Historiker: Forståelsen af historien er et vigtigt element i debatten om rigsfællesskabet
Danmark tilskrives oftest ansvaret for ændringerne i Grønland. Men kilder viser imidlertid, at det var Grønland selv, der pressede på for ændringer, skriver Jens Heinrich.
Jens Heinrich
Historiker og repræsentationschef, Grønlands Repræsentation i KøbenhavnI 2021 var det 300-året for Hans Egedes landing i Grønland. Historien startede selvfølgelig ikke for beboerne i Grønland, fordi missionæren Hans Egede kom til landet, men det var indledningen på den moderne forbindelse mellem Grønland og Danmark/Norge.
Den i forvejen tilstedeværende Inuit-befolkning var indvandret fra Beringstræde-området omkring år 1100. Inuit-folket var højt specialiseret til livet i Arktis og fungerede igennem mindre enheder, tilpasset de tilgængelige ressourcer.
I løbet af 1700-tallet var den koloniale tilstedeværelse befæstet på Vestkysten af Grønland med en række kolonicentre og tilknyttede mindre steder. Efterhånden kom koloniseringen til at afhænge af sæltranen, der blev solgt ude i verden til belysning og opvarmning.
Moderniseringen af Grønland har affødt en række komplikationer
Jens Heinrich
Historiker
Koloniadministrationen, organiseret igennem den Kongelige Grønlandske Handel (i daglig tale KGH) fra 1774, så derfor en fidus i, at befolkningen i Grønland vedblev med at fange og indhandle sælspæk, der efterfølgende kunne forarbejdes til sæltran.
Sælfangerkulturen skulle derfor fortsætte i vid udstrækning. En beskyttelsespolitik blev fra den tidlige kolonisering indført for at holde andre lande og folk fra at forstyrre og præge det grønlandske samfund i en uheldig retning.
Fastholdelsen af sælfangerkulturen som det bærende i det grønlandske samfund fungerede indtil efter Anden Verdenskrig, selvom også fiskeriet, minedrift og fårehold blev opstartet.
Rollefordelingen
I midten af 1800-tallet begyndte en proces, der stadig er i gang. Grønlænderne skulle lære at klare sig selv på et civiliseret og moderne grundlag. Konkret skete det igennem råd, hvor de grønlandske medlemmer i samarbejde med danske/europæiske medlemmer skulle administrere og udstikke retningslinjerne for udviklingen.
Indtil 1814 var der både danske og norske ansatte i Grønland, men også den tyske brødremenighed herrnhuterne var i Grønland indtil 1900. Rollefordelingen var klar – grønlænderne skulle lære og danskerne/europæerne var lærerne. I takt med udviklingen blev mere ansvar og kompetence overgivet til grønlændere.
I og for sig er den nuværende selvstyreordning fra 2009 det seneste skridt på denne proces. Taget på ordet, ender det med et selvstændigt Grønland, hvilket er støttet af begge parter.
Grønlandsk indflydelse
For når to kulturer og to folk mødes, sker der en udveksling og en indbyrdes tilpasning. Ved et sådant møde udvikles der også nogle magtrelationer – og oftest er det blevet udlagt til at ændringerne i Grønland skete på baggrund af direktiver fra København.
I kilderne ses imidlertid, at det ofte er fra den grønlandske side, der ses et pres for ændringerne, mens den danske vinkel ofte har været at holde igen for, at bremse de potentielt skadelige virkninger af en hurtig samfundsudvikling.
Hvordan fremmer vi kunst og kultur i rigsfællesskabet?
Grønland og Færøerne er arnested for mange kunstnere og kreative sjæle inden for mange genrer.
Men er kendskabet til vores fælles kunst og kultur i rigsfællesskabet tilstrækkeligt udbredt? Og hvordan fremmer og understøtter vi udviklingen, udbredelsen og kendskabet til al den kunst og kultur rigsfællesskabet besidder?
Det søger Altinget Arktis svar på i en ny temadebat, hvor en række aktører, fagpersoner og politikere vil komme med deres perspektiv på emnet.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected] eller [email protected].
Den formelle magt var uden tvivl til danskernes fordel, men der har været et manøvrerum for grønlandsk indflydelse på væsentlige dele af den historiske udvikling, specielt igennem de politiske organer.
Ofte er det danske engagement i Grønland blevet udlagt som et godgørende projekt, dog skal man ikke være blind for de åbenlyse danske interesser, der var og er forbundet med adkomsten til Grønland.
Ressourcerne i Grønlands undergrund ligger som et potentiale for store økonomiske gevinster, hvor kryolitforekomsten ved Ivittuut igennem 130 år generede et stort afkast.
Grønlands strategiske geopolitiske betydning er fra og med Anden Verdenskrig ganske tydelig, og specielt i forholdet til USA.
Danmark har også igennem Grønland sæde i forskellige vigtige organisationer og dermed en stemme i forhold til magtfulde lande. Det giver selvfølgelig anseelse og indflydelse i højere grad end, hvis Grønland ikke var en del af det danske rige.
Moderniseringen
Efter Anden Verdenskrig begyndte en vidtgående reformering af Grønland, kulminerende med indlemmelsen i det danske rige som en ligestillet del. Denne proces er fortsat et vigtigt diskussionspunkt imellem Grønland og Danmark.
Igen blev beslutningerne om den fremtidige kurs for Grønlands udvikling diskuteret og forhandlet mellem grønlandske og danske delegerede, men der er stadig en række aspekter af denne proces, der skal dykkes dybere ned i.
Moderniseringen af Grønland har affødt en række komplikationer, og udlægningen af historien er stadig et vigtigt element i diskussionen mellem Grønland og Danmark.
For nuværende er der aftalt flere forskellige historiske udredninger, og det er selvsagt en forudsætning, at der skal være respekt og ligestilling, hvis et forhold skal fungere. Her spiller en forståelse og viden om den fælles historie en rolle.