Isforskere: 2,5 millioner liter vand smelter af Indlandsisen hvert sekund. Det er et gigantisk advarselsflag

Opvarmningen i det arktiske område går næsten fire gange hurtigere end det globale gennemsnit, blandt andet drevet af havisens tiltagende udtynding i det Arktiske Ocean.

Det skyldes, at det mørke, isfri hav opsuger meget mere af solens varme, end når det er dækket af havis, der reflekterer meget af solens varme tilbage ud i verdensrummet. Den øgede opvarmning af havet betyder, at atmosfæren i tiltagende grad og i en større del af året opvarmes nedefra.

Ændrede lufttemperaturer i Arktis kan potentielt ændre mønstrene i den globale cirkulation i atmosfæren. Konsekvensen kan være mere uforudsigeligt og ekstremt vejr andre steder i verden, langt væk fra det arktiske område.

Vores forståelse af isens fremtidige reaktion på klimaforandringerne er baseret på en ret ung gren af naturvidenskaben, glaciologien, hvor vi kæmper mod tiden for at forberede os på, hvad der er i vente.

I smelteåret 2023-24 har Indlandsisen tabt 80 gigaton vand, eller hvad der svarer til et tab på omkring 2,5 millioner liter vand hvert eneste sekund.

Andreas P. Ahlstrøm, Robert S. Fausto
Glaciologer, Geus

Vi indsamler både viden om fortidens istider, observerer, hvad der sker med isen her og nu, og forsøger samtidig at bygge denne viden ind i beregningsmodeller, der kan hjælpe os til at forudsige konsekvenserne af klimaforandringerne.

Indlandsis i forandring

Det arktiske område er udfordrende på alle parametre: Det er fjerntliggende, svært tilgængeligt, enormt stort og med de mest ekstreme vejrforhold, man kan forestille sig.

Det er på den måde forståeligt nok, at glaciologien er sent udviklet som forskningsområde. Men med den hast, klimaforandringerne slår igennem i Arktis, er det blevet helt centralt at forstå, hvad der foregår med Indlandsisen.

Som ansvarlige for de to dansk-grønlandske overvågningsprogrammer for Indlandsisen har vi gennem de seneste to årtier bogstavelig talt følt forandringerne på egen krop.

Vi har stået i silende regn i tusind meters højde på isen, selvom det kun var april måned. Vi er gået igennem opbrudt havis med hundeslæder, hvor vi tidligere kunne spille fodbold på fast is med de lokale børn.

Vi er sejlet med båd over sunde, der før var landfaste. Og vi har siddet fast i maj måned højt oppe på isen i næsten tre kilometers højde, fordi den varme sne var for våd og tung til, at vores små fly på ski kunne få luft under vingerne.

Vi ser med egne øjne en ny virkelighed udfolde sig foran os på Indlandsisen. I hast installerer vi nye instrumenter til måling af regn, hvor der før kun faldt sne.

Vi igangsætter nye forskningsprojekter for at forstå mekanismerne bag det stigende massetab, udvikler nye måder at kortlægge isens flydning fra satellitdata og forbedrer løbende de beregningsmodeller, vi bruger til at fremskrive massetabet. Vi prøver i et kapløb med tiden at fremskaffe den viden, der gør det muligt for vores samfund at forberede sig på, hvad der kan komme.

Et gigantisk advarselsflag

På det punkt kan vores netværk af målestationer på isens overflade noget helt unikt: Vi måler direkte på hver enkelt af de mange forskellige processer, der tilsammen påfører Indlandsisen sit massetab.

Det betyder, at vores overvågning ikke kun giver et samlet tal for årets massetab, men også detaljeret viden om hvordan det skete. Den viden er afgørende for at teste og forbedre de klimamodeller, vi bruger til at forudsige, hvilken retning vores klima vil tage i fremtiden.

Indlandsisens fortsatte massetab er et tungt godstog i klimasystemet, men hvis vi handler konsekvent og gør det nu, ikke i morgen, har vi stadig en chance for at trække i bremsen.

Andreas P. Ahlstrøm, Robert S. Fausto
Glaciologer, Geus

Vores beregninger viser, at vi kun er i den spæde begyndelse af de ændringer, vi har skubbet Indlandsisen i gang med. Indlandsisen vil reagere i århundreder fremover alene på baggrund af de drivhusgasser, vi allerede har udledt – også selvom udledningen stoppede i morgen.

Den afgørende erkendelse af vores overvågning er, at Indlandsisens afsmeltning, med sit store årlige bidrag til havets stigning gennem snart tre årtier, udgør et gigantisk advarselsflag for vores civilisation. Trods problemets størrelse er det paradoksalt nok en vanskelig ”nyhed” at få i medierne.

Vores overvågning af Indlandsisen bakker entydigt op om den kraftige opfordring fra sidste års IPCC-rapport: Der er brug for en hurtig og vidtrækkende omstilling af vores samfund for at sikre en fremtidig verden, der er beboelig. Ellers bliver det ikke muligt at leve op til Parisaftalens afgørende målsætning om at holde den globale opvarmning godt under to grader.

Indlandsisens fortsatte massetab er et tungt godstog i klimasystemet, men hvis vi handler konsekvent og gør det nu, ikke i morgen, har vi stadig en chance for at trække i bremsen.

Som isforskere gør vi vores bedste for at fortælle jer om det. Så lad nu være med at trykke på snooze endnu en gang.