Mens der i Danmark ikke laves referater fra vigtige beslutninger i regeringsudvalg, så har det været fast praksis i Norge i 40 år

Denne artikel blev oprindeligt bragt 8. maj 2024.

Når politiske skandaler om mink, instrukser og FE rammer det danske folkestyre, har det været vanskeligt at kaste lys over beslutninger truffet i regeringstoppen.

For i Danmark er der intet krav om dokumentation fra møder i regeringsudvalg, såsom koordinationsudvalget.

Anderledes ser det ud i Norge.

Her bliver der lavet såkaldte beslutningsprotokoller, når de norske ministre hver torsdag mødes med statsministeren for at drøfte politisk vigtige sager og træffe politisk bindende beslutninger for regeringens medlemmer.

Sådan har det været i Norge siden starten af 1980’erne.

"Baggrunden var, at der kunne forekomme reel usikkerhed om, hvilken konklusion regeringen havde truffet. Det gjorde det vanskeligt for embedsværket i ministerierne at finde ud af, hvordan den formelle beslutning skulle udformes," fortæller Jostein Askim, der er professor i statskundskab ved Oslo Universitet og en af forfatterne bag bogen "Regjeringen", der er udkommet i år.

Blandt andet var erfaringen, at en ministers hukommelse fra et møde kunne være "særligt vag", når regeringens beslutning var gået imod vedkommendes oprindelige forslag.

"Så det var slet og ret for at opnå konsistens og dermed en kvalitetssikring fra overgangen mellem den politiske beslutning til den konstitutionelt formelle beslutning," siger Jostein Askim.

Samtidig tages der mere detaljerede referater fra møderne i Norge, hvor man kan se, hvem der sagde hvad, men det betragtes alene som statsministerens og ministrenes dokument. Til gengæld kan forskere efter 40 år få adgang til referaterne.

Debat i Danmark

I kølvandet på en række skandaler er diskussionen om behovet for skriftlighed og dokumentation fra møder i regeringsudvalg også blusset op i Danmark. 

Det var slet og ret for at opnå konsistens og dermed en kvalitetssikring fra overgangen mellem den politiske beslutning til den konstitutionelt formelle beslutning.

Jostein Askim
Professor i statskundskab ved Oslo Universitet

Det har fået otte oppositionspartier til i marts 2024 at fremlægge et beslutningsforslag om et kodeks for ministre, der også indeholder et ønske om, at der sker "en grundig tilbagemelding fra regeringsmøder til involverede ministre og embedsfolk, ligesom der bør tages referater fra regeringsmøder".

Senest har professor emeritus i statskundskab fra Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen i Berlingske kaldt det for "besynderligt", at det ikke er noget, man gør i Danmark, selv om det selvfølgelig kan være "bekvemt at lade være".

"Jeg forstår udmærket forundringen, for det er jo besynderligt. Enhver, der er med i en ejerforening eller en fodboldklub og har været med til at træffe beslutninger, ved, at der skal tages referat, så man ved, hvorfor en beslutning er blevet taget. Men sådan er det altså ikke i regeringens koordinationsudvalg," siger Grønnegård.

Fordel for folkestyret

Jostein Askim fortæller, at han i forbindelse med interviews med embedsfolk og tidligere ministre ikke er stødt på utilfredshed med proceduren eller ønsker om at ændre det i Norge.

Ser du det som en fordel for det politiske styre, at Norge har indført beslutningsprotokoller?

"Ja, det mener jeg. Og jeg ser det som en nødvendig sikkerhedsventil for ansvarsforhold i den norske regering, når vi ved, at der tidligere uden beslutningsprotokollerne forekom problemer med at lave formelle beslutninger som stemte helt overens med regeringens politiske konklusioner," siger Jostein Askim.

Med det kendskab du har til Danmark, ser du så nogen grund til, at det skulle være anderledes for Danmark?

"Nej, i udgangspunktet kan jeg hverken se de store praktiske eller principielle problemer med at indføre det i Danmark," siger han.