Karen Melchiors BR-suppleant fundet
Da Karen Melchior (R) træder ind i Europa-Parlamentet, overtager Jes Vissing Tiedemann hendes plads i Borgerrepræsentationen i København.
Flora Juul Holst
RedaktionsassistentEftersom Karen Melchior træder ind i Europa-Parlamentet for Radikale Venstre sammen med Morten Helveg Petersen, forlader hun nu Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.
Hendes plads bliver overtaget af Jes Vissing Tiedemann. Det skriver DKNYT.
Jes Vissing Tiedemann vil blandt andet overtage Karen Melchiors opgaver i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget.
Jes Vissing Tiedemann er uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole, og har senere taget en kandidat i pædagogik og arbejdslivsstudier fra Roskilde Universitet.
Ved siden af sit politiske liv arbejder han som projektleder i Foreningen Nydansker. Tidligere har han arbejdet som fuldmægtig ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og i forskellige konsulentstillinger.