Så uenige er Venstre og DF om EU-politikken
FORSKEL: Ny opgørelse viser, at Dansk Folkeparti er uenig med Venstre i fire ud af ti EU-sager i Folketinget. Professor forventer, at Dansk Folkeparti vil finde en mere positiv linje frem, hvis partiet går i regering.
Michael Hjøllund
JournalistMorten Øyen
RedaktørDet er ikke kun i de store spørgsmål om bankunion, retsforbehold og grænsebomme, Venstre og Dansk Folkeparti er uenige i EU-politikken. I 40 procent af de konkrete EU-sager, der behandles i Folketinget, stemmer de to partier heller ikke sammen.
Det viser en gennemgang af de mandater, som Folketingets Europaudvalg har afgivet de seneste fire år.
Går de to partier i regering sammen oven på folketingsvalget, er der derfor en betydelig realpolitisk EU-kløft, der skal krydses.
Under Thorning-regeringen har Europaudvalget 262 gange givet forhandlingsmandat til regeringens ministre, inden de skulle forhandle på Danmarks vegne i Bruxelles. Her har Dansk Folkeparti vendt tommelfingeren nedad 106 gange. Til sammenligning har Venstre stemt nej til fire mandater i alt.
Hver uge tager danske ministre til Bruxelles for at træffe beslutninger i EU’s Ministerråd. Før en minister tager af sted for at træffe beslutninger af større rækkevidde, har ministeren været i Folketingets Europaudvalg for at forelægge et såkaldt forhandlingsoplæg.
Her forelægger ministeren sine sager og forsikrer sig om, at der er opbakning til ministerens forhandlingslinje fra et flertal i Folketinget. I udvalget repræsenterer hvert partis ordfører det antal mandater, som partiet har i Folketinget. På den måde udtrykker udvalgets holdning til ministerens forhandlingsoplæg også hele Folketingets holdning. Når forhandlingsoplægget er godkendt, siger man, at ministeren har fået sit mandat.
Ender de igangværende forhandlinger om regeringsdannelse med en VO-alliance, vil det mønster ikke fortsætte.
Regeringspartierne skal være enige, og der bliver Dansk Folkeparti nødt til at tilpasse sig, vurderer professor i statskundskab fra Københavns Universitet Peter Nedergaard.
Liberal Alliance er på nogle områder meget EU-skeptiske. En regering kan derfor ikke regne med dem. Derfor vil der stadig være brug for det europapolitiske flertal.
Peter Nedergaard
Professor i statskundskab på Københavns Universitet
“Kommer Dansk Folkeparti i regering, vil partiet gå i retning af det mere EU-positive. Når man først sidder som minister og følger forhandlingerne i EU, så er der en tendens til, at man vil indgå i arbejdet og forsøge at påvirke forslagene, hvor man kan – i stedet for bare at melde sig helt ud,” siger Peter Nedergaard.
Set før
Han mener dog ikke, at Dansk Folkepartis markante modstand mod den førte EU-politik behøver blive et stort problem, hvis partiet går med i en regering anført af Lars Løkke Rasmussen (V).
Der har også før været regeringspartier, der ikke har været enige om alt i forhold til EU, fortæller Nedergaard.
“SF havde ikke det samme standpunkt i alt som Radikale, da de fandt sammen med Socialdemokraterne i 2011. Men det var der ingen som gøede af – der fandt man en modus,” siger Peter Nedergaard.
Desuden er Dansk Folkepartis EU-linje ikke lige så langt fra Venstres, som man kan få indtryk af ud fra tallene, tilføjer han.
“Dansk Folkeparti er blevet mere normaliseret. Man er ikke imod EU som sådan, men imod retningen i nogle henseender. Så jeg tror man finder en måde at leve med det”.
Sådan har partierne stemt siden 2009:
Mandater, partierne ikke var imod i Europaudvalget (i procent):
Parti | 2009-10 | 2010-11 | 2011-12 | 2012-13 | 2013-14 | 2014-15* |
Liberal Alliance | ----- | ----- | 69 pct. | 57 pct. | 54 pct. | 58 pct. |
Enhedslisten | 48 | 49 | 51 | 60 | 61 | 58 |
Dansk Folkeparti | 60 | 73 | 64 | 68 | 53 | 58 |
SF | 89 | 91 | 100 | 100 | 100 | 97,2 |
Radikale Venstre | 95 | 96 | 100 | 100 | 100 | 100 |
Socialdemokraterne | 95 | 96 | 100 | 100 | 100 | 100 |
Konservative | 100 | 100 | 98 | 98 | 97 | 100 |
Venstre | 100 | 100 | 100 | 98 | 98 | 94 |
*Altingets egen gennemgang af referater fra Europaudvalget.
EU-positivt flertal vil bestå
I dag er det som hovedregel det europapolitiske flertal – Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og SF – der bærer EU-politikken igennem i Folketinget.
Og det vil det formentlig også være fremover, vurderer Peter Nedergaard.
Han mener nemlig ikke, at EU-politikken alene vil blive klappet af internt i blå blok.
“Liberal Alliance er på nogle områder meget EU-skeptiske. En regering kan derfor ikke regne med dem. Derfor vil der stadig være brug for det europapolitiske flertal,” siger Peter Nedergaard.
Højere opbakning under VK-regeringen
Opgørelsen over mandater i Europaudvalget går helt tilbage til 2002. Og i hele perioden har Dansk Folkeparti vendt tommelfingeren ned til en betydelig del af de forhandlingsmandater, som skiftende regeringer er kommet med.
Partiet var dog en smule mere tilbøjelig til at stemme ja til et forhandlingsmandat, da VK-regeringen sad ved magten. Højst var opbakningen i 2003-2004, hvor det daværende støtteparti stod bag 80 % af regeringens forhandlingsmandater. De fleste år lå Dansk Folkepartis støtte til EU-politikken dog på mellem 60 og 70 procent.
Under Helle Thorning-Schmidt har partiets opbakning til regeringens forhandlingsmandater været mindre. I folketingsåret 2013 til 2014 stemte Dansk Folkeparti kun for hvert andet mandat i Europaudvalget.
Sådan har vi gjort
Folketingets EU-Oplysning opgør hvert år, hvordan partierne stemmer i Europaudvalget. Opgørelser over alle år fra 2002 til 2014 findes her.
Data for den seneste folketingssamling (oktober 2014 - juni 2015) er fundet ved en manuel gennemgang af samtlige møder i Europaudvalget og de beslutningsreferater, der hører til.