UK efterlyser proaktiv og langsigtet Nato-fokus på Arktis
Rusland er i sin gode ret til at øge sine aktiviteter i Arktis - så længe landet overholder international ret, mener Storbritannien, der advokerer for øget Nato-fokus på regionen.
Andreas Krog
RedaktørFem af de otte medlemslande i Arktisk Råd er også en del af Nato-alliancen. Og inden længe kan yderligere to medlemslande blive Nato-medlemmer, hvis Finland og Sverige optages i forsvarsalliancen.
Det ændrer dog ikke ved, at de arktiske Nato-lande gør en stor dyd ud af at understrege, at det er Nato-lande - men ikke Nato som en samlet alliance - der er militært tilstede i Arktis. Den tilgang har været fast praksis i gennem adskillige år for ikke at ophidse det ottende medlemsland i Arktisk Råd, Rusland, for meget. Og for at fastholde ønsket om lavspænding i Arktis.