Regeringens lovpakke kritiseres som uambitiøs

SÆSONSTART: 15 nye lovforslag vil ifølge undervisningsminister Bertel Haarder (V) lette hverdagen på folkeskolerne. Men lovpakken er for tynd og uambitiøs, siger lærerne og skolelederne.
Elever, lærere og skoleledere får ikke den store gavn ud af regeringens lovpakke, mener lærerne og skolelederne.
Elever, lærere og skoleledere får ikke den store gavn ud af regeringens lovpakke, mener lærerne og skolelederne.Foto: colourbox.com
Anders Heissel

Da Folketinget tirsdag åbnede dørene til en ny politisk sæson, fremlagde undervisningsminister Bertel Haarder (V) samtidig en lovpakke med 15 nye love fra regeringen.

Ifølge Bertel Haarder giver det blandt andet mindre papirarbejde til lærerne og vil generelt lette hverdagen på uddannelsesinstitutionerne, og især folkeskolen vil få gavn af de nye love.

"Der er både nye, gode tiltag til afbureaukratisering, ændring af statens uddannelsesstøtte og meget andet til gavn for skoleledere, lærere, elever og studerende," siger Bertel Haarder.

Regeringen bør have større ambitioner
Men den vurdering af lovpakken deles ikke af hverken Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, eller Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Jeg vil kalde den en nødvendig vedligeholdelses-lovpakke. Vi er nede i småtingsafdelingen, og mere betyder den heller ikke for folkeskolen.

Anders Balle
Formand for Skolelederforeningen

"Vi synes, at regeringen bør have større ambitioner, når man afbureaukratiserer i folkeskolen. Derfor er lovpakken ikke udtryk for den største ambition og er meget tynd. Politikerne skal give lærerne større frihed og mere ansvar, der vil give bedre undervisning og vil afhjælpe rekrutteringsproblemet. Og det gøres ikke ved nye regler og reformer, men snarere igennem reformer af de ændringer af blandt andet elevplaner, kvalitetsrapporter og de nationale test, som endnu ikke fungerer," siger Anders Bondo Christensen.

Heller ikke Anders Balle mener, at ministerens ambitionsniveau for at afbureaukratisere folkeskolen er højt nok.

Ikke til at få øje på
"Det, der er kommet ud af afbureaukratiseringsudvalget, er meget lidt og nærmest ikke til at få øje på. Der kunne jeg godt have tænkt mig flere lovforslag," siger Anders Balle.

Et af de lovforslag, der er netop er kommet på baggrund af netop afbureaukratiseringsudvalget, er, at elevplanen, uddannelsesbogen og uddannelsesplanen slås sammen i ét dokument. Men det giver ingen umiddelbar forbedring, siger Anders Bondo Christensen.

"Jeg forstår ikke meningen med at skrive elevplan og uddannelsesbog sammen, for det er to helt forskellige dokumenter og forskellige mennesker, der skal skrive dem," siger han.

Er nede i småtingsafdelingen
Et andet lovforslag vil give kommunerne større frihed for at tilrettelægge skolerne efter lokale forhold. Desuden skal skoleledernes rolle styrkes.

"Det ser vi naturligvis frem til, men generelt vil jeg kalde den en nødvendig vedligeholdelses-lovpakke. Vi er nede i småtingsafdelingen, og mere betyder den heller ikke for folkeskolen," siger Anders Balle.

Dokumentation

Undervisningsministerens lovkatalog for folketingsåret 2008-2009:

Ændring af lov om produktionsskoler, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsuddannelser, lov om Danmarks Evalueringsinstitut og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Forenkling af rådsstruktur m.v.) (Okt I)
Forslaget indebærer, at Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse (KFU-rådet) nedlægges, at rådgivningsopgaverne vedrørende visse kortuddannedes uddannelsesbehov henføres til Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE), der samtidig ændrer navn til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), og at rådgivningsopgaver om produktionsskolernes undervisningstilbud for kortuddannede henføres til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).

Ændring af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Opfølgning på Kommunalreformen og forenkling af tilskudssystem) (Okt I)
Lovforslaget indebærer en omlægning af tilskudssystemet for de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, så der bliver en øget sammenlignelighed med tilskudsmodellen for de offentlige almene gymnasier.

Ændring af lov om folkeskolen (Sammenskrivning af læseplan og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål) (Okt II)
Forslaget vedrører administrative lettelser på folkeskoleområdet ved, at de nuværende beskrivelser og læseplaner for Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen sammenskrives.

Ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) og forskellige andre love (Forenklinger af geografisk og bygningsmæssig sammenhæng, kombinerede institutioner, ansøgning om godkendelse til tilskud m.v.) (Okt II)
Lovforslaget vedrører forenklinger på de frie kostskolers område. Forslaget vil endvidere indeholde bestemmelser, der værner om kostskolemiljøet.

Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og forskellige andre love (Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB)) (Nov I)
Forslaget indebærer, at International Baccalaureate (IB) indplaceres i det gymnasiale uddannelsesbillede, således at selve IB-uddannelsen kan udbydes på alle gymnasiale institutioner.

Ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk digital ansøgning, fleksibel låneordning m.v.) (Nov I)
Forslaget indebærer en forhøjelse af det laveste SU-fribeløb, handicaptillægget og tillægget til forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager. Forslaget gør det endvidere muligt for 18-19-årige deltagere i forberedende voksenundervisning at få adgang til SU. Forslaget finansieres dels ved en afskaffelse af dobbeltklipordningen og dels ved effektiviseringsgevinster i forbindelse med, at det gøres obligatorisk for den uddannelsessøgende at søge SU gennem et elektronisk selvbetjeningssystem. Som led i digitaliseringen foreslås en række mindre justeringer af de øvrige SU-regler. Forslaget følger op på en aftale fra maj 2008 mellem regeringen, S, DF, SF og RV om omlægninger på SU-området. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget "Mulighedernes samfund" fra november 2007.

Lov om de gymnasiale uddannelser i Grønland (Nov I)
Forslaget indebærer, at Grønlands hjemmestyre pr. 1. januar 2009 overtager opgaverne vedrørende den grønlandske gymnasiale uddannelse og de grønlandske uddannelser til højere handelseksamen og højere tekniske eksamen.

Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Lovrevision) (Nov I)
Forslaget forventes at indebære en ophævelse af revisionsbestemmelsen. Erfaringerne med loven p.t. giver ikke grundlag for at foreslå ændringer heri.

Ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan samt henvisning til specialundervisning) (Nov II)
Lovforslaget indebærer en samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan med henblik på at skabe administrative forenklinger. Forslaget vil tillige som opfølgning på en rapport fra Undervisningsministeriets udvalg til afbureaukratisering af folkeskolen indeholde forslag om forenkling af procedurerne for henvisning til specialundervisning inden for skolens rammer. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget "Mulighedernes samfund" fra november 2007.

Lov om forsøg med udbud i udlandet af erhvervsrettede videregående uddannelser (Jan II)
Forslaget indebærer hjemmel til på forsøgsbasis at fravige regler i forskellige uddannelses- og institutionslove ved danske institutioners udbud af uddannelser i udlandet.

Ændring af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (Offentliggørelse af resultater i grundskolen korrigeret for ydre faktorer) (Jan II)
Lovforslaget indebærer, at offentliggørelse af karaktergennemsnit for den enkelte grundskole, herunder 10. klasse, efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse skal ledsages af supplerende oplysninger fra Undervisningsministeriet, der kan bidrage til vurderinger af skolens indsats.

Ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen, større frihed til at organisere skolevæsenet i overensstemmelse med lokale forhold m.v.) (Jan II)
Forslaget indebærer en præcisering af ansvars- og kompetenceforholdene i folkeskolen således, at kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen fremgår klarere af folkeskoleloven og således, at skolelederens ledelsesrum klargøres og styrkes. Endvidere fjernes en række uhensigtsmæssige barrierer for kommunalbestyrelsernes muligheder for at tilrettelægge en fleksibel opgaveløsning i forhold til organiseringen af folkeskolen, kommunale pasningstilbud og folkebibliotekstilbud. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget "Mulighedernes samfund" fra november 2007.

Ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Afskaffelse af studieafgift for børn af udenlandske arbejdstagere) (Jan II)
Forslaget indebærer, at børn af udenlandske arbejdstagere fra lande uden for EU/EØS på lige fod med danske statsborgere vil udløse taxametertilskud og blive fritaget for betaling for videregående uddannelser. Forslaget er en opfølgning på aftalen fra februar 2008 om en jobplan mellem regeringen, DF, RV og LA.

Ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forenkling vedrørende tilsyn og tilskud) (Feb II)
Forslaget indebærer en forenkling og præcisering af tilsynet med undervisningen på de frie grundskoler. Det foreslås endvidere, at en del af skolernes samlede driftsbevilling kan anvendes til tilskud til pædagogisk støtte til elever med svære handicap. Forslaget fremsættes på baggrund af et gennemført udvalgsarbejde.

Ændring af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Omlægning af praktikken) (Feb II)
Forslaget indebærer, at de lønnede praktikperioder i uddannelsen overgår til at være SU-finansierede med virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2009 eller senere. Forslaget er en opfølgning på trepartsaftalen fra juli 2007 mellem regeringen, KL, Danske Regioner og FTF.

Undervisningsministeren vil desuden give Folketinget redegørelse om:

Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen (Maj II)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982), journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2023)

Anders Balle

Fhv. formand, Skolelederforeningen og LC-lederforum
lærer (Jelling Seminarium 1972)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024