Rokade: Enhedslisten har fundet Gjerdings grønne afløsere
Enhedslisten har valgt et nyt hold til at dække Maria Gjerdings grønne ordførerskaber, efter hun har forladt politik for at blive præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
![Kirsten Ida Enemark](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4914-kirsten-ida-enemark-2-48.jpg)
Kirsten Ida Enemark
RedaktionsassistentMaria Gjerdings opgaver på det grønne område bliver fremover fordelt mellem Pelle Dragsted, Øjvind Vilsholm og Søren Egge Rasmussen fra Enhedslistens folketingsgruppe. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.
Med Gjerdings exit har Enhedslisten valgt at knytte økonomi- og erhvervspolitik sammen med grøn omstilling ved at lade Pelle Dragsted blive samlet ordfører for demokrati, økonomi og erhverv samt grøn omstilling.
Folketingsgruppens nye medlem Øjvind Vilsholm kommer fra kommunalpolitik i Furesø og overtager ordførerskabet for natur og miljø.
Sidste del af ordførerrokaden gælder områderne klima, landbrug og dyrevelfærd, som går til nuværende fødevare- og energiordfører Søren Egge Rasmussen.
Maria Gjerding blev 7. april valgt som ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Du kan læse et interview med den nyvalgte DN-præsident her.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/7900/maria-reumert-gjerding.jpg)
Maria Reumert Gjerding
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/4021/pelle-dragsted.jpg)