Rasmus Dahlberg: Nyt ministerium blotlægger komplicerede snitflader i rigsfællesskabet

Førstnævnte, som er ressortoverført fra Forsvarsministeriet, er tilsynsmyndighed for det kommunale redningsberedskab i Danmark og råder over det statslige operative katastrofeberedskab, men har som udgangspunkt ingen myndighed i Grønland eller Færøerne. Sidstnævnte er en rådgivende myndighed, som først for nylig er begyndt også at tilbyde rådgivning til grønlandske og færøske myndigheder om forsyningssikkerhed.

Ud over de to myndigheder flyttes de udadvendte dele af Center for Cybersikkerhed (CFCS) fra Forsvarets Efterretningstjeneste, den Nationale Operative Stab (NOST), alarmcentralerne og beredskabsnettet SINE fra Rigspolitiet samt det operative havmiljøberedskab og kystredningstjenesten fra Forsvaret.

Sektoransvar

Det grundlæggende beredskabsprincip i Danmark har siden 1959 været det såkaldte sektoransvar, altså at hver samfundssektor er ansvarlig for at levere funktioner og ydelser både til hverdag og i ekstraordinære situationer såsom kriser og ultimativt under krig.

Beredskabsområdet er hjemtaget for både Grønland og Færøernes vedkommende, og der blev i henholdsvis 2010 og 2012 vedtaget en grønlandsk og en færøsk beredskabslov.

Beredskabsområdet er hjemtaget for både Grønland og Færøernes vedkommende, og der blev i henholdsvis 2010 og 2012 vedtaget en grønlandsk og en færøsk beredskabslov.

Rasmus Dahlberg og Mathias Andersen
Hhv. lektor og praktikant, Center for for Samfundssikkerhed, Forsvarsakademiet

Dermed blev sektoransvaret formelt også indført i de to nordlige rigsdele, men har i praksis været vanskeligt at gennemføre grundet begrænsede myndighedsressourcer, spredt og sparsom infrastruktur og (for Færøernes vedkommende) et stort antal kommuner.

Et konkret eksempel på udfordringen med at håndtere samfundssikkerhed på tværs af rigsdelene er teleområdet, som er hjemtaget af både Grønland og Færøerne. Cybersikkerhed dækker imidlertid bredere end blot telefoni og internetforbindelser, hvorfor der ydes rådgivning fra CFCS efter invitation fra lokale myndigheder.

Loven om Center for Cybersikkerhed fra 2014 er sat i kraft for Grønlands vedkommende, hvilket betyder, at CFCS har sensorer placeret her, men ikke på Færøerne.

Implementeringsansvaret for de to store EU-direktiver NIS2 og CER, omhandlende henholdsvis cybersikkerhed og kritisk infrastruktur, rykkede over i det nye ministerium blot en uge efter høringsfristen i august 2024.

Men hverken Grønland eller Færøerne er medlemmer af EU, hvorfor NIS2 og CER ikke automatisk gælder her, hvilket kan resultere i forskellige sikkerhedsstandarder inden for Kongeriget Danmark – i en tid hvor CFCS for eksempel vurderer, at risikoen for cyberkriminalitet og -spionage i Grønland er meget høj.

En afklaring af hvordan flytningen af de udadvendte aktiviteter vil påvirke Center for Cybersikkerheds arbejde i Grønland og Færøerne imødeses med interesse.

Den operative støtte

Et andet eksempel på de komplicerede snitflader på beredskabsområdet inden for rigsfællesskabet er den operative støtte til lokale myndigheder i tilfælde af omfattende samfundskriser og katastrofer.

Den danske beredskabslov gælder som nævnt ikke for Grønland og Færøerne, men af §3 fremgår det, at "Forsvarsministeren kan bestemme, at Beredskabsstyrelsen efter anmodning kan indsættes på Færøerne, i Grønland eller i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet".

Beredskabet har de seneste to årtier ligget i Forsvarsministeriet, hvorfor katastrofeindsats fra Beredskabsstyrelsen har indgået som en vigtig komponent i den såkaldte Arktiske Beredskabsstyrke, som er et koncept for indsættelse af operative kapaciteter i Grønland og på Færøerne til støtte for Arktisk Kommando.

Der er ikke tale om en stående styrke, men om en beredskabsplan for, hvordan man hurtigt kan flyve enheder fra til Grønland eller Færøerne i tilfælde af store fjeldskred, naturbrande eller lignende.

Hvad sker der i den forbindelse med Beredskabsstyrelsens katastrofeberedskab i forhold til nu, hvor myndigheden rykker ud af Forsvarsministeriet og ind i det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab?

Specialberedskaber

Et tredje eksempel på snitflader omhandler de såkaldte specialberedskaber på det kemiske og nukleare områder.

Ansvaret for kemisk og nukleart beredskab er ikke hjemtaget for Grønlands vedkommende, mens der mellem Færøernes landsstyre og Beredskabsstyrelsen er indgået bilaterale aftaler herom. Det betyder i praksis, at Beredskabsstyrelsens eksperter rådgiver og kan indsættes ved kemiske eller nukleare hændelser i Grønland og Færøerne.

Både for Danmarks og hele Kongerigets vedkommende er det afgørende, at fremtidens beredskab og samfundssikkerhed udvikles på baggrund af et højt vidensniveau.

Rasmus Dahlberg og Mathias Andersen
Hhv. lektor og praktikant, Center for for Samfundssikkerhed, Forsvarsakademiet

Nu er Beredskabsstyrelsen imidlertid ressortoverført til det nye ministerium, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan, af hvem og hvornår myndighedens ekspertberedskaber og operative kapaciteter i fremtiden kan aktiveres og indsættes uden for Danmark.

I forhold til de to førnævnte eksempler er denne problemstilling nok den mindst komplicerede, da Beredskabsstyrelsen er overført i sin helhed, hvorfor det må formodes, at specialberedskabernes forhold videreføres uændret under det nye ministerium.

Beredskabskommission

Kort sagt rejser etableringen af det nye ministerium spørgsmålet om, hvordan det vil påvirke den samlede tilgang til samfundssikkerhed og beredskab i hele Kongeriget Danmark.

Det giver samtidig en mulighed for at præcisere snitfladerne mellem ministerier, myndigheder og de hjemtagne samt rigsfælles områder for at styrke robustheden gennem en fælles indsats.

Både for Danmarks og hele Kongerigets vedkommende er det afgørende, at fremtidens beredskab og samfundssikkerhed udvikles på baggrund af et højt vidensniveau og en grundig analyse af området.

Derfor bør også Grønland og Færøerne inkluderes i dels udarbejdelsen af en opdateret sårbarhedsvurdering, dels nedsættelsen af en beredskabskommission, som bør være blandt det nye ministeriums vigtigste opgaver at få igangsat.

Spørgsmålet er også, hvilken rolle det nye ministerium kan komme til at spille i forhold til udarbejdelse af nationale risikoanalyser og afholdelse af store beredskabsøvelser i Grønland og Færøerne.

Er der grund til bekymring? Nej, for i praksis har beredskabsområdet traditionelt været præget af en høj grad af tillidsfuld koordination, fleksibilitet og fokus på at afhjælpe akutte problemer uden at skele for meget til bureaukratiske grænser, og det vil formentlig fortsat gøre sig gældende, uanset hvor i rigsfællesskabet den næste krise eller katastrofe rammer.

Men etableringen af det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab giver ikke desto mindre anledning til at genoverveje snitfladerne mellem de involverede myndighedsområder, som inden for Kongeriget Danmark kompliceres yderligere af hjemtagne områder og forskellige overnationale rammebetingelser.