Debat

Akademikerne: Lav genopretningsplan, som får os helskindet igennem krisen

DEBAT: Arbejdsløsheden blotlægger behovet for en klog og langsigtet genopretning. Sæt dagpengenes kompensationsgrad op, og kickstart den grønne omstilling, skriver Akademikernes formand.

Krisen har vist, at vi har huller i vores sikkerhedsnet, skriver Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.
Krisen har vist, at vi har huller i vores sikkerhedsnet, skriver Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.Foto: Ulrik Jantzen/Pressefoto/Akademikerne
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

De sidste måneder har vendt op og ned på alles hverdag. På rekordtid er vi gået fra fremgang og optimisme til krise og recession.

Tusinder af danskere har mistet deres job, og vi står alle overfor en periode, som er præget af stor usikkerhed. Kriser kan ramme hårdt og hurtigt, og når de gør, har det konsekvenser for os alle.

Indtil videre har vi valgt at investere massivt i at holde hånden under lønmodtagere og erhvervsliv. Den tilgang skal fortsættes. Men hvor krisehåndteringen helt naturligt har været præget af her-og-nu-løsninger, har vi andre muligheder, når det kommer til at tilrette en klog og langsigtet genopretning.

Krisen må ikke blive en undskyldning for at slække på kvaliteten eller mindske bevillinger til uddannelse eller forskning.

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Derfor har vi i Akademikerne udarbejdet tre pejlemærker for genopretningen. Med udgangspunkt i dem kan vi sammensætte en genopretning, der ikke alene får os helskindet gennem krisen, men som sørger for, at vi som fællesskab kommer styrket ud på den anden side.

Sæt dagpengenes dækning op
Genopretningen skal styrke vores samfund og fællesskab på sigt og sørge for, at alle kommer helskindet gennem krisen.

Den sidste tid har vist fællesskab, når det er bedst. Et historisk enigt Folketing har arbejdet hurtigt for at vedtage hjælpepakker og støtteordninger, der har bidraget til at holde antallet af fyringer og konkurser nede.

Alligevel har krisen også vist, at vi har huller i vores sikkerhedsnet. Vores dagpengesystem er i høj grad indrettet til klassiske lønmodtagere, og de mange danskere, der er freelancere, driver egen virksomhed eller kombinerer indtægt fra egen virksomhed med lønarbejde, har erfaret, at dagpengesystemet ikke skaber tryghed for dem.

Samtidig står flere – blandt andet nyuddannede – overfor at skulle finde fodfæste på et arbejdsmarked i krise. Ved blandt andet at sætte dagpengenes kompensationsgrad op og finde nye løsninger og hjælp til dem, der er særligt udsatte, kan vi forhindre de værste konsekvenser af krisen og samtidig stå stærkere næste gang, hvor krisen rammer.

Genopretning skal støtte iværksætteri
Genopretningen skal have langsigtede og klimavenlige perspektiver med fokus på at udvikle nye løsninger og nye ideer på store samfundsudfordringer.

Da vi sidst havde en økonomisk krise, havde det store konsekvenser for dansk iværksætteri. Når økonomien er stram, har vi en tendens til at holde os til det sikre – det, som vi kender. Det, tror jeg, er en fejl.

Nye ideer og løsninger er en dansk styrkeposition, som vi skal holde fast i. I stedet for at lade krisen sætte innovation og iværksætteri i stå skal vi bruge genopretningen til at støtte iværksætteri og skabe bedre rammer og vilkår for freelancere og mikrovirksomheder.

På den måde kan vi sætte gang i udviklingen af nye løsninger og nye ideer, der kan hjælpe os til at løse nogle af de store samfundsudfordringer.

Øverst på listen af store samfundsudfordringer er naturligvis klimaforandringerne. Hvor den grønne omstilling risikerer at blive bremset af manglende vilje til at prioritere, har vi nu en unik mulighed for at kombinere de to indsatser, så vi kickstarter den grønne omstilling og økonomien samtidig.

Læs også

Slæk ikke på kvaliteten
Genopretningen skal bygge på den nyeste viden og give alle danskere muligheden for at blive dygtigere gennem hele livet.

Viden og uddannelse skaber fremgang og udvikling. Det er netop ved at bruge nedgangstiderne til at uddanne os, at vi sørger for at stå stærkest muligt, når krisen vender. Og det har vi brug for.

Den nuværende krise har gjort det klart, at vores samfund hænger sammen, fordi vi har dygtige medarbejdere indenfor alle fag og brancher. Krisen må ikke blive en undskyldning for at slække på kvaliteten eller mindske bevillinger til uddannelse eller forskning.

Tværtimod er det ved at investere bredt i uddannelse og forskning, at vi holder ledighedstallene nede og sørger for, at vi kommer dygtigere gennem krisen.

Dokumentation

Temadebat: Fra jobfest til krise – hvad gør vi nu?

Coronakrisen har sendt tusindvis af borgere ud i arbejdsløshed. 

For at undgå fyringer og virksomhedslukninger har regeringen med udgangspunkt i trepartsaftaler lanceret hjælpepakker for op mod 285 milliarder kroner. 150.000 har indtil videre gjort brug af lønkompensationen, som hjælpepakkerne blandt andet giver mulighed for.

Hvordan vi håndterer udfordringerne og arbejdsløsheden i kølvandet på coronakrisen? Hvad kan hårdt ramte brancher selv gøre for at håndtere ledigheden? Hvilke yderligere initiativer skal politikerne, der har givet håndslag på hjælpepakkerne, iværksætte? Og kan vi grundlæggende reformere værdikæden for at undgå, at kriser rammer de mindst uddannede og svageste grupper hårdest?

Her er aktørerne:
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Erik E. Simonsen, underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
  • Hans Andersen (V), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Henrik Bach Mortensen, direktør, Ledernes Hovedorganisation
  • Karsten Hønge (SF), medlem af Folketinget, politisk ordfører, arbejdsmarked- og beskæftigelsesordfører
  • Karsten Mølgaard Jensen, direktør, Ase
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK Danmark
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
  • Mia Amalie Holstein, cheføkonom, SMVdanmark
  • Per Christensen, forbundsformand, 3F
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv
  • Peter Hummelgaard (S), medlem af Folketinget og beskæftigelsesminister
  • Samira Nawa (R), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri
  • Torben Poulsen, formand, Danske A-kasser
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024