Om  
Hosni Mubarak

Hosni Mubarak er død i en alder af 91

Egyptens afsatte præsident, Hosni Mubarak, er død. Han besad præsidentposten i 30 år, indtil han blev afsat under de store demonstrationer i 2011.

Jon Michelsen

Egyptens afsatte præsident, Hosni Mubarak, er død i en alder af 91.

Det skriver DR ifølge Ritzau.

Han var Egyptens præsident i 30 år, indtil han i 2011 blev afsat under store demonstrationer, som medførte, at Mubarak blev stillet for retten.

Mubarak blev efterfølgende idømt fængsel på livstid i forbindelse med sin rolle i styrets forsøg på at nedkæmpe oprøret, hvoriblandt anslåede 850 drab fandt sted.

Efter dommen krævede en appeldomstol, at sagen skulle gå om. I marts 2017 blev Mubarak løsladt, efter han blev frikendt for alle anklager.

Seks attentatforsøg
Hosni Mubarak blev i 1975 gjort til vicepræsident af daværende præsident Anwar Sadat. Her var Mubarak en stor del af fredsforhandlingerne, der førte til fredsaftalen med Israel i 1979.

I 1981 blev Sadat myrdet, hvorefter Mubarak fik præsidentposten under undtagelsestilstande i Egypten. I sin tid som præsident brugte Mubarak undtagelseslovene til at nedkæmpe oppositionen, herunder islamisterne i Det Muslimske Broderskab.

Ifølge den britiske tv-station BBC blev Mubarak i sin tid som præsident udsat for mindst seks attentatforsøg, indtil han blev afsat i 2011.

Hosni Mubarak efterlader sig sin hustru og sine to børn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hosni Mubarak

Fhv. præsident, Egypten

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024