Grønland betaler høj pris for olieforbud

OMKOSTNINGER: Et forbud mod skibes brug af tung bunkerolie i Arktis forventes vedtaget i næste uge og vil gradvist blive indført i de kommende ni år. Forbuddet kommer dog med en stor pris for det grønlandske samfund.

Foto: Royal Arctic Line
Andreas Krog

Den almindelige grønlænder, den grønlandske landskasse og Grønlands erhvervsliv vil i de kommende år gradvist blive hårdt ramt på pengepungen, som en konsekvens af at FN's internationale maritime organisation IMO onsdag i næste uge forventes at vedtage et forbud mod skibes brug af tung bunkerolie i de arktiske farvande.

Det fremgår af et notat, som miljøminister Lea Wermelin og fødevareminister Mogens Jensen har sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg samt Grønlandsudvalg.

Forbuddet indføres gradvist over de næste knap ni år. Regeringen har ikke noget præcist bud på, hvad omkostningerne vil være for Grønland i 2029, når forbuddet er fuldt indført. Men regeringen vurderer, at forbuddet ville medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser i Grønland for omkring 36 millioner kroner, hvis forbuddet blev indført fuldt ud i 2020.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024