksenbelæring, der i bedste fald suser hen over hovedet på de fleste unge og i værste fald virker stik imod hensigten, når de unge afkoder det.

Det eneste, indsatsen derfor ikke kan eller må, er at fortsætte som nu. Nye og andre måder at tænke og sammentænke uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne på bør afprøves.