Lobby: Erhvervstop konkurrerer, fagbevægelse opruster

I toppen af indflydelsessfæren blandt de politisk aktive organisationer i Danmark, er det erhvervsrepræsentanter og faglige organisationer, der dominerer. Og blandt dem er det erhvervslivet, der har de største lobby-muskler.

Det viser en nærmere granskning, som Altinget har foretaget af de 20 organisationer, der i et forskningsprojekt fra 2014 viste sig som de mest aktive deltagere i den politiske interessekamp (se oversigt nedenfor). Projektet bygger på data for, hvor mange kontakter den enkelte organisation har haft med medier, forvaltning og folketing på nogle afgrænsede felter.

Ser man på disse adgangspunkter, har erhvervsorganisationerne i toppen af listen haft 228 flere end de faglige organisationer i den undersøgte periode. Den forskel svarer omtrent til alle LO's kontaktpunkter alene.

Forskellen kan skyldes den skærpede konkurrence blandt erhvervsorganisationerne, vurderer professor Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet. Han er en af forskerne bag undersøgelsen og mener for eksempel, at Dansk Erhvervs placering i toppen af listen er udtryk for, at organisationens langvarige stræben efter at være lige så slagkraftig som Dansk Industri (DI) efterhånden begynder at bære frugt.

Der har været et skred igennem en række år i forholdet mellem erhvervsorganisationer og faglige foreninger. Men de faglige organisationer har set det, og på en række felter har de oprustet, så jeg tror, man skal passe på med at undervurdere dem.

Lars Nielsen
Public affairs-direktør, PrimeTime

”De har brugt rigtig meget krudt på at blive et rigtigt alternativ til DI, og det er de i stigende grad blevet,” siger Peter Munk Christiansen.

Men DI er stadig i en klasse for sig, når det gælder adgangen til den politiske beslutningsproces.

Længere nede på listen er der dog plads til en håndfuld andre erhvervsorganisationer på nogle af de områder, hvor DI ikke står så stærkt. Dansk Byggeri, Finansrådet, Landbrug & Fødevarer og Håndværksrådet er alle blandt de 20 tungeste interesseorganisationer.

Artiklen fortsætter under grafen

Historisk betinget
En række faglige organisationer er også at finde blandt de mest aktive i den politiske arena. Blandt andet ligger Fagligt Fælles Forbund, 3F, højt på listen med en placering over eksempelvis Dansk Arbejdsgiverforening.

”Noget af det er historisk betinget. 3F har stolte aner helt tilbage til grundlæggelsen af fagbevægelsen, og de har en stor organisationsprocent på deres område,” siger Peter Munk Christiansen.

Han peger desuden på, at selv om 3F tilsyneladende ikke har den største pengetank blandt interesseorganisationerne på listen, så kan det være misvisende.

”3F har rigtig mange penge lokalt og mange ansatte i de lokale afdelinger, så det er svært at vurdere, hvor mange ressourcer de faktisk har,” siger Peter Munk Christiansen.

Den historiske tradition for at søge indflydelse gør sig også gældende hos Dansk Metal, mens det omvendte ifølge Peter Munk Christiansen er tilfældet, når det gælder HK Danmark, som trods et stort medlemstal er nummer 20 på listen.

”HK har ikke samme tradition for at blande sig i politik, og generelt er der en lavere organisationsgrad i handels- og kontorfagene,” siger Peter Munk Christiansen.

”De har set det”
Selvom fagbevægelsen ifølge undersøgelsen halter efter erhvervsorganisationerne, så vurderer public affairs-direktør i bureauet PrimeTime, Lars Nielsen, dog, at der er bevægelse i de faglige organisationer for samlet at stå stærkere.

”Der har været et skred igennem en række år i forholdet mellem erhvervsorganisationer og faglige foreninger. Men de faglige organisationer har set det, og på en række felter har de oprustet, så jeg tror, man skal passe på med at undervurdere dem,” siger Lars Nielsen.

Han mener, at fagbevægelsen spiller på mange strenge, og de seneste meldinger om en mulig fusion mellem LO og FTF viser også, at der er overvejelser om, hvordan de faglige organisationer kan placere sig bedre.

Fusionsdrømme for mere indflydelse
Netop fusion er et af de helt centrale spørgsmål i den kamp, der lige nu udspiller sig i LO-familien om, hvem der skal efterfølge den nuværende formand Harald Børsting, når han stopper som leder af hovedorganisationen til efteråret. 

En af kandidaterne er HK-formand Kim Simonsen. Da han, som den tredje i rækken, annoncerede sit kandidatur i begyndelsen af februar, sagde han til Altinget om en mulig fusion:

”Jeg finder det helt afgørende, at vi skal ind i diskussionen om, hvorvidt LO er stærk nok, eller om vi skal gå nye veje," og tilføjede:

”Jeg har en stor tro på, at hvis lønmodtagerne står sammen – også på hovedorganisations-niveau – så vil det give nogle muligheder, som vi har tabt de seneste år.”

Lars Nielsen fra PrimeTime mener, at tankerne om fusion er et udtryk for, at fagbevægelsens bestræbelser på at genvinde noget af det tabte terræn i lobbystriden ikke er ovre.

”Jeg tror, man skal passe på med at erklære dem døde og uden for indflydelse,”konstaterer Lars Nielsen.

Læs mere om interesseorganisationernes kamp for indflydelse her.