Lars Barfoed forud for topmøde: Grønland og Færøerne skal have fuldt medlemskab i Nordisk Råd

Nordisk Råd er bedre end sit rygte

Vi mener, at Nordisk Råd er langt bedre end sit rygte. Men det er ukendt for de fleste, hvad rådets arbejde egentlig omfatter. Borgerne i Norden skal kende til og have mere direkte indflydelse på det arbejde, der foregår i Nordisk Råd.

Vi efterlyser nordisk handlekraft. Skuffende er det derfor, at en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et oplæg til en revision af Helsingforsaftalen anbefaler nedsættelse af en kommission i stedet for konkret handling her og nu. Nu bliver det i stedet afgørende, at kommissionen får en skarp tidsplan, der bliver eksekveret i en ny og ambitiøs traktat.

Første skridt bør være, at Nordisk Råd skal kunne sætte de store spørgsmål til diskussion og være med til at sætte en fælles nordisk dagsorden. Skal Nordisk Råd kunne dette, skal man selvfølgelig også kunne diskutere regionens store grænseoverskridende emner som forsvar, sikkerhed, beredskab, klima og energi- og forsyningssikkerhed. Det er der ikke mulighed for i dag.

Helsingforsaftalen blev til i 1962 og modsvarer ikke den tid vi lever i.

Lars Barfoed
Formand, Foreningen Norden

Ud over at inddrage flere temaer i det nordiske arbejde bør man styrke Nordisk Råd ved at forpligte de nationale parlamenter til at behandle Nordisk Råds anbefalinger. Det vil svare til den danske ordning, hvor Folketinget er forpligtet til at behandle borgerforslag, der har opnået en vis tilslutning.

For helt ærligt, hvorfor skulle gennemarbejdede politiske beslutninger, udarbejdet af folkevalgte nordiske politikere, ikke som minimum blive behandlet i de nationale parlamenter?

Et tilbagevendende problem

Der er igennem året produceret et utal af anbefalinger, men et tilbagevendende problem er, at beslutningerne skal være enstemmige. Således betyder konsensus-tanken, at det land, der vil mindst, reelt bestemmer mest. Det har gennem årene spændt ben for en række initiativer, der kunne have gjort det nordiske samarbejde mere tidssvarende. 

Vi mener derfor, at man skal gøre op konsensus-princippet. På den ene side skal et land ikke kunne tvinges til at deltage i eller betale for beslutninger, som landet er imod. Omvendt skal intet land kunne hindre de øvrige lande i at gå videre med en politik og et samarbejde, som de kan enes om og selv betaler.

Manglende kendskab til Nordisk Råd

Ved du, hvem der repræsenterer dig?

Svaret er formentlig nej, desværre. For få vælgere ved hvem, der er medlem af Nordisk Råd, også selvom vi har folketingsmedlemmer, der laver et kæmpe arbejde i Nordisk Råd.

Vi foreslår indførelsen af direkte valg hvert fjerde år for en del af medlemmerne. Dette ville give en øget demokratisk legitimitet og inddragelse af borgerne i det nordiske samarbejde.

Tiden er kommet til, at Færøerne og Grønland bør være fuldgyldige medlemmer af Nordisk Råd.

Lars Barfoed
Formand, Foreningen Norden

Direkte valg kunne også føre til en større offentlig fælles nordisk debat og fokus på de emner, der behandles i Nordisk Råd, da politikerne ville være mere direkte ansvarlige over for borgerne. Det ville give mulighed for en bredere inddragelse af forskellige samfundsgrupper og perspektiver i de politiske beslutninger, der træffes på nordisk niveau.

En mulig løsning kunne være et tokammersystem, hvor det ene kammer fortsat skal bestå af parlamenternes medlemmer i Nordisk Råd. Det andet kammer kunne så udgøres af de direkte valgte.

Færøerne og Grønland

Endelig mener Foreningen Norden, at tiden er kommet til, at Færøerne og Grønland bør være fuldgyldige medlemmer af Nordisk Råd.

Dette års session bliver afholdt i Reykjavik med overskriften 'Fred og sikkerhed i Arktis' – hvilket vi bifalder.

Ganske sigende er det dog, at den eksisterende Helsingforsaftale ikke tillader, at hverken Grønland eller Færøerne har nogen stemmeret, når der skal stemmes i plenarforsamlingen – tænk lige over det.

Det er ganske enkelt afgørende for Nordisk Råds fortsatte relevans, at Helsingforsaftalen opdateres, så den modsvarer den tid, vi lever i.

En bevægelse er sat i gang, foreløbig kun i regi af Nordisk Råd. Arbejdet er således endnu ikke nået til de egentlige beslutningstagere, de nordiske landes regeringer.

Det sker – måske – som følge af Nordisk Råds session. En ting er sikkert – rørt brik skal flyttes.