Modstand mod Støjbergs månedlige samtaler
Johannes Kaas Fallesen
ResearcherKnap 60 procent af danskerne mener nemlig, at den månedlige samtale ikke vil få flere langtidssygemeldte i arbejde. Og danskernes skepsis skyldes, at man i forvejen har svært ved at se, hvad samtalerne egentlig bidrager med, mener arbejdsmarkedsforsker på RUC Bent Greve:
"Der er en opfattelse af, at mange af de samtaler, der allerede er nu, ikke giver et konkret udbytte for den sygemeldte,'' siger han.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen har også et bud på, hvad tallene kan skyldes.
''Det kan skyldes, at man ikke mener, at folk får lov til at være syge i den tid, det tager, hvis de har et sygdomsforløb, hvor det er svært at komme sig over sin sygdom,'' siger han.
Der ligger nærmest en moralsk terapeutisk anklage over de syge om, at de nok ikke selv vil oppe sig for at komme tilbage til arbejdet, og det synes jeg ikke rigtig, at man har belæg for.
Henning Jørgensen
Arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet
''Når du er syg, så er du syg''
Bent Greve mener desuden, at det er svært for jobcentrene at gøre noget konkret ved den langtidssygemeldte.
''Når du er syg, så er du syg. Det vil sige, at det er en medicinsk vurdering på, om man er syg eller ej,'' siger han.
Henning Jørgensen mener i tillæg, at det kan føles intimiderende for den sygemeldte.
'Der ligger nærmest en moralsk terapeutisk anklage over de syge om, at de nok ikke selv vil oppe sig for at komme tilbage til arbejdet, og det synes jeg ikke rigtig, at man har belæg for,'' siger han.
Forskel på sygdomme
Henning Jørgensen mener desuden, at forslaget prøver at forenkle et svært område.
''Man har prøvet at generalisere over for de forskellige sygdomme. Det er jo ikke ens, om man har rygproblemer, eller om man er stresset,'' siger han.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg er dog fast besluttet på, at forslaget bliver til noget:
''Vi ved, at mange langvarigt syge hurtigere kommer helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen, hvis de bevarer kontakten til deres kolleger og arbejdsplads under sygdomsforløbet. Derfor er det afgørende, at kommunerne har en tæt kontakt med de sygemeldte. Og derfor står jeg fast på de månedlige samtaler," siger hun.
I dag skal jobcentrene afholde en samtale hver tredje måned for langtidssygemeldte. Tror du, at flere sygemeldte vil komme tilbage til arbejde ved at afholde samtaler hver måned frem for hver tredje?
Ja...................................... 453 32.1%
Nej..................................... 816 57.9%
Ved ikke............................ 141 10.0%
Total................................. 1410 100.0%