Ny lov om tidsregistrering er ikke en tilbagevenden til stempeluret

Det har høstet kritik, at en ny lov lægger ansvaret for tidsregistrering over på arbejdsgiverne. Men loven sikrer tværtimod et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, så man kan holde til et langt arbejdsliv, skriver Bente Sorgenfrey.

Forventningen er, at tidsregistreringen kan være med til at afhjælpe løndumping og misbrug af udenlandske ansattes lønmodtagerrettigheder, som er et stort problem i det meste af EU, skriver Bente Sorgenfrey.Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Bente Sorgenfrey

Næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen Absalon

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En ny lov kræver, at arbejdsgiverne registrerer lønmodtagernes arbejdstid fra 1. juli 2024, og det har skabt både tilfredshed og stramme miner blandt arbejdsmarkedets parter, og det er jo altid spændende.

Men først skal vi kigge flere år tilbage for at finde baggrunden for denne nye lov, der har skabt så meget ballade.

Europa-Parlamentet og Rådet (stats- og regeringscheferne) vedtog 4. november 2003 et direktiv vedrørende visse aspekter af tilrettelæggelsen af arbejdstiden – det vi i daglig tale kender som Arbejdstidsdirektivet.

Baggrunden for direktivet var blandt andet et ønske om at beskytte de ansatte bedre og dermed sikre en bedre arbejdslivsbalance. Siden vedtagelsen har EU-Domstolen i en række afgørelser taget stilling til forståelsen af dette direktiv.

Vi kan vel alle blive enige om, at et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er afgørende for den enkelte lønmodtager og for den enkelte arbejdsplads.
Bente Sorgenfrey
Tidligere næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Den spanske fagforening CCOO sagsøgte for eksempel Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt.

EU-Domstolen slog på baggrund af denne sag fast, at arbejdsgiverne skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid. Så det er denne dom, der nu har medført, at også Danmark gennem en lovændring skal implementere EU-Domstolens afgørelse fra 14. maj 2019.

Siden Folketinget vedtog loven 23. januar 2024, har der, som sagt, været både stor tilfredshed og stramme miner over de præciseringer, der nu er lavet i henhold til direktivet. Nogle arbejdsgiverne siger, at det vil blive meget bureaukratisk og en tilbagevenden til stempeluret, mens andre tager det mere afslappet.

Ingen tvivl om, at ingen ønsker at gøre ting unødigt bureaukratiske, hverken for virksomheder eller ansatte. I dag findes der mange smarte tidsregistreringssystemer, hvor løn og tid allerede i dag kobles automatisk til processerne, så det skal nok løses uden for meget ekstra arbejde.

De, der husker det gammeldags stempelur, ved også godt, at stempeluret var en måde for arbejdsgiverne at kontrollere lønmodtagerne på.

Læs også

Lederne: Få timers arbejde er ofte nok til at undgå et liv på passiv forsørgelse

Jeg har da også set arbejdsgivere himle op om, at det går ud over virksomhedens fleksibilitet. Jeg vil blot sige, vel gør det ej, det sikrer intentionen bag direktivet og den nye lov, nemlig at beskytte lønmodtagerne og dermed undgå nedslidning og stress blandt de ansatte.

Vi taler dermed om beskyttelse i form af begrænsning af overarbejde, idet EU-domstolen beskriver formålet som værende at sikre, at reglerne om maksimal, ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes.

Vi kan vel alle blive enige om, at et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er afgørende for den enkelte lønmodtager og for den enkelte arbejdsplads. Det er nemlig grundlaget for gode arbejdspladser og dermed et stærkt arbejdsmarked med høj produktivitet, konkurrenceevne og kvalitet. Og det er en forudsætning for, at lønmodtagerne kan holde til et langt arbejdsliv.

En undersøgelse, som forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har foretaget blandt flere end 50.000 stressramte medarbejdere i danske virksomheder, viser at stress hvert år koster de danske arbejdspladser 16,4 milliarder kroner.

Jeg er sikker på, at også implementeringen af denne præcisering nok skal blive god for både lønmodtagere og virksomheder.
Bente Sorgenfrey
Tidligere næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det er mange penge og mange tabte arbejdstimer. Så i en tid med stigende stress blandt ansatte, ikke bare i Danmark, men i hele EU, skal bøtten vendes. Det er derfor godt, at EU, arbejdsmarkedets parter og det danske folketing sikrer gode rammer om de ansattes arbejdsliv, så de kan tilpasses et arbejdsliv, der jo ikke er blevet kortere med den stigende levealder og diverse reformer.

Hos fagbevægelsen har der da også været tilfredshed, fordi arbejdspladserne med de nye regler bliver pålagt at have en konkret og tydelig politik for tidsregistrering og dermed klarlægge for medarbejderne, hvad der er arbejdstid, og hvad der ikke er.

Desuden er forventningen, at tidsregistreringen kan være med til at afhjælpe løndumping og misbrug af udenlandske ansattes lønmodtagerrettigheder, som er et stort problem i det meste af EU.

Nu har EU-domstolen pålagt os efter en præcisering af direktivet at indføre de nye regler. Og som følge af forhandlinger om lovforslaget, er vi i Danmark landet på fornuftige løsninger, som giver så lidt administrativt bøvl som muligt.

Arbejdsmarkedets parter er kendt ikke bare herhjemme men også i EU for at være gode til EU-implementering – blandt andet gennem de danske overenskomster. Så stop nu piveriet. Jeg er sikker på, at også implementeringen af denne præcisering nok skal blive god for både lønmodtagere og virksomheder.

Politik har aldrig været vigtigere