Ny rigsombudsmand i Grønland
Julie Præst Wilche udnævnes til ny rigsombudsmand i Grønland. Fra 1. maj 2022 skal hun være rigets øverste repræsentant i Grønland.
![Laura Bejder Jensen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5386-laura-bejder-jensen-2-48.jpg)
Laura Bejder Jensen
ResearcherStatsministeriet har udpeget den nye rigsombudsmand i Grønland. Valget er faldet på 50-årige Julie Præst Wilche.
Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Julie Præst Wilche skal fremover tjene som rigets øverste repræsentant i Grønland og være bindeled mellem det grønlandske selvstyre og rigsmyndighederne.
Julie Præst Wilche er uddannet cand.scient.adm. fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Hun kommer fra en stilling som direktør for Kriminalforsorgen i Grønland. Derudover er hun tidligere departementschef i Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Grønlands Selvstyre.
Den nye rigsombudsmand tiltræder stillingen 1. maj 2022.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/26067/julie-praest-wilche.png)