EL: Ilulissat Erklæringen er under pres, men vi må stå fast på dens principper

Christian Juhl (EL)
Arktisordfører

Når man tager flyet til Kangerlussuaq i Grønland, kan man enten flyve videre til hovedstaden Nuuk eller op til Grønlands tredjestørste by, Ilulissat.

Ilulissat har i mange år forberedt sig på at tage imod masser af turister, og det er en spændende by at besøge. Og omgivelserne er virkelig til turisme. Om vinteren er der mulighed for at få sig en tur på hundeslæde. Eller tage den smukke tur til Isfjorden og den mageløse isbræ. Og man kan nyde udsigten udover bugten til Diskoøen.

Det vigtigste er dog, at der 28. maj 2008 blev lavet en meget vigtig aftale i byen, nemlig Ilulissat Erklæringen. Den blev indgået af de fem kyststater i det Arktiske Ocean, nemlig USA, Rusland, Canada, Norge og Grønland/Danmark, og den handler om Arktis' fremtid.

Et stærkt fundament for fred og samarbejde
De fem stater har politisk forpligtet sig til at løse uoverensstemmelser og overlappende kontinentalsokkelkrav gennem forhandlinger. Landene har desuden lovet hinanden, at de vil styrke deres samarbejde i blandt andet Arktisk Råd og FN’s Søfartsorganisation (IMO).

Men det gælder også det konkrete daglige samarbejde om blandt andet eftersøgning og redning, miljøbeskyttelse og sejladssikkerhed.

Alle lande skal bidrage til ikke at militarisere Arktis, til at sikre en bæredygtig udvikling, hvor klimaftalerne er i højsædet og til en udvikling, hvor hensynet til de mennesker, der bor i Arktis, er en central del af alle beslutninger.

Christian Juhl (EL)
Arktisordfører

23. maj 2018 fejrede de fem lande erklæringens 10-års jubilæum. Her genbekræftede de deres støtte til erklæringen. Repræsentanter fra de øvrige arktiske stater og repræsentanter for de oprindelige folk understregede på mødet deres opbakningen til principperne i Ilulissat Erklæringen.

De har nemlig vist sig som et stærkt fundament for fortsat fred, lavspænding og samarbejde i Arktis. 

Arktis er presset fra mange sider
Ilulissat Erklæringens vigtige principper vil også i fremtiden være afgørende for samarbejdet i Arktis.

Alle lande skal bidrage til ikke at militarisere Arktis, til at sikre en bæredygtig udvikling, hvor klimaftalerne er i højsædet og til en udvikling, hvor hensynet til de mennesker, der bor i Arktis, er en central del af alle beslutninger.

Alle erkender at principperne er under pres. Alle stater (også Danmark) opruster i disse år deres militære tilstedeværelse i Arktis. Mange store virksomheder står på spring for at udnytte naturressourcerne i Arktis i deres evige jagt på profit. Kun få tager hensyn til lokalbefolkningens interesser.

Den vigtigste opgave i 2021, ikke mindst i arbejdet med Rigsfællesskabets Arktis-strategi, bliver at stå benhårdt fast på Ilulissat Erklæringens visionære og nødvendige principper.