Ny rapport vidner om en udfordret lovgivningsproces: "Vi er på et niveau, som er virkelig bekymrende"

Den 193 siders lange rapport tager temperaturen på lovgivningsprocessen i Folketinget, hvor nuværende og tidligere folketingsmedlemmer har kommenteret på de udfordringer, som præger processen fra idé til tredjebehandling i folketingssalen. 

"Det, vi har ønsket at undersøge, er, hvor i lovgivningsprocessen går det egentlig galt. Vi er så egentlig kommet frem til, at det går galt rigtig mange forskellige steder," siger Birgitte Arent Eiriksson.

Kortere behandlingstider og flere små partier

Rapporten sætter spotlys på flere forskellige udfordringer. 

Vi behandler et lovforslag dobbelt så hurtigt som førhen, og jeg har i perioder svært ved at nå alle mine lovforslag på en måde, som jeg synes er tilfredsstillende.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Retsordfører for SF

Eksempelvis er den gennemsnitlige behandlingstid for et lovforslag faldet med 35 dage over en længere periode, det viser tal fra rapporten.

I 2005 brugte man i gennemsnit 81,7 dage på at behandle et lovforslag, det var faldet til 46,5 dage i 2022. Under SVM-regeringen er der brugt 52,8 dage i gennemsnit.

Retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, mener også, at lovgivningsprocessen er "udfordret på den måde, at det går stærkere og stærkere."

"Vi behandler et lovforslag dobbelt så hurtigt som førhen, og jeg har i perioder svært ved at nå alle mine lovforslag på en måde, som jeg synes er tilfredsstillende," siger Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF, før hun uddyber:

"Og jeg tør ikke tænke på, hvor udfordrende det må være i de mindste partier, hvor de tilsvarende har mange flere udvalg og lovforslag. De små partier skal behandle det samme antal lovforslag som de største partier. De må lægge nogle skarpe prioriteringer ind, og det betyder, at de ikke kan gå i dybden med alt," siger hun. 

Også vikarierende politisk ordfører for Socialdemokratiet, Benny Engelbrecht, kan se en udfordring for de mindre partier.

"Jeg forstår, at for et lille parti med få medlemmer, må det være hunde hamrende svært at være alle steder. Jeg husker, at da Torsten Gejl havde alle ordførerskaber for Alternativet. Og sandheden er, at han måtte tage en timeout. Vi er nødt til at forholde os til det," siger han. 

Og der er noget om snakken.

Antallet af partier, der er repræsenteret i Folketinget, har været stigende. Aldrig før er 12 partier blevet valgt til Folketinget, som det var tilfældet ved folketingsvalget i 2022. Og det er en fordobling siden 1953, hvor der var seks partier i Folketinget. 

Rapporten peger også på, at der aldrig før har været så mange partier, der har fået under ti procent af stemmerne, hvilket betyder, at folketingsgrupperne er blevet mindre. Det efterlader mere arbejde til de enkelte medlemmer af mindre folketingsgrupper.

Justitias rapport sætter også fokus på andre udfordringer, som eksempelvis hvad en flertalsregering betyder for lovgivningsprocessen. Tænketanken har også kigget på samspillet mellem embedsværket og folkestyret.

Fører til en lukket proces

Og udfordringerne har også konsekvenser. Birgitte Arent Eiriksson vurderer, at udfordringerne kan føre til "en lukket proces".

Jeg forstår, at for et lille parti med få medlemmer, må det være hunde hamrende svært at være alle steder.

Benny Engelbrecht (S)
Vikarierende politisk ordfører for Socialdemokratiet

"Hvis det hele er handlet af på forhånd, så bliver beslutningerne ikke udfordret. Beslutningerne bliver ikke velovervejet grundigt nok. Det er kernen af problemet."

I hvor høj grad vurderer du, at der er en lukket proces i lovarbejdet nu?

"Allerede nu er vi på et niveau, som er virkelig bekymrende. Når alle de her ting, som rapporten berører, går galt, så er det ligesom dominobrikker, der bare begynder at rulle." 

Karina Lorentzen Dehnhardt vurderer, at der er en risiko for, at kvaliteten er lovarbejdet bliver "ringere".

"Jeg har oplevet at få nej til en høring om et forslag, fordi der ikke var tid til at lave den før vedtagelsen af et forslag. Det er et problem, for så mangler vi jo et redskab til at kortlægge konsekvenserne af lovforslaget. Det bør der kunne være plads til," siger hun.

Benny Engelbrecht forholder sig anderledes. Han mener ikke, at kvaliteten er blevet dårligere som følge af den øgede hastighed.

Han påpeger, at der også er ydre omstændigheder som sociale medier, der tager tid fra folketingsmedlemmerne.

"Min personlige holdning er, at der næppe mange stemmer i at gøre helt almindeligt stykke lovgivningsarbejde. Det er der derimod ved at være til stede, deltage i fysiske debatter, være aktiv på sociale medier. Der er ingen lovprocesser, der bliver bedre af at være på TikTok, Twitter (X, red.) eller Facebook. Men vi må sande, at folketingsmedlemmer bruger mere og mere tid på at være politiske influencers,” siger han.

Han nævner også henvendelser fra medierne som en faktor, der kan presse folketingsmedlemmer. 

"Nogle gange kan der være bud efter os lidt over seks om morgenen på News, og hvis vi er rigtig heldige, så er vi tilbage i studiet kl. 23.15. Mediepresset er et helt andet i dag," siger Benny Engelbrecht.

Ni anbefalinger til en bedre lovproces

På baggrund af de udfordringer, Justitia har undersøgt, har tænketanken udarbejdet ni anbefalinger til, hvordan man kan forbedre lovprocessen.

Når alle de her ting, som rapporten berører, går galt, så er det ligesom dominobrikker, der bare begynder at rulle.

Birgitte Arent Eiriksson
Direktør, Justitia

"Med anbefalingerne prøver vi at rejse nogle dominobrikker op igen," siger Birgitte Arent Eiriksson.

Selv fremhæver hun anbefaling ét om et nyt uafhængigt lovråd, som det vigtigste og som Justitias hovedanbefaling.

"Lovrådet har mange forskellige funktioner og er noget af det, der vil kunne ændre allermest. Både kvaliteten af lovgivningen, folketingsmedlemmernes muligheder for at sætte sig ind i og forstå lovgivning," siger Birgitte Arent Eiriksson.

Karina Lorentzen Dehnhardt fremhæver, at man bør have længere tid til behandlingen af de enkelte lovforslag. Og så vil hun gerne have en mere "ensartet fremsættelse af lov- og beslutningsforslag". 

Benny Engelbrecht påpeger, at man skal kigge på udvalgsstrukturen i Folketinget. I dag er der 30 stående udvalg, og her skal man sikre, "at det bliver nemmere for alle at passe deres tjans." 

Partier er enige om sænke tempoet 

13. juni 2024 blev samtlige partier i Folketinget enige om indføre initiativer, der har til formål at sænke tempoet i lovgivningsprocessen.

Det var enigt Udvalg for Forretningsordenen, der valgte at rykke grænsen for, hvor lang tid der skal gå, fra et lovforslag fremlægges, til det kan vedtages. Nu gælder der en grænse på 40 dage, førhen var grænsen 30 dage. 

Man har også aftalt at give mere tid, når folketingsmedlemmer skal forberede sig til 1. behandlingen af et lovforslag. Nu skal der gå syv dage, fra et lovforslag fremsættes til det skal behandles første gang. Før skulle der kun gå to dage. 

Det var Folketingets formand Søren Gade (V), der tog initiativ til forslagene. 

"Der er ingen tvivl om, at tempoet i politik er blevet alt for opskruet. Det presser politikere og embedsmænd, og det kan i sidste ende gå ud over de love, som regulerer os alle sammen. Det kan ingen være tjent med," sagde Søren Gade dengang i en pressemeddelelse.