Alternativet: Færøsk fiskeriaftale fordrer debat om rigsfællesskabets fremtid

Der er et før og efter 24. februar 2022. Ruslands invasion af Ukraine fik EU og USA til at rykke tættere sammen, men blotlagde også sprækken i vores eget rigsfællesskab.

Færøerne er ikke en del af EU og har aldrig været det. Da Danmark indtrådte i EU (dengang EF), valgte Færøerne at blive ude og fik sidenhen en fiskeriaftale og en handelsaftale med EU.

Sprækken i rigsfællesskabet kom faktisk allerede til syne i 2013. En strid om sild, makrel og kvoter mellem Færøerne og EU førte til et forbud mod, at færøske skibe lagde an i EU-havne. Det medførte altså, at færøske skibe ikke kunne lægge til havn i Hirtshals, hvilket selvfølgelig forekom absurd i et rigsfællesskab.

Striden er løst nu, men den færøske eksport af fisk til Rusland er steget markant sidenhen og udgør en meget stor del af Færøernes eksport.

Og det er nu, vi afgør om sprækken skal udvikle sig til en afgrund. For skal Færøerne fortsætte med at sælge fisk til Rusland, og skal russiske skibe fortsætte med at lægge til havn i færøske havne?

Økonomiske interesser

Formelt er der ikke noget galt, da Færøerne jo ikke er med i EU, og der heller ikke er EU-sanktioner mod eksport af fødevarer til Rusland. Her har Rusland selv valgt at stoppe med at købe fisk fra EU.

Men verden handler ikke bare om formalia. Den handler også om, hvordan vi mener, tingene bør være. Og som borgere i det danske rigsfællesskab handler det også om, hvordan vi indretter rigsfællesskabet på en bedre måde.

Nogle stemmer på Færøerne fortæller, at når den færøske udenrigspolitik bliver fastlagt i København, er der heller ingen grund til, at Færøerne skal indtage en udenrigspolitisk position. Færøerne fører handels- og fiskeripolitik, og må som lille fiskerination varetage sine egne økonomiske interesser.

Men skal Færøerne ikke selv indføre udenrigspolitik? Og kan det overhovedet lade sig gøre at adskille handelspolitik og udenrigspolitik?

Krigen i Ukraine

Alternativet har siden 24. februar 2022 støttet Ukraine i deres modstandskamp mod Putins invasion, og vi støtter selvfølgelig også de økonomiske sanktioner, som vi i fællesskab har besluttet i EU.

Vi kan godt forstå det økonomiske rationale bag Færøernes beslutninger

Sascha Faxe (ALT)
Færøerneordfører

Det betyder ikke, at vi automatisk peger fingre af Færøernes ageren, og vi kan godt forstå det økonomiske rationale bag Færøernes beslutninger.

Men det er også klart, at vi selvfølgelig helst ville, at vi havde en fælles front i rigsfællesskabet. Og at vi selvfølgelig hellere ville, at Færøerne handlede med os og resten af EU fremfor Putins Rusland.

Nye tider føder nye spørgsmål, og måske er tiden ved at være der, hvor vi gentænker rigsfællesskabet som en konføderation? Og måske er tiden ved at være der, hvor Færøerne i samme omgang tog fornyet stilling til en optagelse i den Europæiske Union?

Rigsfællesskabets fremtid

For er det i virkeligheden ikke nu, at vi skal hæve blikket. De geopolitiske plader flytter sig, og i den sammenhæng giver det – efter vores mening – god mening, at tænke frem i tiden i stedet for at holde fast i fortiden.

Ville det ikke give god mening, at tage en langsigtet debat om rigsfællesskabets fremtid i de næste hundrede år? Hvor rigsfællesskabet godt kunne tænke sig at være, og hvad der så vil give mening.