Forsker: Forsat forskningssamarbejde er vejen til fredelig sameksistens i Arktis
Det har alvorlige implikationer for freden, at samarbejdet i Arktisk Råd er sat på pause. Vejen frem er at forsætte forskningssamarbejdet mellem Rigsfælleskabet, USA og Canada, skriver Karen Edelvang.
Karen Edelvang
Markedschef, NirasForskningen er vores vigtigste vej til at opnå fælles fodslag i Rigsfællesskabet, når det kommer til Arktis.
Arktis i udenrigspolitikken – hvad skal prioriteres?
Arktis har fået en prominent plads i regeringens sikkerheds- og udenrigspolitiske strategi.
Altinget Arktis benytter anledningen og spørger et hold af aktører og debattører:
Hvad bliver de vigtigste prioriteter på Arktisområdet i fremtiden? Og imødekommer regeringens strategi de prioriteter?
Hvad skal der konkret til for at opnå ambitionerne på Arktisområdet?
Regeringen har delt strategien op i en række forskellige ”diplomatier”; blandt andet ”værdidiplomati”, ”tryghedsdiplomati” og ”klimadiplomati”. Hvordan skal de forskellige diplomatier gøre sig udslag i Arktis?
Jeg har netop været på et tre dages kick-off møde på Færøerne for fire nye nordatlantiske forskningsprojekter finansieret af forskningsrådet og inviteret af Færøernes forskningsråd.
Når man befinder sig i Nordatlanten, rettere beset på Færøerne, så får man på en helt anden måde det geopolitiske perspektiv ind på radaren. Geopolitik handler om regionalt samarbejde, om de enkelte landes placering i forhold til andre nationer og om adgang til ressourcer og råstoffer.
Enighed særligt vigtigt i Arktis-politikken
Derfor er det så vigtigt, at Rigsfællesskabet er enige om den arktiske udenrigspolitik, hvor det i det nordatlantiske perspektiv er Færøerne og Grønland, der er ligger geografisk centralt placeret.
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at Rigsfællesskabets udenrigspolitik afspejler forholdene hele vejen rundt i Kongeriget og ikke kun set ud fra Nordatlantens Brygge og Christiansborg.
Rigsfællesskabet deler udenrigspolitik. Derfor bør regeringen prioritere at sikre bred enighed i respekt for, at det er Færøerne og Grønland, der er Danmarks – og i øvrigt rent geografisk - EU’s indgangsbillet til Arktis.
Forsæt i sporet fra EU-strategi
Nu har Arktisk Råd besluttet at sætte samarbejdet på pause efter Ruslands invasion af Ukraine – og det endda i en periode, hvor Rusland har formandsskabet frem til 2023.
Det har naturligvis alvorlige implikationer for den fredelige sameksistens i regionen. Jeg vil alligevel vove at fastholde, som jeg tidligere har skrevet i et indlæg i Altinget, at forskningssamarbejde er vejen frem til fredelig sameksistens i Arktis. Også selvom det er umuligt under de nuværende forhold.
EU's arktiske strategi taler om fredelig og konstruktiv dialog og internationalt samarbejde. Der skal være fokus på klima og miljø samt en bæredygtig udvikling af hele regionen. Derfor bør Danmark også fortsat satse på dette på den lange bane som en del af vores trygheds- og klimadiplomatiet.
I mellemtiden må vi sørge for, at fortsætte det gode og meget vigtige forskningssamarbejde og de vigtige forskningsalliancer, som både Grønland, Færøerne og Danmark i dag har i regionen med Island, Norge, Canada og USA.
Nordatlantisk forskningsflåde
Under besøget på Færøerne var jeg så heldig at komme ombord på Færøernes nye forskningsskib Jákup Sverri, der har været i gang et lille års tid.
Det en stor strategisk fejl ikke fortsat at holde blikket stift rettet mod nord.
Karen Edelvang
Sektionsleder, DTU
Jeg kom også ombord på det nye grønlandske forskningsskib Tarajoq, som har gjort ophold på Færøerne for at få kalibreret sine akustikinstrumenter i transit fra værftet i Spanien til Nuuk.
Nu venter vi kun på Danmarks nye Dana, der er på tegnebrættet og forhåbentligt snart under konstruktion. Det er fascinerende at se to ud af tre af Rigsfællesskabets nordatlantiske forskningsskibsflåde, der ligger til kaj i den samme fjord. Det giver perspektiv på Rigsfællesskabets nordatlantiske interesser.
Forskning er en strategisk indsats
Selvom Ruslands invasion af Ukraine hurtigt kan få vores fokus vendt væk fra Arktis og mod Østeuropa, så er det en stor strategisk fejl ikke fortsat at holde blikket stift rettet mod nord. Rusland har vigtige interesser i Arktis, hvilket de blandt andet har vist ved at gøre krav på kontinentalsoklen nord for Grønland.
Det gør Danmark også, og en sjov detalje er, at da vi i sin tid skulle foretage de geologiske opmålinger, måtte vi leje den svenske isbryder Oden, der i øvrigt fik assistance af en russisk atomdrevet isbryder noget af tiden.
Opmålingerne blev udført som en del af en fælles dataindsamling - og data er forskningens vigtigste ressource – ikke mindst i Arktis, som er et af de få steder på jordkloden, hvor der fortsat findes hvide pletter.
Derfor skal Rigsfællesskabet fastholde den fælles forskning i Nordatlanten som en vigtig strategisk indsats.