Forsker: Forsat forskningssamarbejde er vejen til fredelig sameksistens i Arktis

Forskningen er vores vigtigste vej til at opnå fælles fodslag i Rigsfællesskabet, når det kommer til Arktis.

Jeg har netop været på et tre dages kick-off møde på Færøerne for fire nye nordatlantiske forskningsprojekter finansieret af forskningsrådet og inviteret af Færøernes forskningsråd.

Når man befinder sig i Nordatlanten, rettere beset på Færøerne, så får man på en helt anden måde det geopolitiske perspektiv ind på radaren. Geopolitik handler om regionalt samarbejde, om de enkelte landes placering i forhold til andre nationer og om adgang til ressourcer og råstoffer.

Enighed særligt vigtigt i Arktis-politikken

Derfor er det så vigtigt, at Rigsfællesskabet er enige om den arktiske udenrigspolitik, hvor det i det nordatlantiske perspektiv er Færøerne og Grønland, der er ligger geografisk centralt placeret.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at Rigsfællesskabets udenrigspolitik afspejler forholdene hele vejen rundt i Kongeriget og ikke kun set ud fra Nordatlantens Brygge og Christiansborg.

Rigsfællesskabet deler udenrigspolitik. Derfor bør regeringen prioritere at sikre bred enighed i respekt for, at det er Færøerne og Grønland, der er Danmarks – og i øvrigt rent geografisk - EU’s indgangsbillet til Arktis.

Forsæt i sporet fra EU-strategi

Nu har Arktisk Råd besluttet at sætte samarbejdet på pause efter Ruslands invasion af Ukraine – og det endda i en periode, hvor Rusland har formandsskabet frem til 2023.

Det har naturligvis alvorlige implikationer for den fredelige sameksistens i regionen. Jeg vil alligevel vove at fastholde, som jeg tidligere har skrevet i et indlæg i Altinget, at forskningssamarbejde er vejen frem til fredelig sameksistens i Arktis. Også selvom det er umuligt under de nuværende forhold.

EU's arktiske strategi taler om fredelig og konstruktiv dialog og internationalt samarbejde. Der skal være fokus på klima og miljø samt en bæredygtig udvikling af hele regionen. Derfor bør Danmark også fortsat satse på dette på den lange bane som en del af vores trygheds- og klimadiplomatiet.

I mellemtiden må vi sørge for, at fortsætte det gode og meget vigtige forskningssamarbejde og de vigtige forskningsalliancer, som både Grønland, Færøerne og Danmark i dag har i regionen med Island, Norge, Canada og USA.

Nordatlantisk forskningsflåde

Under besøget på Færøerne var jeg så heldig at komme ombord på Færøernes nye forskningsskib Jákup Sverri, der har været i gang et lille års tid.

Det en stor strategisk fejl ikke fortsat at holde blikket stift rettet mod nord.

Karen Edelvang
Sektionsleder, DTU

Jeg kom også ombord på det nye grønlandske forskningsskib Tarajoq, som har gjort ophold på Færøerne for at få kalibreret sine akustikinstrumenter i transit fra værftet i Spanien til Nuuk.

Nu venter vi kun på Danmarks nye Dana, der er på tegnebrættet og forhåbentligt snart under konstruktion. Det er fascinerende at se to ud af tre af Rigsfællesskabets nordatlantiske forskningsskibsflåde, der ligger til kaj i den samme fjord. Det giver perspektiv på Rigsfællesskabets nordatlantiske interesser.

Forskning er en strategisk indsats

Selvom Ruslands invasion af Ukraine hurtigt kan få vores fokus vendt væk fra Arktis og mod Østeuropa, så er det en stor strategisk fejl ikke fortsat at holde blikket stift rettet mod nord. Rusland har vigtige interesser i Arktis, hvilket de blandt andet har vist ved at gøre krav på kontinentalsoklen nord for Grønland.

Det gør Danmark også, og en sjov detalje er, at da vi i sin tid skulle foretage de geologiske opmålinger, måtte vi leje den svenske isbryder Oden, der i øvrigt fik assistance af en russisk atomdrevet isbryder noget af tiden.