Finanssektoren: Digitalisering skal gøre arbejdsmarkedet omstillingsparat

Af Mariane Dissing
Direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

På kort tid er vækstudsigterne for Danmark og verdensøkonomien blevet vendt på hovedet.

For blot et halvår siden forventede de fleste økonomer, at væksten i Danmark vil blive omkring halvanden procent i 2020 og de følgende år.

Men her et halvår senere er situationen helt anderles. Forventning er nu, at vi skal være glade, hvis vi i 2022 har det samme velstandsniveau som i 2019.

Jeg mener derfor, at vi bør se indad og spørge os selv, om det danske arbejdsmarked er klar til at imødekomme fremtidens behov.

Mariane Dissing
Direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Forskellen mellem de to scenarier er til at føle på. I store tal vurderes velstandstabet i 2021 at løbe op i omkring 100 milliarder kroner eller omkring 20.000 kroner per voksne dansker.

Vi skal se indad
Corona-krisen kunne ikke forudses, og i en lille åben økonomi som den danske, er det også svært at opretholde høj vækst, når efterspørgslen på verdensmarkederne falder dramatisk.

Men krisen bør give os en påmindelse om, at tingene kan gå stærkt og konsekvenserne kan være store, hvis vi ikke handler i tide.

Jeg mener derfor, at vi bør se indad og spørge os selv, om det danske arbejdsmarked er klar til at imødekomme fremtidens behov, hvor der stilles markant højere krav til virksomhedernes omstillingsparathed og ikke mindst kompetencekravene hos helt almindelige danske lønmodtagere.

Danske virksomheder har historisk været gode til at omsætte globalisering og ny teknologi til høj beskæftigelse og velstand. Men corona-krisen har lært os, at graden af omstillingsparathed og kompetenceudvikling skal være endnu større i fremtiden.

Der er derfor behov for at ændre fokus og igangsætte den aktive arbejdsmarkedspolitik tidligere end i dag. Det skal gøres ved løbende at kompetenceudvikle de beskæftigede, så de har det rette vidensniveau og kompetencer.

Det vil gøre de beskæftigede og virksomhederne bedre i stand til at omstille sig, når behovet opstår, og samtidig vil de samfundsmæssige omkostninger ved ledighed blive reduceret.

Aktiv kompetencepolitik
Fremtidens flexicurity-model bør derfor have større fokus på aktiv kompetencepolitik og mindre fokus på de mange ordninger i den nuværende aktive arbejdsmarkedspolitik, som ikke øger beskæftigelsen.

Derfor er det også ærgerligt, at en fornyelig offentliggjort analyse fra DEA viser, at de offentlige udgifter til de videregående efteruddannelser i perioden 2009-2018 er halveret.

I FA kan vi se, at vores medlemsvirksomheder under corona-krisen har lært, at hjemmearbejde kan løse eksempelvis udviklingsopgaver, større analyseopgaver og kontrolopgaver mere effektivt.