Arktis vil undergå store forandringer, når temperaturen stiger
Klimaforandringerne viser sig mere tydeligt i Arktis end i mange andre steder af verden og vil føre til store ændringer, som vil få betydning for både befolkningen i Arktis, skibstrafik, den danske centraladministration og det danske forsvar, vurderer eksperter.
Andreas Krog
RedaktørArktis opvarmer i disse år cirka fire gange hurtigere end det globale gennemsnit. Så klimaforandringerne går rigtig stærkt i det arktiske område.
Det betyder, at Arktis vil ændre sig kolossalt over de kommende år, og stille befolkningerne og staterne i Arktis overfor helt nye problemer. Det skaber samtidig nogle nye sikkerhedspolitiske problemstillinger og sætter sit præg på Danmarks tilstedeværelse i Arktis, vurderer eksperter.
Kigger man på de kolde fakta først, så bliver den arktiske havis udbredelse omkring 10 procent mindre hvert år. De sidste 40 år er der forsvundet havis svarende til arealet af Vesteuropa.